Nørrebros bedste søndagstakeaway

1
520
For nogle uger siden forkælede jeg mig selv og en ledsager med, hvad der skulle vise sig at være den bedste takeaway i lang tid. Begge var vi trætte efter hårde januarsfester om lørdagen, og vi havde behov for et skud energi fyldt med vitaminer, salt og fedt. Det fik vi hos Hooked KBH.

Hooked

IMG_0213 Hooked

Mit hjerte banker for takeaway. Jeg orker nemlig sjældent at lave mad selv, så enten henter jeg mad på vej hjem fra arbejde, eller også spiser jeg, hvad jeg lige har i køleskabet (næsten altid noget med brød, paté og ost..).

Hooked

 

Derfor er jeg altid på udkig efter nye steder at hente mad fra. Mine yndlingssteder er Tommi’s Burger Joint (deres sweet potato fries er de bedste i byen), We Do Food, California Kitchen, Itzy Pitzy, Henckel, Gló, Ris8 i Westmarked, 42Raw og Bindia.

Hooked

Men nu har jeg altså fundet et sted, der trumfer alle de ovenstående: Hooked på Nørrebrogade. En ny seafood take away restaurant, som har byens seriøst bedste fish & chips på kortet. Store stykker fisk i en tyk, sprød skorpe af friture, sammen med tykke, rustikker vinegar fritter, hvor jeg valgte trøffelmayo til. Min ledsager fik en poke bowl med tun, sorte ris, edamame bønner, ingefær, avocado, spicy mayo og soja. Nu er jeg ikke så imponeret over de mange bowl-steder, der er dukket op, men jeg kan godt smage, hvorfor begejstringen stiger hos visse segmenter. Det smager jo bare godt.

Hooked

Jeg skal passe lidt på med at hente for tid, for så kræver det, at jeg sætter tempoet op på mine løbeturer og tilføjer en kilometer eller to. Det er ikke gratis, hverken på vægten af pengepungen eller kroppen, at spise hos Hooked. Dog kan det godt undskyldes at slå vejen forbi et par gange om måneden.

IMG_0221

 

1 COMMENT

  1. […] Der er ingen grund til at smutte udenfor søndag. Den er nærmest helligt dedikeret til ren afslapning på sofaen. Det er også med at nyde det, fordi lige om lidt springer foråret for alvor ud, og så venter de varme måneder, hvor det er blasfemi at opholde sig indenfor. Louise Taarnhøj har samlet inspiration til de fem bedste tv-serier, du skal se. Og hvis du virkelig skal forkæle dig selv, så kunne det jo være med lidt take-away – måske en Lobster Roll fra Hooked. […]

Comments are closed.