Fredag og lørdag i sidste uge hev jeg Ditte fra nærværende blog med til ungdomsfest til langt ud på morgenen. Ditte er fast gæst hos Culture Box og havde også før besøgt Raw – men det var min debut til Københavns elektroniske to-dages fest, og jeg blev mildest talt overrasket.
FREDAG
Jeg havde armbånd til begge dage, men efter en vanvittig lang arbejdsdag, som startede ud med en kæmpeskuffelse, da mine fødder tidligt om morgenen nægtede at løbe en tur (seriøst, jeg ville ufatteligt gerne ud på den åndssvage tur, men jeg er skadet igen igen igen), var jeg egentlig ok med en stille aften. Da jeg ramte min lejlighed kl. 19 og ikke havde hørt fra min ven, Thomas, som jeg havde inviteret med til festival, tænkte jeg, at dagen ligeså godt kunne slutte lige nu og her. Men ca. 7 minutter senere hørte jeg fra Thomas, som var klar og parat til fest kl. 22. Alright, ingen grund til at spilde en billet, når nu selskabet var i orden og aftalt. Op på cyklen og ud til stationen.
Min festlige ven
Her stod Thomas klar med et stort smil og et armbånd, der lynhurtigt blev strammet godt til på håndleddet. “Øhm, du kan ikke gøre det større, nu sidder det fast,” fortalte jeg ham forsigitgt, mens hans hånd langsomt blev blå. “Nå ja, det er der intet at gøre ved – lad os høre noget af det der musik,” sagde han højt og bestemt. Ind kom vi – kl. 22 en fredag aften kunne Raw ikke prale af at have fuldt hus, der var vel omkring 100 mennesker fordelt på hele området, som på dette tidspunkt kun var på størrelse med Trailerparks område (der blev åbnet op for flere scener kl. 23). Men det passede os fint, for vi ville egentlig bare gerne drikke nogle øl og hænge lidt ud – og så ville jeg gerne høre Chinah, som var en halv time forsinket. De spillede fint, men lidt kedeligt i forhold til, at det var fredag, og vi havde brug for en fest.
[blockquote style=”1″]Og her skal det nævnes – at være til festival med Thomas er virkelig en oplevelse. Ingen er så udadvendt og festlig som ham. Han kan ikke gå i baren efter øl uden at blive dus med bartenderen, intet band kan spille uden at få en high five, og ingen smuk kvinde kan gå forbi uden at få et kompliment. Og jeg står blot tilbage med et stort smil og betragter beundrende min glade ven. Gid flere var som ham. [/blockquote]
Fredagen blev en forholdvis kort fornøjelse – vi gik kl 1.30 – men den nåede at byde på masser af dans til Borneland og Ohoi!, talrige smil til lækre mennesker og ikke mindst adskillige korte samtaler med forbipasserende (smilene stod jeg for, mens Thomas stod for samtalerne). Lørdagen havde noget at leve op til.
LØRDAG
Jeg troede, at Copenhell havde de sødeste festivalsgæster i Danmark. Men det har Raw. Hvor ellers oplever man, at bartenderen joiner én til en festsmøg og en snak, lidt væk fra den høje musik? Hvor oplever man at få stukket en drink i hånden af en kvinde, som har købt en forkert og nu gerne bare vil give den videre til et andet sødt menneske (nej, jeg blev ikke drugget af hende)? Hvor oplever man, at søde,svenske fyre i midt 20’erne ikke er til at slippe af med, når man først har budt dem op til hip hop dans (nuvel, det gør man måske alle steder, but still). Det føltes som en ren kærlighedsfest, og mit smil var meget svær at fjerne.
Hvor var de sidste scener?
Hvor fredagen var halvtom, var lørdagen på Raw på vores ankomst kl. 23 mere end halvfyldt. Køen var lang og langsom, men endelig nåede vi ind og kastede os med det samme ind i mængden foran Live & Urban Scenen. Herefter turnerede vi rundt mellem de forskellige scener på festivalen og fandt vores yndlingsscener – den store Burn mainstage, Vinyl Scene, og hip hop scenen, som vist nok måske hed Container Stage? Hip hoppen spillede i hvert fald i en container. Det skal lige siges, at jeg på ingen måde nåede at finde 18 scener – er I seriøst sikre på, at I havde så mange scener, Raw? Jeg talte 9, måske 10.
Vores bedste fester var til Hedegaard og Madvig – og så fik vi to på opleveren, da vi først fik forvildet os ind i en container proppet med skumgummi, som vi svømmede rundt i – og derefter hev to unge svenske fyre med ind i den anden container til vild hiphop-dans og håndtegnskast. Containerne kunne virkelig noget, som de andre scener ikke kunne – intime fester, kun med folk, der gerne ville danse – og så var der latterligt varmt, så vi følte det, som sommeren fortsatte ind i natten. Virkelig sjovt.
Det største plus ved Raw var, at pladsen var udnyttet optimalt – der var ikke langt mellem scenerne, som alle havde den rette størrelse. Det var faktisk kun om fredagen, at jeg følte, jeg dansede lidt for alene, når jeg opholdt mig ved de store scener, som ikke kunne trække nok publikum til at udfylde pladsen foran dem. Men om lørdagen fungerede det – der var plads til alle, og der var tilpas mange mennesker for, at vi kunne holde en fest sammen alle sammen.
Dyr men kold øl
Men et stort minus er barpriserne. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at tage 40 kr. for en dåseøl? Hvordan kan der være så stor forskel på barpriserne på de forskellige københavnske festivaler? Vi har lige besøgt Uhørt, som havde latterligt lave priser – og så kommer vi til Raw, som har uhørt høje priser. 40 kr. for en dåseøl – og så på en festival, hvor folk helt åbenlyst står og popper piller. Nå, det er måske en lille ting, og måske er der ikke så langt fra 20 til 40 kr., og øllene var trods alt kolde, men det virkede underligt. Vi blev dog feststemte alligevel og lagde alle vores sparepenge hos de søde bartendere, og det gør vi faktisk gerne igen til næste år.
Vores vurdering:
Halvkedeligt fredag, topmorsomt og super godt line-up lørdag.
Mere deep house
Mere hip hop
Flere fede liveoptrædende
Mere skumgummi
Lavere barpriser
Flere folk om fredagen
Hvordan og om dette kan lade sig gøre, kommer vi igen til næste år og tjekker ud.
/Louise
