København får nyt flydende mødelokale: The Floating Room

0
80
Fotocredit: The Floating Room og GoBoat
Fotocredit: The Floating Room og GoBoat

Trænger du til en anderledes mødeoplevelse med udsigt? GoBoat lancerer nu The Floating Room, et flydende mødelokale, der hver anden måned skifter placering i Københavns Havn. Fra 12. september kan det bookes til halvdags- eller heldagsmøder og events.

 

Snart får København et nyt og anerledes mødelokale med panoramaudsigt over havnen. The Floating Room er et flydende mødelokale, der hver anden måned skifter placering i Københavns Havn. Og du kan se frem til at booke dine møder fra den 12. september.

Dansk design på vandet

The Floating Room er innovativt dansk design til vands fra virksomheden SEANICS. Mødelokalet er udstyret med faciliteter som videokonferenceudstyr, WiFi og store panoramavinduer og fladtagsvinder fra VELUX. Der er desuden en flydende terrasse på 30 m2, når ideerne skal luftes i den friske havnebrise

Med plads til op til 20 personer til events og 12 til siddende møder, er det ideelt til bestyrelsesmøder, ledermøder eller mindre receptioner.

Fotocredit: The Floating Room og GoBoat

Ny placering hver anden måned

Mødelokalet er jo flydende og derfor skifter det placering i havnen hver anden måned. Dermed kan du opleve forskellige dele af byen, hver gang du besøger det. Om det er ved BLOX eller Islands Brygge, får du altid en ny og spændende udsigt, som med garanti vil inspirere dig og dine kolleger.

“Efter længere tids udvikling er vi nu klar med The Floating Room. Vi er kendt for vores hyggelige el-udlejningsbåde – og senest for vores luksus elbåde med kaptajn. Det næste skridt i rejsen mod at gøre vandet tilgængeligt for alle er The Floating Room.” siger Anders Mørck, CEO hos GoBoat.

Book dit næste møde fra den 12. september

Fra den 12. september kan kan du booke mødelokalet enten en hel eller en halv dag. Og så er der også mulighed for at tilføje kaffe, snacks og lækker frokost. Forplejningen leveres af en partner i nærheden af mødelokalets placering. De første to måneder er det BLOX EATS, da det flydende mødelokale lige nu ligger uden for Blox.

Hvis du vil gøre dagen ekstra speciel, kan du arrangere en sejltur med kaptajn i en af GoBoats nye GoBoat Cruise elbåde. Det er den perfekte måde at afslutte et produktivt møde på – eller starte dagen med stil.

For mere information og booking, besøg thefloatingroom.dk.