Sommerjuice!

0
388

Louisa Lorang
I går morges var jeg sammen med Klix Kommunikations nye praktikant, Cecilie, til et event hos Lindhardt & Ringhof, som udgiver Louisa Lorangs nye bog, Juice & Co. Jeg er vild med juice (den hjemmelavde slags) og bruger flittigt min egen juicer derhjemme i sommermånederne, hvor frugt og grønt smager så skønt.

Louisa Lorang

Jeg kender faktisk ikke Louisa Lorang så godt. Jeg følger hende på Instagram og har hørt masser af godt om hende (min søster af stor fan), men da jeg ikke har noget fjernsyn, har jeg ikke noget nært forhold til nogen tv-kokke overhovedet. Min ekskæreste var stor Price-fan, og derfor har jeg naturligvis set alle deres programmer, både i tv, på dvd og på nettet, og så har jeg også adskillige gange sat pris på Christian Bitz’ meget nede-på-jorden facon om den sundere livsstil – men ellers ved jeg ærlig talt ikke, hvem kokkene på skærmen er.

foto 3

Det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg blev noget begejstret over Louisas event. Af to årsager: Hun er dygtig og ved, hvad hun snakker om. Og så hun no-bullshit-typen, hvilket jeg sætter stor pris på. Altså typen, som ikke hopper med på en dille, fordi ‘det er smart’, men som tænker sig om og tager de dele af de helt sikkert velmenende gode råd, som hverdagens sundhedseksperter kaster op (no pun intended).

Louisa Lorang

Louisa fortalte kort om tilblivelsen af bogen, hvor processen var gået enormt stærkt – bogen er blevet til på under et halvt år, og så forklarede hun, at hun hverken er sukker- eller mælkeforskrækket. Det er jo meget populært at undgå mælk, men da hun sagtens kan tåle mælk, men har en søn, der ikke kan, vælger hun andre typer mælk end komælk til sin søn, og nogle gange sig selv, fordi det bare smager godt!

Louisa Lorang

Hun gav også et ret godt råd: Fordi hun elsker god mad, rødvin, fed ost og croissanter (den klub er jeg også medlem af), kan hun ind imellem mærke, at kroppen har brug for en pause, og når kroppen har brug for en pause, tager hun en juicedag. Hun starter simpelthen dagen med at lave juice, som hun kan drikke hele dagen – og hun laver så meget, at kroppen ikke kommer til at mangle kalorier, men blot bliver dopet med vitaminer og energi. Jeg elsker, at hun netop ikke gør dette for at kunne komme ned i et par (for) skinny jeans, men for sin sundheds skyld. Da hun fortalte om juicedagen, kunne jeg nærmest mærke i min egen krop, den virkning, som sådan en juicedag må have. Uh, jeg glæder mig helt til at prøve.

Louisa Lorang

Så når jeg skal ud i Vesterbros gader om ikke så længe for at høre nogle venner spille fed musik, kan det være, at jeg skiftevis drikker juice og øl. Og så skal jeg have en juicedag i næste uge, når den festlige weekend helt sikkert har sat sine spor på min krop og mit energiniveau.

Kh. Louise

Louisa Lorang