Blogs

Douglas Coupland bag kunstprojekt i Københavns gader

Douglas Coupland bag kunstprojekt i Københavns gader

by 23/08/2016

Den anerkendte canadiske forfatter og kunstner Douglas Coupland har i samarbejde med CHART, Altan.dk og Mads Nørgaard skabt en række nye kunstværker i København.

Douglas Coupland, der er bedst kendt for sin bog Generation X og koncepter som McJob, har i forbindelse med afholdelsen af kunstmessen CHART valgt 15 slogans fra sit værk ’Slogans for the 21st Century’. Disse vises fra den 8-28. august på plakater i hele København, samt på Politikens lysskærme, på 30 privatpersoners altaner, i metroen, på limited editions t-shirts fra Mads Nørgaards og i deres butiksvinduer på Amagertorv, samt en shuttlebus mellem SMK Statens Museum for Kunst og CHART under Copenhagen Art Week.

Til værket har Douglas Coupland også skabt et helt nyt slogan, DANISH MODERNITY IS ETERNAL, hvor han forholder sig til Danmark i det 21. århundrede og de “modstridende kræfter, der findes i ethvert moderne individ: den stadig voksende konflikt mellem modernitet og evighed, jihad versus McWorld; himmel versus intethed; videnskab versus religion; følelser versus logik,” som han selv beskriver det.

14 unikke slogans i byen
Til CHART har Douglas valgt 14 slogans, der forholder sig til forbrug, så som BOYCOTT THIS UNHOLY CHARAD, HOARD ANYTHING YOU CAN’T DOWNLOAD og GETTING PEOPLE STOKED IS THE NEW POWER.
“I sin bog Generation X viste Douglas Coupland, hvordan han på unik vis formår at sætte ord på de samfundsmæssige strømninger og værdier, der præger det postmoderne samfund. Det er et projekt, han fortsætter i sin kunst, hvor han gennem en række statements portrætterer de strømninger, der præger det samfund, vi lever i. På CHART synes vi derfor, det var oplagt at bringe Couplands statements ud i byrummet og lade dem indtage en plads i det samfund, han ofte dedikere sin kunst og sit forfatterskab til,” udtaler Simon Friese, direktør i CHART.

Altan.dk_Chart_2

Kunsten skal ud til folket
Douglas’ slogans spiller en central rolle i CHART SOCIAL, som er en række kulturelle begivenheder sideløbende med kunstmessen, der udforsker samspillet mellem kunst, design, arkitektur, musik, performance, og gastronomi. Alle events er gratis og åbne for alle. Douglas Coupland-projektet er støttet af Copenhagen Art Week og realiseret i samarbejde med Altan.dk, Mads Nørgaard, Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Beckett Fonden. Helt unikt har Altan.dk bl.a. formidlet kontakten til 30 forskellige privatpersoners altaner som del af kunstprojektet.
”Vi vil gerne støtte den idealistiske tankegang og hjælpe med at gøre kunsten tilgængelig og bringe den ud i byrummet,” fortæller Ulrik Knudsen, marketingschef ved Altan.dk, og tilføjer, at han er vild med Couplands måde at observere vores samtid på. Samarbejdet med de københavnske beboere har netop ambitionen at inddrage privatpersoner i kunstprojektet og invitere dem til at få en stemme i dialogen om kunst i det offentlige byrum.

Udover Couplands slogans byder CHART SOCIAL på et omfattende TALKS-program med mange internationale kunst- og kulturpersonligheder som talere. Her vil Coupland deltage søndag den 28. august kl. 16 i en snak om THE CONTEMPORARY ART SPACE sammen med Bjarke Ingels, arkitekt, BIG, Troika, kunstnerkollektiv og David Thulstrup, arkitekt, Studio David Thulstrup på CHART ART FAIR i Kunsthal Charlottenborg.

CHART ART FAIR åbner på fredag kl. 16 med en åbningskoncert med blandt andre Kwamie Liv, Smertz og Peaches. Hele CHART slutter søndag aften.

/Louise

IN ENGLISH:

Have you noticed the colourful posters with quotes all around the city? The artist behind is the Canadian author Douglas Coupland, who has developed these modern society statements which are now a part of the CHART ART FAIR taking place this coming weekend at Charlottenborg in Copenhagen.

On the opening night on Friday, acts like Kwamie Liv, Smerz and Peaches will perform at the garden at Charlottenborg.

See you there!

HANDOUT PHOTO; ONE TIME USE ONLY; NO ARCHIVES; NOTFORRESALE Author Douglas Coupland is shown in a handout photo. Coupland and fashion designer Sunny Fong will be judges in the inaugural Emerging Designer Competition, which is being launched by the Design Exchange, Canada's Design Museum, and Royal Bank of Canada Foundation. The winner gets $10,000. THE CANADIAN PRESS/HO-Brian Howell

Related In English Articles

Similar Posts From In English Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273