KØBENHAVNS VILDESTE GUERILLA GARDNER KASTER MED FRØBOMBER!

0
452
I dag udkommer bogen’TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen’ – en inspirationsbog og en praktisk guide til, hvordan man selv kan komme i gang med at gøre byen lidt grønnere. Vi har talt med idémanden bag, Mads Boserup Lauritsen, og blandt andet spurgt ham om, hvorfor han bliver kaldt Københavns vildeste guerilla gardener og hvorfor, at han kaster med frøbomber. 

Mød Mads Boserup Lauritsen: arkitekt, bybonde og manden bag den grønne virksomhed TagTomat. Mads er drevet af lysten til at få byen til at blomstre og fællesskaber til at gro – og vi er vilde med det! Det hele begyndte i 2011, da Mads fik den idé at dyrke grøntsager i selvvandende plantekasser på taget af et skraldeskur i sin baggård på Nørrebro. Projektet udviklede sig, og i dag er Mads gået fra at være grøn ildsjæl til grøn iværksætter, og TagTomat er en virksomhed med flere fuldtidsansatte, projekter i ind- og udland og med store virksomheder, fonde og organisationer som samarbejdspartnere. I dag udkommer hans bog ’TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen’, og vi har i den forbindelse lavet en lille Q&A med manden, der bliver kaldt Københavns vildeste guerilla gardener og er kendt for at kaste med frøbomber!

TagTomat_Bogomslag uden ryg_2016-01-15_udkast_300dpi kopi

Q/A

LC: Hvorfor bliver du kaldt Københavns vildeste guerilla gardener?

MBL: Måske fordi jeg har været god til at få byhavebevælgelsen ud til et publikum, som normalt ikke deltager i grønne fællesaktiviteter. Det, at jeg formår, at få masserne med til at indtage byens rum med frøbomber. Og at jeg nogle gange trodser “plejer” og har formået at få andre end vores baggård til at dyrke grønt i fællesskab.

LC: Hvordan opstod ideen til at blive det?

MBL: Ideen til TagTomat opstod fordi, jeg ville dyrke grøntsager, og ideen til frøbomber kommer fra inspiration fra ligesindede kloden rundt. Det fortælles, at de blev brugt helt tilbage i antikkens Egypten. At det hele så er blevet til en levevej for mig og mine ansatte skyldes et stærkt iværksættergen, som tidligere mest har været brugt i foreningsregi og i frivilligt arbejde. Den energi og de erfaringer hjælper vi så andre med at få brugt i deres baggårde og boligforeninger.

LC: Hvad går dine frøbomber ud på?

MBL: Vores frøbomber går ud på to ting – først og fremmest at skabe et værktøj, som giver byen farver og skaber fælleskab mellem byens borgere. Og dernæst er det jo et produkt, vi sælger, til gode folk, der gerne vil støtte op om flere sansende oplevelser i byen. Frøbomberne består af jord, lerpulver og frø. Der er en guide i vores bog til at lave dem.

LC: Hvad er din bedste frøbombehistorie?

MBL: Sidste år afviklede vi en workshop, hvor vi viste folk hvordan, de selv kunne lave frøbomber. En forbipasserende troede, at de friske frøbomber var chokoladetrøfler og puttede en af i munden. En måneds tid senere groede der blomster ud af ørerne på ham…

LC: Hvad vil du gerne opnå med din bog ‘TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen‘?

MBL: Jeg vil gerne få flere folk til at dyrke grønt i deres hverdag, og hvis de oplever modstand til det, kan de bruge nogle af de værktøjer, vi har fundet på, eller lade sig inspirere af de gode eksempler fra nær og fjern, som er i bogen. Jeg forudser, at bogen vil blive brugt som reference for grøn omstilling fra neden med byhaver og grønne fællesskaber som omdrejningspunkt.

LC: Har du planlagt nye guerilla gardner-aktioner eller initiativer i fremtiden?

MBL: Ja… jeg vil gerne opfordre alle til at så blomster i vejbede og foran trappeopgange i hele verden. Og så vil TagTomat forsætte med at hjælpe fok med at komme igang, vi vil afvikle kurser for individer og boligforeninger i hvordan, de kan skabe grønt – og gerne med et pif civil ulydighed. For hvem tager skade af en by, der dufter og har farver, og hvor mennesker mødes over en fælles relation?

 

Er du selv blevet inspireret til at lave grønne fællesskaber i byen? Eller kaste en frøbombe eller to? Så tjek TagTomat ud samt bogen ’TagTomat – Vejen til grønne fællesskaber i byen’, der udkommer i dag, 9. marts og koster 300 kr.

/Ditte