Ugens Københavnersnude er sanger, sangskriver og producer Nanna Bottos. De seneste år har Nanna skrevet sange for forskellige danske og udenlandske artister og fik bl.a. sidste år sin første guldplade for sangen ”Thats All Im Saying” skrevet med det legendariske K-pop-band TWICE fra Sydkorea. Hendes ord og arrangementer har prydet mere end 30 andre udgivne sange, fordelt på næsten samme antal artister. Der er dog langt fra K-pop og co-writes til Nannas aktuelle soloprojekt, som kommer efter hendes mange år som medlem i forskellige musikalske konstellationer, bl.a. pigebandet Ida Red med hvem hun bl.a. udgav radiohittet “Wildflower” i 2018. Hendes nye single ”Sunsets” følges op af mere musik senere i 2023. Mød hendes København her.
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
NB: Jeg har lige udgivet min første single “Sunsets” fra mit eget soloprojekt under eget navn. Før har jeg bl.a. været en del af bandet Ida Red, med hvem jeg bl.a. udgav singlen “Wildflower”. Det er første gang, jeg udgiver musik solo, så det føles meget særligt – på en virkelig god måde. Jeg er lige nu ved at planlægge foto- og musikvideoshoot til min næste single og arbejder på mere musik, som lander i år.
LC: Hvor bor du?
NB: Jeg bor på Nørrebro sammen med min kæreste, Jacob Hinchely. Elsker Nørrebro og har boet her de sidste 5 år.
LC: Hvor går du tur?
NB: Jeg går for det meste rundt om søerne eller i Assistens Kirkegård, gerne med en podcast eller album i ørene. Kan rigtig godt lide at gå ture om aftenen, hvor byen er stille, og der er affolket i gaderne.
LC: Hvor drikker du kaffe?
NB: Gerne på Kaffesalonen, som jeg bor lige ved siden af. Det føles lidt om at træde ind i en tidslomme, en autentisk københavnercafé, hvor jeg selv er en af stamkunderne. Jeg nyder at sidde der en lørdag morgen, få en kop filter og læse kultursektionen i Politiken. Der kommer jeg mest for stemningen og hyggens skyld – hvis jeg kommer kun for kaffen, er det Coffee Collective.
LC: Hvor spiser du?
NB: Jeg elsker maden på hipster-restauranter, hvor det serveres family style, brødet er surt og vinen naturlig. Jeg er dog desværre ikke så meget til den løsslupne stemning, som ofte følger med den slags restauranter, da jeg er ret sensitiv overfor høje lyde og dårlig akustik. Men når jeg orker det, så elsker jeg Safari, som også ligger lige rundt om hjørnet, hvor jeg bor. Og så elsker jeg også en nem og lækker take-away fra Ahaaa på Blågårdsgade og Wedo på Nørrebrogade.
LC: Hvor fester du?
NB: I tråd med mit forgående svar så er jeg ikke til høje lyde og dårlig akustik, så jeg fester allerhelst udendørs og helst med en gruppe mennesker, jeg kender godt. Jeg er for det meste hjemme inden midnat og drikker mig sjældent fuld (selvom jeg faktisk elsker smagen af alkohol lige fra naturvin og gin/tonic til en god gammel håndbajer) Er jeg ude og få en fyraftensøl, er det næsten altid på nabogaden Blågårdsgade.
LC: Hvor inspireres du?
NB: Jeg inspireres ofte på cyklen, i toget eller i flyet. Der er noget i det med at flytte mig fra A til B, som får min hjerne til at sprudle med ideer. Jeg bliver også tit inspireret i biografen – både film og tv-serier inspirerer mig især til tekst og visuelle ting.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
NB: Det må være Nørrebro. Mange af mine yndlingssteder findes her, bl.a. Nørrebroparken, Assistens Kirkegård, Empire Bio og alle hipster-bagerne (selvom jeg synes Hart på Gl. Kongevej laver det bedste city loaf med sesam) Og mit elskede yogastudie Senses, hvor jeg træner barre og reformerpilates.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
NB: Jeg føler mig næsten altid forelsket i København, når jeg går over Dronning Louises Bro tidlig morgen eller sen aften. At kigge ud over søerne og se solen bag tagene bliver aldrig gammelt for mig.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
NB: Jeg holdt releasefest for en gruppe venner og samarbejdspartnere i min gård i torsdags, og det var den mest vidunderlige aften. Jeg synes godt, det kan være lidt nervepirrende at være vært og tænker meget: “Hygger folk sig? Er alle OK? Er det nok drinks?” osv, men sjældent har jeg oplevet så harmonisk en flok. Det gjorde mig så varm om hjertet at se, hvordan både min kæreste, gamle veninder, min producer, min nye manager-venne-kollega og min unge veninde, hvis artistprojekt, jeg arbejder på, gik så godt i spænd med hinanden. Det er et nyt, men meget kært minde.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
NB: Glyptoteket eller Statens Museum for Kunst. For nylig skrev jeg med en writer fra UK, som var i København, og hun spurgte, hvad hun skulle brug sin fridag på – de to ting var de første, jeg nævnte.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
NB: Jeg savner flere restauranter med god mad, som ikke også bliver til klub om natten. Restauranter med stillezoner ligesom i toget – det kunne jeg faktisk også godt bruge i 5C. Det stemmer måske ikke så godt overens med at være bymenneske, men jeg er bare sart med lyd. Hører ofte brown og white noise i mine hørebøffer, når jeg er med metro og bus.
LC: Dit soundtrack til byen?
NB: “How forgiveness goes” af Swan Lee. Det var den første sang, der poppede op i mit hoved. Jeg fik hjerte knust for første gang i København på den helt livsændrende måde, men det var også her, jeg helede igen og blev forelsket igen på en livsændrende måde. Jeg skal høre Swan Lee spille i aften på Store Vega, og jeg kan ikke komme i tanker om en bedre måde at fejre min egen release på.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Nanna Bottos. Vi glæder os til at høre mere musik fra din hånd.