Sundhedsbøger til din jul

0
387
Karen Pallisgaard

De fleste af os vil gerne leve sundere, men efterhånden som årene går, har jeg fundet ud af, at det bliver nemmere at leve sundt, hvis du har en grund til det, og ikke bare fordi. Jeg har samlet fire sundhedsbøger, som giver dig lidt mere viden end bare ‘du skal leve sundt, fordi det er sundt’.

Karen Pallisgaard: Hverdagsyoga mod hovedpine og migræne og Hverdagsyoga for sund og stærk ryk, Rosinante

Karen Pallisgaard

Jeg har tidligere anmeldt én af Karen Pallisgaards bøger, som begejstrede mig en del. Hun formår nemlig at formidle sin passion og viden om yoga og dens fordele på en meget varm og konkret måde. Man kan mærke, at hun er journalist, og at hun måske endda et vant til at bruge sig selv i sin kommunikation, så det hele hverken bliver for akademisk eller for overfladisk.

Kare Pallisgaard

Hendes to nye bøger, Hverdagsyoga mod hovedpine og migræne og Hverdagsyoga for sund og stærk mave, byder på en god gennemgang af kroppen, og nogle af de lidelser, som er mest almindelige i Danmark, kommer under kærlig behandling med adskillige øvelser i løbet af bøgerne.

Karen Pallisgaard

Noget af det, som jeg selv mærker, efter jeg er begyndt at dyrke yoga (igen) er, at jeg er blevet meget bedre til at mærke mine egne behov. Jeg har altid fået at vide, at jeg er meget i mit hoved – at jeg er kontrolleret af, hvad mine tanker og min hjerne fortæller mig – og ikke min krop. Men det er jo, tror jeg, kroppen, der har svarene på de fleste problemer, og den er jeg blevet bedre til at lytte til.

Karen Pallisgaard

Bøgerne er små og handy og kan nemt bruges som opslagsværker. Jeg har ind imellem haft brug for at falde ned efter en lang arbejdsdag med mange deadlines, og så har jeg kunne gribe ud efter disse bøger, selvom jeg hverken har haft migræne eller ondt i maven. Men alligevel – uden at love for meget kan bøgerne måske også bruges som forebyggelse på de problemer, der kan komme, hvis man ikke passer på.

Nu venter jeg bare på, at Karen skriver en bog om yoga mod rygproblemer. Jeg har lige set et DR-program om dette og tænker, at der må være mange, der godt kunne bruge et opslagsværk om dette, Karen?

Begge bøger kan købes på eksempelvis saxo.dk og koster 149,95 kr. stk. Jeg har fået bøgerne tilsendt af forlaget med henblik på anmeldelse. 

_______________________________________________________________________________________

Anna Bogdanova: Skyhøj forbrænding og Veldrejet, Politikens Forlag

Anna Bogdanova

Anna Bogdanova er grundig. Det var min første tanke, da jeg åbnede bogen. Selvom jeg også her finder en del træningsøvelser, som støtter op om teorien i bøgerne, så er der netop en del for nørderne – og det virker godt. Hvis jeg skal investere i en bog om sundhed, skal jeg netop have mere baggrundsviden, end hvad jeg kan finde online på de hav af sider, der beskæftiger sig med sundhed.

Anna Bogdanova

Anna Bogdanova

Man kan altid blive klogere, og det føler jeg, at jeg bliver hos Anna Bogdanova. Jeg har måske en tendens til at springe øvelserne over for at få noget teori, fordi jeg føler, at jeg har godt styr på, hvordan jeg bruger min krop. Men på den anden side er det meget godt, at jeg bliver tvunget til at afprøve eksempelvis power-vejrtrækning.

Anna Bogdanova

Begge bøger kan købes på eksempelvis saxo.dk og koster 249,95 kr. stk. Jeg har fået bøgerne tilsendt af forlaget med henblik på anmeldelse. 

/Louise T