Frederick-Sebastian Krause | Københavnersnuden #197

Ugens Københavnersnude Frederick-Sebastian Krause er stifter af akvavit-mærket Vi.Er.Akvavit, og manden bag verdens første akvavitbar – Rastløs i Ravnsborg Tværgade på Nørrebro. Han har en mission om at gøre vores lokale spiritus cool igen, og udover at dele ud af sin store kærlighed til akvavit, er det især indre Nørrebro, der har vundet hans hjerte. Læs om Fredericks København her.

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
FK: Lige nu er der fuld tryk på at få Rastløs op at køre. Rastløs er jo verdens første akvavit-bar lige midt i København på Ravnsborg Tværgade på Nørrebro, og det tager lidt tid. Faktisk så åbnede jeg nok en bar på det værst tænkelige tidspunkt – da det har været en kanon sommer, og det gør det svært for indendørs barer. Ikke at jeg klager, sommeren har været fantastisk. Heldigvis har vi allerede fået en del gengangere, og det viser jo, at vi laver et godt produkt, og folk syntes, det er et fedt koncept… så nu handler det bare om, at folk skal finde os.

Når jeg ikke er på Rastløs, så arbejder jeg med mit akvavit brand, VI.ER AKVAVIT. At gøre akvavit til verdens næste store spiritus kræver jo lidt, men det er også rejsen, der er fed. Hvor fedt kunne det ikke være, hvis akvavit som kategori bare eksploderede? Det er så lækkert et produkt, så det er altså noget, vi skal være stolte af. Så det skal nok komme ­­– jeg er overbevist om, at akvavit går en stor fremtid i møde.

LC: Hvor bor du?
FK: Jeg bor på Guldbergsgade på Nørrebro, lige ved Empire Bio. Jeg elsker Nørrebro, det er den hyggeligste bydel nede ved mig. Det er lidt som at bo i en lille landsby midt i København. Det her er en bydel, som bare bliver federe og federe for hver dag der går – det her er klart stedet at være nu her i København.

LC: Hvor går du tur?
FK: Jeg elsker at hænge ud i Byoasen på Møllegade. Her er der både geder, høns og kaniner, og man kan endda gå ind til dem alle. Der er altså noget beroligende over dyr. De lever bare deres liv og er i øjeblikket. Det kunne vi alle sammen godt lære lidt af. Så hvis der er tryk på, og jeg kan føle, at jeg lige skal ned i gear, så er der ikke noget som at klappe en ged i et par minutter. Og så videre med dagens gøremål. Udover Byoasen så er jeg også meget glad for Assistens Kirkegård på Nørrebrogade. Der er bare så fredeligt og hyggeligt at gå rundt og lige klare tankerne.

LC: Hvor drikker du kaffe?
FK: Jeg drikker ikke kaffe – det er nok en af de eneste laster, jeg ikke har fået tillagt mig. Jeg drikker derimod en hel del urtete, men det er mest derhjemme. Cool Mint rocks!

LC: Hvor spiser du?
FK: Alle steder der er gode. Men pt. er det ofte Bæst til en pizza. Når man bor lige ved siden af, så er der jo ikke rigtig noget at rafle om. Ellers er jeg super glad for latinamerikansk mad. Hvis det skal være mexicansk, vil jeg altid foreslå Sanchez på Istedgade eller PMY for peruansk. Ceviche er bare så lækkert, når det laves ordentligt. Nu arbejder jeg jo også med akvavit, så jeg spiser i hvert fald en god frokost med smørrebrød minimum en gang om måneden. Her tjekker jeg gerne forskellige steder ud, men Restaurant Schønnemann er altid en vinder.

LC: Hvor fester du?
FK: Jeg fester sgu ikke rigtig så meget mere – i hvert fald ikke på klubber. Jeg foretrækker langt mere enten cocktailbarer eller brune værtshuse. Enten vil jeg overraskes og gå i dybden med spiritus, ellers så skal jeg have en pils og rafle. At stå på en klub og råbe til dem du er sammen med, mens der flyver flasker med fontæner rundt, det er ikke rigtig mig længere. Jeg behøver ikke længere at købe dyre flasker på klubber for at imponere nogle. Men hvis du spørger, hvor du skal på bar, så syntes jeg København har mange cool steder, men de skal også være lidt specielle. Barking Dog på Nørrebro er altid et fedt sted, og de har også lige åbnet en vermut bar på Guldbergsgade, Paloma, som helt sikkert også er et besøg værd. Ellers er der Duck & Cover for deres nordiske drinks og ellers Lidkoeb for gode drinks ­– deres whisky bar på toppen altid hyggelig at hænge ud i.

