CPH Garden 2017

1
304
CPH Garden 2017

Jeg fik altan for to år siden, og jeg er begyndt at indse, at det der med at have grønne fingre, det er som med alt andet her i livet: det kræver en indsats at blive dygtig! Det for Signe Wenneberg mig for en måned siden, hvor jeg blev præsenteret for programmet for CPH Garden 2017 – en havemesse i Valbyparken, hvor os byboere er mere end velkomne.

I morgen åbner havemessen, CPH Garden, i Valbypakken. Fem dage fyldt med events, udstillinger, boder og ikke mindst inspiration til den smukke have eller altan. Jeg fik altan for to år siden og er mester i at købe og smide planter og blomster ud. Min altan er åbenbart det sted, planter går hen for at dø.

Stedet hvor planter går hen for at dø

Men det er min egen fejl, fortalte Signe Wenneberg mig, da jeg fik en snak med hende om at have grønne fingre for en måneds tid siden. “Det kræver jo bare, at du sætter dig en lille smule ind i det at have levende planter på altanen,” sagde hun, og jeg kom lynhurtigt i tanke om, at jeg altid har været typen, der springer over, hvor gærdet er lavest. Det er altid sjovest at beskæftige sig med noget, man er god til, og derfor er havearbejde og planter bare en ond spiral for mig. Jeg orker ikke engang at finde ud af, om mine planter skal have lidt eller meget vand, om de kan tåle blæst, og om de helst skal stå i solen eller ej. Jeg køber bare de pæneste og nyder dem, de dage de overlever i. Og så er det med stor irritation, at jeg smider det hele ud igen, mens jeg bander indvendigt over, at det sgu ikke er nemt, det med de grønne planter.

DSC_0184_lm

Nu gør jeg noget ved det! Jeg tager til havemesse og hører noget om økologi på altanen, den spiselige altan, den bæredygtige altan, den hyggelige og blomsterduftende altan. Det hele sker til CPH Gardens.

Messen varer fra den 21. – 25. juni. Billetter koster 250 kr., og du kan se hele programmet her.

1 COMMENT

Comments are closed.