Kom til Zeus og kartofler på Glyptoteket

0
259
Zeus og kartofler

7. september kan du komme til Golden Days-arrangementet, Zeus og kartofler, på Glyptoteket. Her får du en inspirerende rundvisning og en guddommelige middag på Københavns smukkeste museum.

 

Som en del af festivalen Golden Days, inviterer Glyptoteket nu til Zeus og Kartofler – et arrangement, der tager dig med på en idyllisk tur på landet med de danske guldaldermalere.

Arrangementet begynder med en omvisning, hvor du får lov at se nærmere på, hvordan kunstnerne malede det danske landskab med grønne enge, køer og frugtbar muld. Men malerne var ikke kun optaget af de danske bakker og dale; de havde også smag for antikken, og dannelsesrejsen gik til Rom og Grækenland, hvor fascinationen blandt andet kom til udtryk i skildringer af antikkens myter og guder.

Omvisningen varer ca. 30 minutter, og derefter er der middag, hvor landidyl og dansk bondemad krydres med antik inspiration i museets café, Picnic, med udsigt til den frodige og stemningsfyldte Vinterhave.

Arrangementet er en del af Golden Days under temaet: På landet.

Her kan du se menuen for middagen:

Lille forret
Grød af korn og kerner med sprødt grønt i vinaigrette af oliven olie og garum

Hovedret
”Brændende Kærlighed”: Grov mos med stegt sensommer kål, brændte løg og Pancetta toppet med sylt og urter

Inklusiv et glas øl eller vin.

Ønsker du vegetarmenu, skal du give besked på picnic@glyptoteket.dk. 

Pris og billetter
Inkluderer entré til museet, omvisning, forret, hovedret, et glas vin og vand.
Voksen: 390 kr.
Årskortholder: 295 kr.
U 27/studerende: 360 kr.