Jan Sonnergaard | Københavnersnuden #59

Vi er vilde med folk, der hylder København, og er derfor også pavestolte af at kunne præsentere bogaktuelle Jan Sonnergaard som ugens snude. Gennem sine fængende ord og fortællinger har han i mange år beskrevet det København, som vi hver dag bevæger os rundt i; fra yuppierne og punkernes udskejelser på Floß og Victor i 80’erne til nutidens midaldrende og kriseramte mand, der famler rundt mellem byens metrobyggerrier – sidstnævnte i hans nyeste roman “Frysende Våde Vejbaner”, som du kan læse fra den 15. oktober.

LC: Hvad pusler du med for tiden?

JS: For tiden har jeg ikke rigtigt tid til at pusle, jeg fiser rundt fra Herodes til Pilatus, som man (ikke) siger. Jeg skal nemlig promovere min seneste roman, der netop er kommet fra trykken og kommer i boghandlerne meget snart.

LC: Hvor bor du?

JS: På det ydre Nørrebro, starten af Nordvest. Et område, der venter med at blive gentrificeret … lidt endnu.

LC: Hvor går du tur?

JS: For et par år siden vandt landskabsarkitektfirmaet SLA en konkurrence om et parkprojekt – Stjerneparken mellem Hulgårdsvej og Ørnevej. Jeg var selv med som konsulent på projektet, som rent faktisk også blev til noget. Der blev naturligvis skåret ned i forhold til hvad vi foreslog, økonomisk. Men det er stadig en ret sjov park. Her kan jeg godt lide at spadsere lidt. Nogle gange går jeg ud til Strandvejen og Øresund og tager toget hjem fra Klampenborg.

LC: Hvor drikker du kaffe?

JS: Cafe Floß er berømt for sit spiritusudvalg, sin rocksamling og sit brogede klientel. Men efter min mening er det den bar, der serverer den bedste italienske espresso. Nummer to er det italienske supermarked ude i Sydhavnen, “Supermarco”. De har også fint udsalg af italiensk, umalet kaffe i store poser.

LC: Hvor spiser du?

JS: Dette spørgsmål er det simpelthen for omfattende at besvare fyldestgørende. Nogle favoritter er: Husmanns, Fabio (hvor Lars Løkke var til vinsmagning) og også meget gerne La Buca, en fin italiensk restaurant beliggende ved enden af Godthåbsvej. Klassisk, gedigen restaurant med et godt vinkort og en meget, meget flink betjening. Jeg lånte for lang tid siden en bog af Remarque af ejeren. Den må jeg se at få afleveret. Jeg skammer mig.

LC: Hvor fester du?

JS: I udlandet

LC: Hvor inspireres du?

 JS: Egentlig mange gange ved bare … at spadsere. Eller cykle rundt i min by. På må og få. Så møder jeg altid en eller anden, du ved, og nogle gange sker der så noget, jeg ikke rigtigt havde regnet med. Det er vigtigt med afbræk i så struktureret og målbevidst en hverdag, som en forfatter er nødt til at have.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?

JS: Det kan vel næsten ikke være andet end søerne! Dem hylder jeg også i dén grad i min nye roman. De er så smukke, specielt i skumringen. Og tænk dig, det var i virkeligheden meningen, at de skulle fyldes op og gøre plads for en firespors motorvej, “Søringen”. Det var alt sammen planlagt og vedtaget i starten af 70’erne. Heldigvis kom oliekrisen i ’77 i vejen og den forrykte plan blev aldrig til noget.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?

JS: Det er ikke så lang tid siden. En Østerbro-baseret kvinde viste mig rundt i området, og Nordre Frihavnsgade er jo fantastisk.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?

JS: Det må være, da jeg fik min første egen lejlighed i byen. Jeg havde arvet lidt penge og købte en ejerlejlighed i Fiolstræde, som jeg desværre ikke havde råd til at beholde længere end et par år. Dårlig investering, meget dårlig rådgivning, jeg var jo studerende dengang og tjente ingen penge. Men jeg lavede en fantastisk housewarming, som bogstavelig talt varede et helt døgn. Hold kæft, hvor var der knald på! De sidste af os stoppede festen ved at lunte ned til Nyhavn og falde i søvn i eftermiddagssolen på en plæne.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?

JS: Tag din cykel og kør en tur. Helst forår eller sommer, men på de meget smukke danske vinterdage kan det også være meget, meget fint.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?

JS: Subversiv undergrundskultur.

LC: Hvad er din bedste historie fra byen?

JS: Ikke en, men flere. Nemlig dem, jeg selv har skrevet. Alle siger altid, de er så sorte. Men bag dem alle gemmer der sig en stor kærlighed … hvis man kigger ordentligt efter.

Kære Jan, tusind tak fordi, du ville dele dit skønne København med os. Ditte husker stadig sit første møde med dig; det var til et interview, som hun skulle lave til københavnermagasinet WHERE2GO i kælderen på Floß. Du havde lige udgivet “Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom”, og I fik den drink, der er blevet opkaldt efter dig på Floß, en “Søde Jan”. Den viste sig at være så stærk, at Ditte sejlede hjem derfra med et næsten to timer langt interview på sin diktafon. Nu ser vi frem til at møde dig igen den 21. oktober i Politikens Hus, hvor Martin Kongstad interviewer dig i forbindelse med “Frysende Våde Vejbaner”, der udkommer den 15. oktober.

Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.