At Kristine Høeg lever af ord, undrer os ikke, når vi spørger ind til hendes København – hun har nemlig en evne til at beskrive byens steder og stemninger på en måde, så vi får lyst til at opdage hovedstaden på ny. Ugens Københavnersnude er én af landets dygtigste magasin-kvinder, og derudover er hun en nysgerrig, varm og meget skøn københavner, som vi altid finder inspirerende. Læs om Kristines København lige her:
LC: Hvor bor du?
KH: Jeg er lige flyttet ind i en nybygget lejlighed på Amager Strandvej – med fantastisk udsigt over Øresund og højt til himlen. Før det boede jeg i Kartoffelrækkerne, i et ældgammelt hus fra 1870’erne, og hvor der altid var noget, der gik i stykker.
LC: Hvor går du tur?
KH: Jeg er først lige ved at lære mit nye hood at kende, og jeg har mest gået tur nede ved stranden – den er jo lige der. Men ellers er jeg virkelig glad for at trisse rundt ovre på de gamle forsvarsværker omkring Holmen, ved Kastellet og på Amager Fælled.
LC: Hvor drikker du kaffe?
KH: Det kommer an på, hvilken kaffe jeg skal have. Jeg synes, Prolog i Kødbyen er superhyggelig, og de går virkelig op i deres håndværk. Morgenlatte-i-en-fart snupper jeg hos Joe & the Juice – dem ved Rundetårn og i Rue Verte er hyggelige og ikke så hårdtpumpede som de andre filialer. Kaffen er i orden, og hvis du bruger deres klippekort, er den faktisk byens billigste tredobbelte latte, fordi de ikke tager betaling for et ekstra shot kaffe. Det er god stil. Så er jeg vild med sommersæsonen hos Coffee Collective, fordi de laver en shakerato (espresso rystet skummende over isterninger).
LC: Hvor spiser du?
KH: For tiden mest hos mig selv, fordi jeg de seneste ti måneder har boet midlertidigt ved Gammel Strand, hvor det blev til alt for meget takeaway, da minikøkkenet ikke var velegnet til de store armbevægelser. Derudover: Brunch på Mad & Kaffe i Tyrolsgade – det er sæt-selv-sammen-koncept, og jeg elsker, at jeg ikke længere behøver at sidde og flytte et stykke gummiagtig port salut rundt på tallerkenen. Sushi er jo noget nær en nødvendighed i den her by, og jeg har lige opdaget Naked Fish på Amagerbrogade, som serverer vidunderlig, frisk sushi stylet på smukkeste vis med stedmoderblomster og mikrogrønt. Ellers er Karma sushi bag Det kongelige teater eminent. Dim Sum på Royal Garden, burger på Gasoline Grill. Kager fra Nanna hos Dessertdragen i Pisserenden – hendes hindbærsnitter er de bedste, der findes. Steaks på Mash eller Retour – hvor jeg i øvrigt også elsker at bestille hummer & bearnaise. Skal det være på stjerneniveau, er jeg meget begejstret for AOC, hvor jeg synes madkunsten, måltidet og stemningen er vægtet lige meget. Nå ja, og prøv så også lige klipfisken på Ved Stranden 10. Jeg kunne jo blive ved og ved…
LC: Hvor fester du?
KH: Bar O, som min veninde Le Gammeltoft startede sammen med sin dj-kollega Peter Visti – det er intimt, musikken får mig altid i feststemning, og så har de en cocktail, der hedder mezcal rose, som er vanedannende og farlig! Derudover er jeg svært begejstret for at drikke cocktails på Holmens Kanal.
LC: Hvor inspireres du?
KH: Min madlavning bliver inspireret mange steder – men især når jeg køber ind hos de forhandlere, der brænder for deres varer. Det er eksempelvis Mogens Bisgaard, der har Det lille grønttorv i Holsteinsgade og er også fast inventar på Bondens Marked. Jeg elsker stadig slagteren ved Kultorvet, der er byens bedste økobøffer, som faktisk er billigere end alt, hvad du kan købe hos Torvehallernes slagtere. Osteriet & Ko. i Kødbyen er himmel på jord.
