Det var en lørdag aften. Jeg skulle i Nørrebro Teater for at se Mågens med min veninde. Det endte med at være en aften, der tog fusen på mig og min forestilling om, hvordan en teaterforestilling skal være. På den gode måde.
De kalder det selv for en turbo-komedie om kærlighed, kunst og katastrofer – det må man love for, at den lever op til. En samtidssatire der bevæger sig halvvejs mellem teater, standup, performance og koncert. Stykket er skrevet af Ditte Hansen og Louise Mieritz og handler om en moderne familie – og hold nu fast, for nu kan det godt blive lidt forvirrende. Vi møder Konstantin, som er en ung, håbefuld og til tider naiv kunstner, der ihærdigt forsøger at få sin berømte mors opmærksomhed. Det lykkes aldrig rigtigt, da moderen er en selvoptaget diva med hængepatter og en fortidskarriere. Til historien hører, at Konstantins kæreste – den spejlblanke ”Amalie-type”, Nina, stikker af med moderens unge kæreste. Den unge kæreste hedder Boris og har langt, slasket hår, en topmave og er stand-up komiker. Selvfølgelig. Det er kun masochisten, Mascha, der elsker Konstantin for den, han virkelig er. Konstantin opdager det bare aldrig, og Mascha gifter sig i stedet med det næstbedste – den stammende folkeskolelærer med hvide sokker i fodformede sandaler. Og så har vi Mågens. Mågens er Konstantins onkel, som er en ”klovn” på dagpenge, der søger det ”magiske nu”.
Forestillingen er delt i to. Den ene side viser den klassiske teaterforestilling, hvor skuespillerne er i deres karakter/roller. Den anden side viser “bag” scenen med personerne bag skuespillerne, hvor de diskuterer deres roller og teaterets opsætning. To sider af en sag.
Jeg var underholdt, rørt og påvirket. Det var en forestilling, der satte gang i flere forskellige tanker og følelser. Vi lever i en utrolig selvoptaget verden, hvor mig-individet er på konstant overarbejde for at stjæle rampelyset og de 15-minutes-of-fame. En verden fuld af kærlighed, men som ofte bliver overset på grund af en egoisme, der overskygger den gode gerning. Og en verden hvor kendte mennesker som Medina og Fuhlendorff, der automatisk bliver sat op på piedestaler – bare fordi de kan synge eller snakke foran et tv? Hvem vil egentlig det? Deroppe er det nemmere at se fejlene og umuligt at skjule sig. En god forestilling sætter tanker i gang.
Højdepunkterne var rollerne Mascha og Mågens
Der var flere højdepunkter i Mågens, men jeg bliver nødt til at fremhæve to af dem, nemlig Mascha og Mågens. Lise Baastrup spillede sit livs rolle som den vrede, triste, sortklædte og forelskede Mascha, der til tider havde sig eget oneman-show. Hun fremstod både ægte og super humoristisk. Hun spillede fænomenalt. Hun var i sit es med replikkerne ”Vi kan sgu da ikke alle sammen være offentlig ansat og så stamme” og hendes knap så ædru scene, som stadig står klart på min lystavle; ”Birgit stop, Biiiirgrit stop, Birkenstock – jeg står og tisser”.
Manden med de færreste replikker var Kristian Holm Joensen, der alligevelbrillerer i rollen som Mågens – den fortabte onkel, der mimer sig igennem tilværelsen for at fange det ”magiske nu”. Jeg husker især en af slutscenerne, hvor familien leger Gæt og Grimasser, hvor Mågens lægger ud med en parodi på hele teaterforestillingen. Et stærkt øjeblik, der fik mine øjne til at fugte, mine læber til at smile og min stemme til at grine. Det var et måbende øjeblik, som kræver talent.
De sidste ord: Du skal simpelthen se Mågens. Snyd ikke dig selv for en rutchebanetur af følelser, humor, grin og tanker om vores samfund på godt og ondt med skuespilere, der virkelig viser, hvordan teater skal/kan udføres.
Hvem: Skuespillere: Tammi Øst, Andreas Jebro, Rikke Lylloff samt Christian Fuhlendorff, Lise Baastrup, Benjamin Kitter og Kristian Holm Joensen
Hvor: Nørrebro Teater fra den 21. februar til den 18. april 2015
Varighed: cirka 2 timer og 30 min.
Pris: 100-395 kr.
Køb billet her
Du kan høre vores umiddelbare reaktion af forestillingen, Mågens, i videoen herunder:
/Maria
Love Copenhagen blev inviteret af Nørrebro Teater.