På grund af mit brækkede ben har jeg haft det mere end besværligt med at komme uden for en dør i de sidste to måneder. Men jeg har været ude og gå – med krykker igennem sne og is. På juleshopping, på indkøb i supermarkedet og hos grønthandlere og på jagt efter busser og taxa’er. Og selv om det ikke er nemt, og armene gør ondt af anstrengelse og hovedet knirker i forsøget på at regne den mest hensigtsmæssige rute igennem sneen ud, så elsker jeg det.
Fordi jeg ikke har været så meget udenfor. Og fordi folk faktisk er rigtig rare! De spørger til mig, om de kan hjælpe, om det er træls og så videre. Og det overskud gør mig glad – for jeg ved godt, at jeg går virkelig langsomt, og at jeg spærrer for det sneryddede stykke på fortovet. Så tusind tak for det!
Og selv om det går fremad, og jeg snart kan undvære krykkerne, så TAK for tøvejret – for det gør det altså nemmere for mig at komme rundt. Og det gør det nemmere for jer at komme uden om mig! Med eller uden krykker!
/ Anne