Torben Sangild | Københavnersnuden #313

Foto af: LINA HASHIM

LC: Hvad har du gang i for tiden?
Torben Sangild: Jeg skriver på en Zetland-artikel om, hvordan hverdagens ubevidste dødsangst påvirker os på de mest overraskende måder, det er ret vildt. Hvis man flygtigt bliver mindet om døden, dømmer man anderledes tænkende hårdere, er mere tilbøjelig til at købe statussymboler og bliver mere nationalistisk, viser utallige forsøg.
Jeg laver også Comedy-kontoret på Radio4, hvor vi ikke må have gæster på grund af corona, så vi laver nogle specialudsendelser, og den næste skal handle om overvurderede komikere.
Jeg er konsulent på Glyptotekets kommende lydformidlingstiltag, som man kan glæde sig til at opleve en gang i år. Og så har jeg lige udgivet bogen Sangilds spørgetime.
Ellers går jeg ture med gode mennesker, forsøger at håndtere min stress og bander over corona-isolationen.

LC: Hvor bor du?
Torben Sangild: I Guldbergsgade-kvarteret, som er det hyggeligste kvarter på Nørrebro – synes vi selv.

LC: Hvor går du tur?
Torben Sangild: Jeg går nærmest tur hver dag i øjeblikket og prøver at variere det: Assistens Kirkegård, Fælledparken, Søerne, Frederiksberg Have, Søndermarken, Vestre Kirkegård, Utterslev Mose, Bispebjerg, Grøndalsparken, Sydhavnstippen, Østre Anlæg og Kastellet. Jeg burde tage mere ud i de nordsjællandske skove, men det kræver, at man sætter mere tid af, end jeg som regel har.

LC: Hvor drikker du kaffe?
Torben Sangild: Derhjemme.

LC: Hvor spiser du?
Torben Sangild: Altså, der er jo nedlukning, så også derhjemme. Men jeg køber ofte take-away fra Bindia eller Wok Amok. Men så til mine yndlingsrestauranter, eller i hvert fald dem, jeg kommer oftest på: Restaurant Kronborg til smørrebrød, Susu til sushi, Oysters & Grill til skaldyr, Pastis til bistro, Guru til indisk, Spuntino til Italiensk, Det eksotiske hjørne til vegetarisk, Royal Garden til dim sum, Wagamama til nudler, Shawarma Grill House på Strøget til shawarma, den nærmeste pølsevogn til pølser.

LC: Hvor fester du?
Torben Sangild: Jeg går ikke på diskotek eller klub, da musikken intet siger mig. Når jeg går i byen, er det som regel noget med at sidde ned, drikke og snakke og have det sjovt. Jeg kan godt lide at gå på vinbar eller cocktailbar. Blandt mine yndlingssteder er Library Bar og Vinværten.

LC: Hvor inspireres du?
Torben Sangild: På kunstmuseer, til standupshows, i samtaler med andre og i selskab med min guitar.
Kunststeder, der særligt inspirerer mig er Glyptoteket, Statens Museum for Kunst, Louisiana, Cisternerne i Søndermarken og nogle gange det spontane galleribesøg.
Af standupsteder kommer jeg mest på Comedy Zoo, Bartof, Den glade gris og Mellemrummet.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
Torben Sangild: Assistens Kirkegård. Jeg kender efterhånden hver en gravsten, hver en lille sti, hvert et eksotisk træ. Og alligevel bliver jeg aldrig helt færdig med den. Der er noget genialt i denne kombination af skulpturelle gravstene, ekstremt varieret flora og en balsamisk stilhed midt inde i byen. Samtalen bliver altid eftertænksom, og pludselig piler et rødt egern forbi. Der er nogle gravsteder, jeg næsten altid går forbi – ikke de kendte navne, men de gravmonumenter som har en særlig udformning, såsom Rudolph Tegners unikke, nærmest erotiske gravmonument i bronze til handelsfamilien Schmiegelow.

LC: Hvornår har du sidst følt dig forelsket i København?
Torben Sangild: Det gør jeg flere gange om ugen, næsten altid i solskinsvejr, som for nylig da jeg gik på Sydhavnstippen med en gammel veninde, og himlen og vandet sprængtes i farver fra gul til lilla. Solen får nu en gang det bedste frem i København, hvor banalt det end er, og vintersolen gør noget helt særligt, også fordi den er så dyrebar. Man tager ikke vintersol for givet, man ærer den.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
Torben Sangild: Uh, den er svær, jeg har så mange, da jeg har boet her det meste af mit liv. Min datter blev født i København, de fleste af min forelskelser har fundet sted her, de fleste fester og koncerter og erotiske eventyr og dybe samtaler og hverdagen finder sted her i København. Jeg elsker at tage på ferie, men at komme hjem til København igen giver mig altid en særlig glæde, for da mærker jeg, at jeg også har savnet min by.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Torben Sangild: Da bylivet er lukket ned, må det blive at gå tur i vintersolen, måske på Sydhavnstippen.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det
Torben Sangild: 5000 almene boliger med huslejer, som kan betales af almindelige mennesker. Ikke på det samme sted og ikke i form af boligkasser. Det skal være karrébygninger, det er en kæphest for mig, for karrébygningen rummer den ideale kombination af et gårdmiljø og en åbenhed mod resten af kvarteret. Der skal simpelthen være til gården og til gaden. I disse år er det nærmest kun overklassen, der kan bo i de nye luksusboliger, som de endda knapt nok bor i, og det går ud over diversiteten og lokalmiljøerne.

LC: Dit soundtrack til byen?
Torben Sangild: I øjeblikket hører jeg meget Henriette Sennenvaldt, Scarlxrd, Deafheaven, Myrkur, (0), Zeal & Ardor og Angel Olsen. Men når jeg går i byen, hører jeg nok mere podcast end musik – jeg abonnerer på 160 forskellige, men hvis jeg skal anbefale én dansk lige nu, så er jeg ret begejstret for ‘R8dio – Undskyld vi roder‘ med Brian Lykke og Kasper Nielsen (m.fl.), der laver en fremragende parodi på en blanding mellem Radio4 og Radio Loud. Jeg er jo selv vært på Radio4, som er noget mere professionel end sit rygte, men det gør ikke parodien mindre morsom.