Restaurant Vandvid på Sluseholmen inviterer til grillet påskelam på kajen

0
461
Café Vandvid
Restaurant Vandvid på Sluseholmen tænder op for grillen og inviterer langfredag og lørdag i påsken på lækkert økologisk lam, som serveres som varm lammeret med kartoffelsalat og grillede, biodynamiske grøntsager eller som lækker lammeburger med yoghurt og porre. Som altid er der kolde fadøl fra Nørrebros Bryghus to go og et herligt udvalg af bl.a. østrigske og franske biodynamiske og økologiske vine.

Cafe vandvid

Restaurant Vandvid er Sluseholmens flydende restaurant i Sydhavnen med den flotteste udsigt til vandet fra alle sider. Når restaurantskibet normalt er åbent, serverer de mad af friske, biodynamiske råvarer tilberedt på skibets store brændeovn, ligesom de dyrker egne krydderurter og blomster på skibets flydende grønne haveflåde.

Restaurant Vandvid er et projekt drevet af ildsjæle med kærlighed og passion for bæredygtighed, og har lige nu åbent som gårdbutik fra torsdag til søndag samt mandag 2. påskedag. Her kan man hente enkelte takeaway-retter og lækker kaffe, fadøl og skønne naturvine foruden bagværk, keramik og delikatesser fra deres skønne lokale leverandører.

Fra 21. april åbner Vandvid op for udendørsserveringen på skibets dæk med øl, kaffe, flere småretter og masser af nye vine. Fra 6. maj kan restauranten så igen åbne rigtigt igen som både indendørs- og udendørsrestaurant.


Langfredag 2. april og lørdag 3. april:

I påskedagene tænder Vandvid ekstraordinært op i grillen fra kl. 12 Langfredag og påskelørdag og serverer lam, kartoffelsalat og grillede grønsager til 100 kr. og en lammeburger med yoghurt og porre til 65 kr. indtil kl. 18 eller udsolgt.

Dertil serveres som altid vin og øl to go – alt er økologisk og bliver anrettet / serveret, så det kan nydes på kajen (med den rigtig afstand selvfølgelig).

Se mere om Vandvids takeaway og gårdbutik på Facebook og læs mere om restaurant Vandvid på deres hjemmeside.

Café Vandvid