Jeg må med skam erkende, at det er et minimum antal bøger, jeg får læst i disse år. Spurgte du mig for 10 år siden, var bøger en vigtig del af mit liv, især hvis de var skrevet af Paul Auster, Douglas Coupland eller Erlend Loe. Når jeg så endelig skal i gang med en bog, så tager det mig gerne et halvt til et helt år at blive færdig med den. Til gengæld er jeg i gang med tre ad gangen. Lige som nu – hvor jeg anbefaler netop tre til at forsøde resten af 2015.
-
JAN SONNERGAARD – FRYSESENDE VÅDE VEJBANER
Faste læsere vil vide, at Jan er yndlingsforfatter hos flere af os bag LoveCopenhagen. Han er én af de eneste forfattere, jeg er blevet tvunget til at læse (i gymnasiet), som jeg stadig uforbeholdent elsker. Han er nu kommet med en ny roman, Frysende Våde Vejbaner. Den ligger på mit natbord (ved siden af en biografi om Zlatan, som jeg i en feriefeber fik revet ned fra hylden i Københavns Lufthavn på vej til Rom). Jeg er ikke gået i gang med den endnu, men jeg har det lidt på samme måde med Jan, som jeg har det med en ny sæson af Homeland: Tiden, før jeg går i gang med den, er næsten lige så god, som når jeg er i gang. Forventningens glæde, som altid bliver afløst af læsefornøjelse, spænding og en fuldkommen rejse fra hverdagen – det er mindst lige så vigtigt i denne sag. Man ved jo ikke, hvornår der kommer en ny bog fra ham, så det er med at nyde det!
-
CHARLOTTE SEEGER – MAGISKE MÅLTIDER
For nogle år siden faldt jeg over en instagram-profil, der lavede små kunstværker ud af måltider. Jeg kan ikke huske profilen, men heldigvis finder jeg samme kreativitet og anderledes tilgang til måltiderne i Charlotte Seegers nye bog, Magiske Måltider. Jeg har ikke selv børn, men hvis jeg havde, ville jeg med det samme kaste mig over disse opskrifter. Jeg elsker at lave mad, men gør det sjældent – der er i øjeblikket alt for mange muligheder for et godt måltid i byen – og derudover går arbejdet ofte ind i aftentimerne og skubber dagens sidste måltid til de sene timer. Men hvis man må få lov at lege med maden, kan jeg nok godt komme på andre tanker og lægge arbejdet fra mig for en lille stund.
Bogen er i virkeligheden skrevet ud fra ideen om, at kræsenhed hos børn kan forebygges, hvis man gør maden appetitlig og spændende med farver og former – og så er forfatter Charlotte Seeger ernæringsformidler og indehaver af hjemmesiden Babybite.dk, hvor hun deler ud af gode råd og opskrifter til børn fra 4 måneder og op. Hun ved med andre ord noget!
-
LARS AP – FUCKING FLINK DIG SELV
Vi kan godt blive enige om, at vi danskere er virkelig dårlige til at være flinke mod hinanden i hverdagen – har jeg ikke ret? HVER dag oplever jeg situationer som disse: sure, vrisne cyklister, der irriteres over, at jeg står klar til at krydse stien, mens de kommer cyklende. Utålmodige travle mennesker, der synes, kassedamen er for langsom i Netto. For smalle fortorve, der giver dig ret til at mase dig forbi og eventuelt give mig en skulder, der skubber mig ud på cykelstien (og så har vi balladen med cyklisterne igen). Småting, som desværre rammer hver gang på en dybt negativ måde. Jeg bliver sgu ked af det, det må jeg indrømme, jeg er ikke god til at ryste den slags af mig. Især ikke, når skulderen bliver ledsaget af et: “flyt dig, so!” Så er det altså lige meget, hvor meget mindfulness og yoga, jeg har dyrket den dag – jeg bliver ramt.
Derfor elsker jeg Fucking Flinks mission om at gøre danskerne til et flinkere folk. Jeg er jo heller ikke selv altid fucking flink og kan også vrisse af nummer syv person, der ikke ser sig for i trafikken. Men jeg er sikker på, at hvis man øver sig i ikke at lægge vrede i den slags ligegyldigheder og i stedet fokusere på de gode ting, så kommer det tilbage til dig. #Karma
Jeg deltog i sidste uge i en flinkness-udfordring med Fucking Flink. Første dag skulle jeg tage en selfie med en person, som hjælper mig i hverdagen. Det blev til hele fire billeder: Min kollega, Nathalie, min tandlæge, Lars (ok, ikke hver dag, men han sørger da for, at jeg generelt har et pænt smil), min cykelhandler, som jeg har glemt navnet på (der er jo mange – én af dem hedder Lille Lars) og mine naboer Andreas og Ani.
Næste udfordring var at gøre noget godt for nr. 7 i min telefonbog. Det var Anja, min dejlige og sjove veninde. En svær opgave, fordi min kreativitet var på nulpunktet den dag. Så hun fik blot et varmt virtuelt kram og en kompliment.
Sidste udfordring var et dele en Twix med én, jeg ikke kender. Jeg delte først to Twix med mine tre kolleger – for at varme op. Dernæst delte jeg en Twix med et par fyre på Sønder Boulevard, der fortalte, at de netop har åbnet butik med vintage-interiør på boulevarden – og til sidst delte jeg et par Twix med nogle venlige og kreative sjæle, der var i gang med at udvikle et projekt sammen med ArtPeople.
I denne bog, som jeg er halvvejs med, er der mange små øvelser, hvor man kan blive flinkere. Nogle er nemme, andre kræver lidt mere tid og tankevirksomhed. Jeg kommer til at skrive lidt mere om den her bog, for jeg er ret interesseret i det her emne. Mest fordi jeg kan mærke, at det hjælper på mig selv. Nu har jeg aldrig betragtet mig selv som et decideret røvhul, men jeg er ikke altid lige sød og medgørlig, og det synes jeg altså, at jeg er blevet (lidt mere) her på det seneste. Håber ikke, jeg glemmer det hele, når jeg er færdig med bogen, men det vil tiden jo vise. Og det må du vurdere, hvis du møder mig en dag 🙂
God læsning!
/Louise