Det er stadig ikke til at begribe, hvad der drev den 32-årige nordmand til at myrde uskyldige børn i fredags. Og det er netop den koldblodighed, der er så uhyggelig, at det er som om, begivenheden ikke vil slippe vores tanker.
Når sådan noget sker så tæt på, så rammer det. Norge er så tæt på – de er os, og vi er dem. Og derfor rammer det så hårdt. Tænk at det kunne ske. Det er så ubegribeligt og frygteligt og skræmmende. Hvad kan skabe et sådan had, som kan få en person til at udføre så ondskabsfulde handlinger? Hvad?
I København var der i dag mindeoptog, som gik fra Gammeltorv til den norske ambassade på Amaliegade. Her lå et hav af blomster, tændte stearinlys, breve, bamser, hilsner. Og masser af københavnere gik i ro gennem gaderne for at sende deres medfølelse til ofrene og ofrenes familier.
Det var smukt, stille. Og meget rørende.
/Louise
· { jeres blog er så fin og beskriver mange fine ting der rør os alle … } ·
Comments are closed.