I går morges, mens himmel og jord stod i ét i det gigantiske regnskylle-vejr, gik jeg (godt pakket ind) på arbejde. Og mens jeg gik ned ad Store Kannikestræde – liiiidt mandagsmut, indrømmer jeg – hørte jeg fløjter og trut i det fjerne. Og jeg satte farten op. Jeg fandt min telefon og slog kameraet til – for jeg vidste, hvad der ventede (bær lige over med semi-dårlige billeder – det regnede VILDT meget og soldaterne gik meget hurtigt):
YAY – vagtskifte! Tænk, at man på en helt almindelig, grå mandagsmorgen, på vej på arbejde omkring klokken halv ni, kan møde noget så festligt som et vagtskifte – i fuld ornat og med trut og trom og tramp og det hele! (Og så ved man også, at Dronningen er i byen, hvis nu man synes, det er rart at vide!) Jeg var lige så begejstret for at se soldaterne, som dengang jeg var barn, når mine forældre tog mig med ind på Amalienborg for at se vagtskiftet! Og min mandag blev bare rigtig god! Jeg tror, jeg vil time min mødetid efter vagtskiftet fremover! For helt ærligt, tænk hvor fedt at bo i en by, hvor soldaterne (næsten) hver dag går spillende gennem byen for at passe på Dronningen! Tak, soldater for regnvejrsmusik! / Anne