LC: Hvor inspireres du?
FK: Min inspiration kommer nok meget fra mennesker. Jeg bliver dybt fascineret af mennesker, der har kæmpet imod alle odds og kommet succesfuldt ud på den anden side. Især indenfor mit felt også, så folk som Rene Redzepi, Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller eller Bjarke Ingels. De har jo alle deres egne steder – restauranter, barer og bygninger, som er manifestation af deres kreativitet og viljestyrke. Det er steder som dette, jeg finder inspiration. Det at kigge rundt, se hvad de har gjort, anerkende deres vision og så sige til dig selv – at hvis de kan gøre det, så kan jeg fandeme også.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
FK: For øjeblikket er jeg rigtig glad for området omkring Nordatlantens Brygge på Christianshavn. Når vejret er, som det har været denne sommer, så er det et mega lækkert sted, og jeg prøver at tage en kølende dukkert så ofte som muligt. Det er nærmest som et lille resort. Du har Broens Gadekøkken lige på den anden side, restaurant Nærvær på Krøyers Plads lige ned til den store opholdstrappe, der ligger et lille supermarked, og det er lige ved inderhavnsbroen, så det er super nemt at komme til.

I de koldere måneder elsker jeg søerne, når der er helt mørkt og helt stille. Når vinden pisker i træerne, bladene flyver rundt og byens lys reflekteres i det mørke vand. Efter at være blevet godt blæst igennem, er det jo også her at dansk hygge virkelig træder i karakter, når man så går ind et sted for igen at få varmen.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
FK: Vi er faktisk utroligt heldige, at vi kan kalde København for vores hjem. Jeg har boet mange forskellige steder rundt omkring i verden, og jeg har ikke altid sat pris på byen – især på grund af det ustadige vejr. Men i år når vejret er, som det har været – så findes der virkelig ikke nogen federe by. Reffen på Refshaleøen er blevet super fedt. At sidde nede ved Nordatlantens Brygge er lækkert. I hvilken anden storby i verden kan man stå midt i byens centrum og bare hoppe i vandet? Der er vi altså super privilegerede! For ikke at tale om vores parker og grønne områder, at byen ikke er større, end det hele kan nås på cykel, og at der er masser af udendørs musikfestivaller i løbet af sommeren.

København har virkelig vist sig fra sin bedste side denne sommer, så det er svært bare at vælge et sted. Men forleden sad jeg i Kongens Have og lyttede først til 80’er tunes, og derefter var der E.T. på storskærm til Cinemateket Open Air under den danske nattehimmel. Det er oplevelser som disse, der er skyld i at København ofte er i top 10 over verdens bedste byer.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
FK: Jeg har to – det ene er en af mine første gange i Tivoli med mine bedsteforældre. Det at opleve alt for første gang, duftene, indtrykkene, lydende, lysene – den der barnlige åbenbaring, uden nogen rigtig forståelse for hvad det var. Du vidste bare, at det var magisk – når man bliver voksen, så bliver man mere skeptisk. Vi har sværere ved bare at give slip og lade os betage.

Min andet minde er da min far tog mig med ind på Rådhuspladsen, og vi så Danmark slå Tyskland til EM-Finalen i 1992. Der kan du tale om mange indtryk for en 10-årig dreng. Men fedt var det!

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
FK: Det kommer jo helt an på, hvem jeg fortæller det til, men er der en ting, jeg råder alle til, så er det at besøge Christiania. Det er et samfund bygget på en ide om fælleskab og åbenhed. Ikke bare åndelig åbenhed, men også menneskelig åbenhed og det syntes jeg er vigtigt, at vi viser frem og siger, at dette er der også plads til i København. Især i disse tider vi lever i, hvor folk udefra hører så meget dårligt om danskere og dansk politik, grundet vores indvandrerkritiske regering og love.

Vi plejede jo at stå for værdier som tolerance, åbenhed, diversitet, liberalisme, frisindethed – det kan man jo ikke ligefrem prale af at Danmark gør længere. Men på Christiania finder man beviset for, at det rigtig nok engang var sådan.

LC: Dit soundtrack til byen?
FK: Soundtracket til filmen Drive – det syntes jeg bare passer rigtig godt til København generelt. Men med den sommer vi har haft, så syntes jeg enten, vi skal høre lidt glad folk surfer-rock i form af Jack Johnson eller latin dive bar rytmer fra La Yegros, Calle 13, Onde Vaga, osv. Begge genrer passer bare godt til den københavnske sommer.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
FK: Det er hvad jeg lige har gjort! Jeg har tilføjet verdens første akvavitbar til i København. Akvavit er vores spiritus. Vi har en historie omkring den der går tilbage 500 år – så det er en kategori, vi skal genopdage.

Men udover dette så kunne jeg godt tænke mig, at København generelt var mere klar til niche oplevelser. Jeg syntes at meget af det nye, som åbner bare er endnu en kopi af noget, som allerede eksisterer. Jeg ved godt at London, New York, Paris, Tokyo alle har et meget større kundegrundlag til at understøtte specielle koncepter, men nogen gange så bliver det hele bare for generisk og for konformt, og det er bare kedeligt. Det er der ikke nogen udvikling i. Jeg tror, det er med byer, som det er med mennesker, da byer består af mennesker. Der foregår ikke nogen vækst, så længe vi befinder os i vores “comfort zone”, så for at vækste og udvikle os – så skal vi skubbes lidt til og udfordres, så vi ikke stagnerer – men fortsætter med at vokse.

Tusind tak, fordi du ville det dit København med os Frederick!