Sådan tager du det perfekte billede af København

0
505

I fredags blev jeg inviteret til en foto walk rundt i København sammen med Samsung, fotograf Kenneth Nguyen og RelationsPeople. Jeg er ingen mesterfotograf, især ikke i forhold til de flinke folk, som jeg delte formiddagen sammen med – men jeg fik til gengæld lov til at opleve nogle af Københavns smukkeste foto spots – og en række tip til det gode Instagram-shot.

I samarbejde med Samsung

Når man bliver inviteret til en gåtur rundt til nogle af de smukkeste og mest instagramable steder i byen, siger man ikke nej. I hvert fald ikke, hvis man er mig og elsker alt, hvad der har med fotografering af byen at gøre.

Jeg fascineres dagligt af de mange fantastiske billeder, instagrammere formår at tage af byen, og selvom noget bliver en trend, kan jeg stadig svælge i smukke billeder af eksempelvis solnedgang på Dronning Louises Bro, fugle ved Sortedams Doseringen eller madbilleder fra byens bedste restauranter. Jeg er ligeglad med, om det er en kliché – det er fandme flotte fotos, og jeg begejstres hver gang!

Samsung2

Jeg er dog ikke selv en mester i at tage billeder, dog er der en del, som har fortalt mig, at mine billeder tit har personlighed. Men det med personlighed er vist det samme, man siger til grimme mennesker. Det kan godt være, at mine billeder ikke er perfekte, men de har personlighed – lige som mig.

Samsung3

Men man kan altid blive bedre til det med skønheden, og derfor lappede jeg det i mig, når disse dygtige fotografer, som jeg fulgtes med, forklarede, hvordan de fangede det bedste billede. Her er nogle af de ting, jeg opsnappede:

  1. Irriterende regel nummer 1: Det er meget subjektivt, hvad der er et godt billede. Hvis du selv kan lide det, skal der nok være andre, der også kan lide det. Den hopper jeg med på, og jeg sletter ikke et billede, selvom min fotograf-ven siger, at det er pinligt at have et foto på Instagram, der har fået under 50 likes.
  2. Regel nummer 2: Symmetri er godt. Lige som med menneskelig skønhed kan vi godt lide at kigge på billeder, som er symmetriske. Hvis du skal tage et billede af en bygning, så se om du kan fange det midt for, så der er lige linjer i billedet.
  3. En overskyet dag er bedre end en solskinsdag. For en gangs skyld kan vi godt sætte pris på en grå himmel, da det er nemmere at bruge det lys, end når solen står ned og giver et for skarpt lys – og måske laver uheldige skygger. Skyer på himlen er også gode at lege med.
  4. Det er en god idé at have et enkelt menneske på billedet, hvis det eksempelvis er arkitektur, du fotograferer. Mennesket kan nemlig sætte motivet i perspektiv, så det er nemmere at afkode, hvor stort motivet er.
  5. Leg med redigeringen og igen – gå med det, du selv synes er pænt.Samsung1

På vores Samsung photo walk kom vi forbi en række af de steder, som mange instagrammere tidligere har været – og ét, de fleste med garanti ikke har været. Jeg var SÅ begejstret, da Kenneth afslørede, at han havde fået igennem, at vi skulle op på toppen af Radisson Blu Royal ved Vesterport! Jeg er vild med det hotel, og jeg kunne næsten ikke være i mig selv, da vi gik ind på hotellet og kørte op til toppen for at træde ud til byens måske flotteste udsigt. Og da vi senere fik lov at kigge ind i Arne Jacobsen suiten, der er bevaret, som den var i 1960’erne og ikke længere kan bookes, var jeg tæt på lykkelig. Hurra!

Samsung4

Næste sted vi skulle forbi var Axelborg, hvis rotunde åbenbart er et Insta-hit. Jeg må følge nogle meget originale mennesker på Instagram, for så mange gange synes jeg ikke, at jeg har set denne trappe. Når du læser dette, kan du se billedet på min LoveCopenhagen Instagram-profil, og så kan du enten glæde dig eller græmme dig over resultatet. Læg mærke til, at jeg har fået et menneske med på billedet!

Samsung5

Næste og sidste stop på turen blev Botanisk Have, hvori Palmehuset ligger. Her har jeg været før – så meget københavner er jeg trods alt. Og ja, som Kenneth fortalte, bliver dette sted brugt i uendeligt mange modeserier osv., og det er jeg faktisk en anelse træt af. Det er som om, at Palmehuset kalder på pasteller, fehår og lette gevandter, og den slags look er lidt langt fra det, jeg falder for. Det er som om, der ikke er plads til pangfarver og gummisko i de reportager. Måske en idé til en stylist? #prøvnogetnyt

Jeg er dog meget glad for Palmehuset og elsker at gå rundt derinde og lege, at jeg er på ferie et eksotisk sted. Der er sådan en fugtig varme, som man bliver glad for at slippe for, når man kommer ud igen, og bare dét er en god oplevelse. Og så er der smukt.

Samsung7

Jeg prøvede at tage et billede, hvor Palmehuset spejlede sig i vandet foran, men det gik ikke så godt på grund af blæsten – og måske mine manglende evner. Den telefon, vi skød billederne med, Samsung Galaxy A5, kan tåle vand – du kan faktisk tabe den i toilettet og først opdage den en halv time efter, uden at det er ude med telefonen! Det er der nok mange, der bliver glad for!

Lasse fra @koebenhavnsk forsøgte også at stikke telefonen lidt ned i vandet for at tage et billede, og det tror jeg, han slap godt fra.

Samsung6

De andre typer, jeg var sammen med på fototuren, var: @mathiasmilton og @danishgirl – dygtige og søde mennesker med flotte profiler.

Turen var arrangeret af @relationspeople, og det var den dygtige fotograf @kennethnguyen, der viste os rundt.

/Louise