Helt undtagelsesvist må jeg starte denne blog med en trist nyhed – eller måske er det ikke en nyhed for alle, men det er det for mig. Café Polala, som jeg skrev så begejstret om i starten af ugen, er lukket! Så jeg vil gerne takke for de kopper kaffe, jeg nåede at drikke hos jer – og så vil jeg håbe, at den blå farve og røde dør vil blive ved med at lyse op på Sundevedsgade.
For to uger siden fik jeg taget min ’brækket-ben’-skinne af, og nu kan jeg endelig komme ud at gå lidt på egen hånd i vores dejlige by igen – desværre kan jeg ikke gå så langt endnu, og cykling er jeg heller ikke i form til endnu. Men det gode er, at jeg pludselig bliver mere opmærksom på de gader, som jeg færdes på hver dag – som netop Sundevedsgade.
Jeg var dernede i går, faktisk for at se med egne øjne, at Polala var lukket, og så gik jeg en tur op og ned ad gaden. Der er dejligt – og især er jeg begejstret for Store Verners Mini Antikvariat. Jeg har endnu ikke set antikvariatet åbent, men udenfor er der normalt et lille bord slået op, som er fyldt med bøger. Bøger pakket ind i plastik som forbipasserende kan købe – altså de skal lægge pengene på bordet eller smide dem ind af brevsprækken. Men det mest utrolige er, at hver gang jeg er gået forbi dette bord med bøger, så har alle bøgerne været der – og hvis én er blevet solgt, så ligger pengene fint på bogens plads.
Sundevedsgade er klassisk Vesterbro – men et byfornyet klassisk Vesterbro – og det er heller ikke alle, der kan lide det. F.eks. står disse stole på gaden:
Jeg kan godt lide Sundevedsgade, for jeg synes at det ’oprindelige’, gamle Vesterbro er fint bevaret midt i den fine byfornyede gade. Og jeg håber, at det nye og det ‘gamle’ kan blive ved at eksistere side om side. / Anne
