Sandslotte på Ofelia Beach

1
444

… eller skulle man hellere kalde det for sandskulpturer? Det skulle man nok. Der er i hvert fald intet uambitiøst over de mange utrolige sandkreationer, der lige nu er udstillet på Ofelia Beach. Først skulle udstillingen slutte sidste søndag, men nu er den forlænget med fire uger og slutter først til den 1. september.

Det er lang tid siden, at jeg på så kort tid har udbrudt “wow” så mange gange. Det er virkelig imponerende, hvad kunstnerne fra hele verden har formået at kreere.

På deres hjemmeside skriver Københavns Sandskulptur Festival 2012, at 70.000 mennesker allerede har set udstillingen, og jeg kan godt skrive under på, at den er virkelig et besøg værd.

Skulptørerne er nogle af verdens bedste. Nogle af dem har fået en opgave, som de skulle fortolke, andre har været frit stillet, hvad de gerne ville skabe af sand og ler. Skulpturerne er nemlig ikke kun lavet af sand, men også af ler, som sikrer, at kreationerne stadig står, hvis det regner. Godt tænkt i et land som Danmark!

Her følger en masse billeder fra min tur på sandfestival. Mit yndlings var selvfølgelig det af København med den smukke Marmorkirke i front.

Og husk lige, når du kigger på billederne, at alt er lavet af SAND. Jeg synes, det er fuldstændig ubegribeligt. Meget imponerende.

/Louise

“Evolutionen” af Daniel Doyle

“Egypten” af Maria Torp
Det antikke Grækenland og havets gud Poseidon
Hades

København
Andy Briggs og David Billings fra Canada har lavet denne skulptur, der viser industrialiseringen.
Nutiden
Nicklas Bendtner
Save the Ocean
Pavel Mylnikov
Shamaness beskytter vores drømme om natten. Hun har spundet et net, der skal fanger de onde drømme om natten, som forsøger at hindre vores drømme at blive virkeliggjort.
Guy-Olivier Deveau, kunstneren bag: “Ofte anses bevidstheden for at være unik og entydig men flere teorier leder os til at forstå, at bevidstheden opbygges af flere lag. Videnskaben fortæller os, at den er skabt af aktiviteter i nervecellerne og konflikterne mellem disse. Nogle psykologiske teorier skelner mellem det bevidste og ubevidste. Det som umiddelbart kan se ud som en entydig oplevelse vil ofte kunne forstås mere nuanceret.”
Ruslan Korovkov
Ruslan Korovkov
Skulpturen vrede udtryk skyldes manglende glæde over Operahusets arkitektur. Ved at lave en bombastisk skulptur håber kunstneren at flytte lidt opmærksomheden væk fra Operahuset.
“The Key of She” af Fergus Mulvany
Bob Atisso fra Togo, kunstneren bag: “My sculpture is a representation of three different kingdoms based on different cultures, I am expressing through the comparison of these different kingdoms the similitude between them. Even though each of them has it own definitions, i am just highlighting their similar way of organization and how complementary they could be if we can take time to know each other, in our diversities. I think, it is our only way to appreciate all the richness of the world. I believe that all together with the sincere respect of others and the nature, we could pretend a better world for the coming generations.”

“Vikingetiden” af Charlotte Koster

1 COMMENT

Comments are closed.