Vi har talt med en række beboere i Sydhavnen om, hvordan det er at bo i den nye og den gamle del af Sydhavnen. Første interview er med Christa, der bor i den gamle del.
Christa Kranich, 30 år, bor i den gamle del af Sydhavnen sammen med sin kæreste.
LC: Hvor lang tid har du boet i Sydhavnen?
Christa: Jeg overtog min lejlighed i 2013, dvs. fire år siden. Jeg boede her i to år og har så haft den udlejet i de to efterfølgende år hvor jeg boede udenlands og er nu lige flyttet tilbage i april.
LC: Hvad synes du om din bydel?
Christa: Jeg er rigtig vild med min del af byen. Den har charme, historie og sjæl
LC: Og hvad synes du om den anden del af Sydhavnen?
Christa: Den anden del virker til at blive et rigtig skønt område uden tvivl. Personligt, er jeg mere til gammelt byggeri, så jeg foretrækker faktisk den gamle del.
LC: Hvor er dit favoritsted i Sydhavnen?
Christa: Der er mange rigtig dejlige steder i Sydhavnen. Jeg er en kæmpe stor tilhænger af Valbyparken, som ligger lige for enden af den gamle del af Sydhavnen. Det er helt fantastisk og utroligt, hvad det sted gemmer på. Jeg var der for nyligt med min kæreste, der er fra Spanien, og da vi gik op af den kæmpe sti med træerne, der står så flotte og elegante og med svaner omkring den lille, sø der støder op til, sagde han, at det var en af de flotteste parker han nogensinde har set.
Og han har altså fat i den lange ende. Området er utroligt smukt med alleen, der byder velkommen, vandet der støder op til parken, de mange hyldeblomstbuske, der kan give masser af saft om sommeren og de mange træer.
Parken byder både på en lidt ’kæmmet’ natur men også på skovområder, der vokser lidt mere vildt. Men den gemmer nu på meget mere end den lige lader til. Parken gemmer på et af de få udeområder på Sjælland, hvor du kan spille frisbee-golf. Ikke at jeg har prøvet det desværre, men jeg har fået stor fornøjelse af at se på folk kaste rundt med de farverige plader og se dem flyve igennem træerne hen til de små kurve, der er sat op rundt omkring i parken.
Derudover er der det fedeste legeområde for børn. Jeg har ikke selv børn, men når jeg er der, ville jeg ønske, at jeg havde, da jeg føler, det ville validere min fryd af at lege rundt der lidt mere, når jeg er der. Og mens alt dette er skønt, så tror jeg alligevel, at mit yndlingssted er de små haver, der ligger langs med alleen. Man skulle tro, at de var hemmelige, for de bliver slet ikke set og beundret så meget, som de burde.
Der er en oase af små haver, alle med forskellige navne og forskellige temaer, der kan få de fleste følelser ud i en. For mig er det det aller skønneste at gøre på en solskinsdag – at tage ned og gå i de forskellige små haver. Jeg finder altid nye, som jeg ikke synes, jeg er stødt på før, og jeg bliver så fredsfyldt af de små broer, flotte blomster, urter og træer og de fede bagvedliggende tanker der fik dem anlagt.
LC: Kender du et hemmelig spot, som du har lyst til at dele med os?
Christa: Der er lige kommet et nyt lille område op på en lille græsplads, som jeg er helt pjattet med. Der er en lille pavillon med hvad der ligner en lille lege boksering for børn, og så står der et gammelt klaver. Det er super hyggeligt, og det gør mig bare lidt glad, når jeg går forbi og ser klaveret. Jeg har stadig ikke fået sat mig ned og spillet, men måske det sker snart.
LC: Hvilken slags mennesker er der flest af i dit område?
Christa: Der er mange familier og førtidspensionister.
LC: Kan du anbefale af bo i Sydhavnen – hvis ja, hvorfor?
Christa: Uden tvivl Jeg har tidligere boet på Frederiksberg og Østerbro, og selvom det er dejlige områder, har jeg nu aldrig været så glad for at bo, der som jeg er i Sydhavnen. Her hilsner man på hinanden, og man snakker med sine naboer. Jeg har flere gange været på besøg eller haft besøg af mine naboer til lidt kaffe, kage og måske en lille porter.
Og så kan man mærke, at der sker rigtig meget i det her område nu. Det er i gang med en områdefornyelse, som jeg synes respekterer området, for hvad det er, hvilket det forhåbentlig vil blive ved med, og samtidig forsøger at skabe lidt mere liv.
Fx i forbindelse med metrobyggeriet ved Mozarts plads kommer den plads, hvor mange ellers opholder sig i løbet af dagen, til at blive en stor byggeplads. Men for at komme det i forløbet forsøger man at etablere nye steder, hvor folk kan samles og skabe en rar atmosfære. Og det, synes jeg, er fantastisk, at der bliver taget det hensyn til, hvad den plads betyder for mange.