Christine Kammerer | Københavnersnuden #279

0
335
Christine Kammerer
Ugens Københavnersnude er sangerinde, Christine Kammerer, der netop har udgivet sin debut-EP, Growing Pains. Hun beskriver sig selv som eventyrer, kulturhistorie-nørd og historie-jager og har spillet musik og sunget i over 20 år, gik på Musik-linjen på Rungsted Gymnasium, dernæst på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund og tog uddannelse i Musikvidenskab og Kulturformidling – og så underviser hun i sang på Scenekunst. Med andre ord; der er masser af musik og kultur i Christine, og her deler hun ud af sit København.

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
CK: Jeg er ved at udgive min debut EP som soloartist ”Growing Pains”, som udkom i fredags. Derudover er jeg også i gang med en masse ny musik. For tiden er temaerne åbenbart meget centreret omkring forår, blomster og fællesskab, da jeg både skriver helt nyt og er i gang med at sætte musik til William Wordsworths digt ”Daffodils”. Så der skrives løs både på klaveret, guitaren, lyren og på mine gåture gennem skovene i Nordsjælland, med min gode ven Diktafonen i hånden.

Snart skal jeg også mødes med mit viking-folk band Gjaldulei igen og tale om, hvad vi kan gøre for at holde os i gang, nu hvor vi ikke kan komme på tour i sommeren alligevel.
Til hverdag har jeg også den fornøjelse stadig at kunne undervise mine sangelever, både private elever og på SceneKunst Skolen, ved hjælp af det famøse Zoom.

LC: Hvor bor du?
CK: I denne slutfase af udgivelsen af min EP flyttede jeg tilbage til min hjemby Hørsholm. Det føltes som at lave full circle på denne proces.

LC: Hvor går du tur?
CK: Overalt hvor der er træer, buske og blomster at beundre eller mennesker at opleve. I denne tid er jeg naturligvis lidt begrænset, men tog dog en rask tur på rulleskøjter til Dyrehaven forleden. Ellers foregår det mest i skovene i Hørsholm og Rungsted. Dem er der heldigvis mange af. Jeg har en særlig kærlighed til Rungsted Hegn og skoven bag Karen Blixens Mindehus. I ”normale tider” – hvad end det så efterhånden er – der elsker jeg at vandre rundt omkring i København og opleve stemningen og inspirere. Mange af idéerne til mine sange får jeg, når jeg går ture.

LC: Hvor drikker du kaffe?
CK: Original Coffee ved Sortedam Dossering lige ved siden af mit øvelokale. Her tager jeg tit en kaffepause, når jeg er dernede for at skrive. Ellers er jeg vild med Café Griffens og Bertels Salon, men snupper lige så ofte en kop på the Shamrock eller the Scottish Pub, når nogen, som jeg kender, er på arbejde.

LC: Hvor spiser du?
CK: Jeg er vild med Mahalle, kunne næsten leve af deres Halloumi salat! Ellers er jeg rigtig glad for California Kitchen på Nørrebro, Riz Raz, Sporvognen, og du kan finde mig ethvert sted, der kan lave en god gang tacos eller god fisk/seafood!

LC: Hvor fester du?
CK: Jeg er mest en pub-kvinde eller til et godt cocktail-venue med en britisk/Chesterfield stemning. Kan de lave en god Old Fashioned, ja så er det nok et sted jeg kan lide. Salon 39 på Frederiksberg er lækkert. Men jeg frekventerer oftest de irske pubs i København, hvor jeg kender en del, og også gerne tager hen og spiller og synger med til sessions. Voodoo Lounge er jeg også glad for, da jeg kender mange fra ”gamle dage” i metal-miljøet dernede. Det er også her, min whisky loge hører til for tiden.

LC: Hvor inspireres du?
CK: Overalt! Jeg samler på indtryk, når jeg går rundt i Københavns gader eller i andre storbyer. Interaktioner mellem mennesker, bybilledet, stemninger. Når jeg går forbi et museum og tænker på, hvor mange historier, det indeholder og gemmer på. I samtaler med mine venner, i debatter, artikler om samfundets gang og menneskers omgang med hinanden og med jorden.

Når jeg er ude at spille på vikingemarkeder med Gjaldulei, når jeg er på mine rejser i Skotland eller andet steds. Og så tager jeg alle de indtryk og lukker mig inde med dem for en stund, leger med dem og ser, hvad de kan blive til. Jeg søger det, der føles vigtigt at sige, eller som vækker eventyret.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
CK: Jeg er rigtig glad for Vesterbro og Nørrebro generelt. Diversitet, kreativiteten, bohemestemningen sammen med livsnyderiet. Jeg tror ikke, jeg har et specifikt yndlingssted. Jeg har mange, og det afhænger af mit humør, hvor jeg har lyst til at gå hen.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
CK: For et par uger siden, da jeg gik en tur om natten med en ven. Vi spadserede ude fra Fisketorvet, langs vandet. Havet var spejlblankt, og lyset fra vinduerne og månen spejlede sig i vandet. Alt var tyst, og byen strålede.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
CK: Tiden, hvor jeg læste Musikvidenskab, mens det stadig lå på Klerkegade, og jeg boede på Nørrebro. Det var en tid med masser koncerter, bl.a. på The Rock, store komsammener i Kongens Have med kasse på kasse af Harboe Pilsner, rundbold i Nørrebro Parken, min tid som sangerinde i et heavy metal band. En masse tætte venskaber blev til i den tid.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
CK: Formiddagstur i Botanisk Have eller Frederiksberg Have. Tur på Christiania og spise kage og kaffe på Månefiskeren eller frokost med noget af al den lækre vegetarmad, de har derinde. Gå en tur derfra ind til Strøget, mens man nyder og taler om byens arkitektur og historie. Middag f.eks. i Kødbyen eller på Vesterbro og derfra videre på irsk pub – lykken er, hvis der så også er en session i gang.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?CK: Et bjerg med et slot på ligesom i Edinburgh! Alle byer bør have et slot på et bjerg lige midt i centrum.

LC: Dit soundtrack til byen?
CK: ”Feeling Good” af Nina Simone

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Christine!

Følg Christine Kammerer på Facebook på SlipStemmenFri og Christine Kammerer Music – og lyt til hendes EP lige her.

GOD SØNDAG!