Mine ord bliver inspireret af de mindste ting – måske noget jeg overhører andre sige, en ordliret graffiti, en fed plakat, et nyt magasin. Som magasindame har jeg tilbragt mange inspirerende timer i Magasins magasinafdeling, som de jo desværre har nedlagt til fordel for en bod, hvor man kan style sin egen is. Suk. De har vistnok fjernet i omegnen af 3.000 titler – byen er i den grad blevet et fattigere sted.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
KH: Det er jo helt skørt, men det er Slutterigade – passagen mellem Nytorv og Lavendelstræde. Det er et lille stykke af det gamle København, især på en tåget efterårsaften er her helt magisk.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
KH: Det gør jeg hver eneste dag. Måske ikke hele dagen hver dag, men der er et øjeblik hver eneste dag, hvor jeg indser, hvor heldig jeg er at bo her. Et øjeblik, der har fæstnet sig i mig, var sidste år, lige efter de to drab ved Krudttønden og synagogen. Jeg havde været i Jylland i nogle måneder, fordi min far var død, og det var på mange måder en forandret by, jeg vendt hjem til. I bussen fra Hovedbanen kunne to muslimske kvinder ikke finde ud af, hvor de skulle af, og der var så mange af de andre passagerer, der hjalp dem. Der var den der stemning, som der også lidt er, når der er snestorm i byen; det hele går lidt langsommere, vi er lidt mere venlige. Det klæder os københavnere ret godt – og jeg kan huske, at jeg stod der med min kuffert, i 6A og græd. Fordi jeg så det som et signal til de to kvinder om, at de stadig var en del af vores by efter det, der var sket.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
KH: Der er så mange at tage af – byen er på mange måder en figur i mange af mine personlige fortællinger. Men for nogle år siden var min far på besøg hos mig. Det var bare ham og mig, uden resten af vores familie, og vi travede byen tynd. Det kongelige biblioteks have (pre-pokémon), havnen, middelalderbyen. Drak vin på små barer, tog en kanalrundfart, så en udstilling på Den sorte diamant. Jeg kan huske, at jeg var helt genforelsket i byen, da han tog hjem. Måske egentlig meget fint tip, det med at opleve byen gennem gæsters øjne – det gør alt det, vi måske bare drøner forbi til daglig, nyt igen.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
KH: Helt åndssvagt, men jeg elsker Havnebusserne! De er et lille eventyr i hverdagen. Vi er en by, der ligger på vandet, og nogle gange glemmer vi det lidt. Havnebusserne minder os om det – og forkorter afstandene på helt fantastisk vis. Tag en tur med dem – og snak lidt med kaptajnerne. De er gamle søulke med gode historier, og om vinteren har de nogle gange kaffe på kanden til passagererne. Ellers er en sommeraftendukkert på Amager Strand med udsigt til vindmøllerne, byen og Øresundsbroen vidunderlig. Bortset fra sidste gang, hvor jeg glemte, at fralandsvind ofte betyder brandmænd…
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
KH: Som initiativtager til Curves Ahead, der var Danmarks første modemagasin til plussizekvinder, må jeg sige, at byens shoppingmuligheder for kvinder, der ikke lige passer ind i de fem gængse tøjstørrelser, er alt for ringe. I udlandet er modebranchen ikke berøringsangste over for de typer og størrelser, der ’stikker ud’ – det ville klæde Københavns designere og butiksliv at følge med på den konto. Der er alt for mange butikker med det samme tøj på bøjlerne – uanset hvad der så står på mærket i nakken.
LC: Dit soundtrack til byen?
KH: Ikke overraskende har jeg altid været begejstret for Sound of Copenhagen-albummene, som Le Gammeltoft lancerede sammen med Kjeld Tolstup – de to kunne noget med at finde den musik, som gav en ekstra dimension til vores by og vores tid. I dag lever ånden videre på Heartbeats.dk, som er Les webbaserede radio.
Tusind tak, fordi du ville dele din København med os, Kristine!