Jeg har aldrig været på Copenhell før i år. Jeg har nok altid haft en fordom om, at det ikke var for mig, da rock- og metalmusik ikke just fylder meget på min Spotify liste nu om dage. Men i mine unge teenageår hørte jeg Slipknot og Korn på repeat. Så på min jomfrutur til helvede havde jeg selvfølgelig glædet mig til at høre Slipknot live – og det var vildt. Læs om oplevelsen herunder:
Af Nathalie Meinhardt
For det første vil jeg sige, at alle mine fordomme om at Copenhell ikke var for mig, er gjort til skamme. Allerede inden for de første timer på festivalen havde jeg en fornemmelse af, at her var der super rart at være. Alle er sindssygt glade og venlige, og stemningen er ulig nogen anden festival, som jeg har været på. Her er man 100% sig selv, og det er helt okay.
Og da klokken ramte 23 fredag aften, var der ingen tvivl om, hvad der skulle ske. Alle havde samlet sig sammen foran den største scene, og her bemærkede jeg også, der var ingen, der skubbede eller masede sig foran – selvom vi faktisk stod ret tæt på scenen. Folk var spændte, mens de stod med deres øl i hånden og lange hår klar til at headbange. Og headbange – det kan jeg love dig for, at der blev! Selv mit hoved og hår kunne ikke holde sig i ro, da Slipknot foldede sig ud.
Og foldede sig ud er nok en underdrivelse. De. lagde. Copenhell. ned.
Det er 100% på top 5 over de vildeste koncertoplevelser, som jeg har haft. Så enkelt er det. Og jeg kendte kun 2 sange. Men med stemningen, musikken, sceneshowet, maskerne og vokalen så gik det hele op i en højere enhed, og lige da vi troede, at det ikke kunne blive vildere, så beder forsanger Corey Taylor os om at “sit the fu&%# down”.
Corey befaler os alle om at sætte os ned. Og som djævlens undersåtter adlyder vi alle ham uden at tænke os om. Vi gør det bare. Fordi han siger det. Og sangen bygger op og op, og så befaler han os alle endelig til at “jump the fu%## op”, og +20.000 mennesker springer op i en sindssyg lykkerus, hvor øl flyver til alle sider, hår svinger frem og tilbage, og alle går fuldstændig amok.
Jeg lover dig. Selvom du ikke er til rock, metal eller noget, der minder om det, så havde du elsket det.
Det gjorde jeg. Tak for den vildeste aften Copenhell og Slipknot. Den glemmer jeg ikke foreløbig.
Psst.. læs også hvorfor Louise T elsker Copenhell (og det er ikke pga. musikken).
/Nathalie