Krølle Erik | Københavnersnuden #454

0
243

Ugens Københavnersnude er den 75-årige murer, guitarist og sanger, Krølle Erik (Andersen). Hans historie er ganske forunderlig, og Erik har bl.a. været med til at etablere og bygge musikscenerne i Huset i Magstræde, og på musikfronten var han i mange år fast gadesanger og med til at lovliggøre gademusik på Strøget, og har også bidraget med sangen Energi-Junkie til det ikoniske album, Atomkraft? Nej Tak. Det er dog først nu, at han prøver at ligge på en hitliste, hvilket han og bandet Don & The Dreamers, gør med debutalbummet med det passende navn It’s Never Too Late to Be a Rockstar, der udkom den 24. marts. Mød Eriks København her.

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Erik: Masser af musik. Arbejder i øjeblikket på at forberede videooptagelser til en ny singleudgivelse fra Don & The Dreamers album, ’It´s Never Too Late To Be a Rockstar’. Det er sangen ’My Baby Left Me’, som Elvis Presley gjorde kendt i 1959. Elsker at lave videoer, sjovt at være lidt skuespiller også.

Arbejder også med at genudgive min egen sang fra albummet ’Atomkraft Nej Tak Energi Junkie’, som Ray Weaver har oversat. Sangen har jo egentlig aldrig kun været imod atomkraft, men handler blot om, at vi er overforbrugene af energi, og er således stadig aktuel i dagens klimadebat.

LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Erik: Jeg bor i Brønshøj, hvor jeg elsker at være. Det er tæt på byen men alligevel et lille landsbysamfund, hvor vi alle kender hinanden. Her er jo alt, hvad hjertet kan begære, har i mange år, haft et dejligt kulturhus Pilegården, hvor jeg selv har slået mine folder.

LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Erik: Jeg er ikke den store vandringsmand, men elsker Dyrehaven og Bakken. Har mange minder her fra min barndom. Min far var pianist i en lille Variete Rosenhaven, hvor både Lille Palle og Cleo også optrådte. Da jeg selv blev aktiv musiker, spillede jeg ofte på Bakken i min ungdom.

LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Erik: Jeg drikker slet ikke særlig meget kaffe, men en gang imellem tager jeg en bolle med stærk ost og en latte, i Lagkagehuset på Brønshøj Torv. Nogle gange også i Kastrup Lufthavn, på vej til London.

LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Erik: Oftest hjemme i mit køkken, jeg spiser sjældent ude, når jeg ikke er ude at rejse, men når jeg gør dette, er det enten indisk eller en kineserbuffet, der er det foretrukne.

LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Erik: Jeg fester, når jeg er ude og spille med drengene. Det er en stor fest, også når vi øver eller er i studie. Elsker også at rejse, her er livet jo også en fest.

LoveCopenhagen: Hvor Inspireres du?
Erik: Min overbevisning er den, at jeg vil holde fast i mit håndværk, lige meget hvad der sker. At gå på arbejde som murer, og møde andre håndværkere og kunder. Det er det der giver mig jordforbindelsen, og forbindelsen til det helt almindelige liv, på godt og ondt, det som alle sangene vi synger, handler om. Her finder jeg min største inspiration, til min musik. Bruger også YouTube meget flittigt og især biografier synes jeg er spændende og inspirerende.

LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Erik: Fra 1970 og ca. 20 år frem, levede jeg min ungdom i den indre bydel. Var med til at skabe Huset i Magstræde, og gøre det lovligt at spille på Strøget, var nogle år nabo til Gasolin på Christianshavn. Her i den indre gamle bydel, ligger mit hjerte stadig begravet.

Erik på vej over Knippelsbro efter han har været inde og spille på strøget.

LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Erik: Hver gang jeg kommer ind i det indre gamle København, bliver jeg igen og igen forelsket, i denne skønne by. Selvom jeg også elsker at rejse, er det jo altid dejligt at lande i Kastrup, når jeg har været Far Far Away. Dette spørgsmål kan jo forstås på to måder? Men på den anden måde, kan jeg på en forårsdag, godt nå at forelske mig ret mange gange.

LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Erik: Mine år i Larsbjørnsstræde, og Teglgårdsstræde hvor jeg boede 1970–72, her jeg var med til at bygge et lille spillested Københavnerskæget, hvor jeg siden samlede Van Dango her som husorkester. Larsbjørnsstræde blev engang lukket i begge ender, i anledning af en stor gadefest, hvor jeg også spillede. Det er nok nogle af de skønneste oplevelser og minder jeg har, fra min ungdom i det indre København.

LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Erik: Hvis man vil opleve et flot syn, ud over sin dejlige by København? Noget af det smukkeste og samtidig ret grænseoverskridende. Så er et besøg i Vor Frelser Kirkes tårn klart at anbefale, jeg bliver lige overvældet hver gang.

LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes byen mangler- Hvad er det?
Erik: I mine helt unge dage, fandtes et lille sted i en kælder på HC. Andersens Boulevard. Et sted hvor man kunne gå lige ind fra gaden, stille sig op på en scene og prøve lykken foran et publikum.

I Mikroskopet hed stedet. Her var altid stuvende fuldt, og en fantastisk stemning. Mange af de unge mennesker, der prøvede lykken her, blev senere etablerede kunstnere. En ung mand ved navn Knud Christensen kom her meget. Han blev dog senere bedre kendt under navnet Sebastian. Der var nok heller ikke blevet så meget ud af min musik, hvis ikke det lige havde været for I Mikroskopet. Sådan et sted kunne jeg godt savne, i denne strømlinede og perfekte X Factor verden, hvor kun det bedste dur. Nogle gange skal ting modnes lidt længere.

LoveCopenhagen: Mit Soundtrack til byen?
Erik: Mit soundtrack til byen? Det må være Hermann Brüsch´s sang, ’Når Aftensolen Skinner’, i min egen fortolkning. Den handler netop at gå ind og spille på Strøget, som Hermann og jeg så ofte gjorde sammen i vores unge dage.

 

Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Erik!