København er en grøn by – i hvert fald i forhold til så mange andre storbyen, som ofte kun kan mønstre en enkelt park eller to. Her har vi talrige bud på pladser, parker og plæner, der inviterer til pauser fra hverdagens travlhed. Vi sætter derfor resten af året fokus på det grønne oaser i byen, og vi starter med min, Louise T, yndlings.
SKYDEBANEHAVEN
Jeg har efterhånden boet på Vesterbro i 12 år. Ja, det lyder sært, når jeg også har prøvet at bo på Frederiksberg, Nørrebro og Indre By, før jeg satte mine permanente pæle i den vesterbroske muld (eller noget i den stil). Vesterbro kunne noget ganske særligt for mig, da jeg flyttede hertil i 00’erne. Her var der højt til loftet, masser af KUA-studerende, barer og gallerier, og så kunne man slentre ned til en grøn plet uanset, hvor i bydelen man havde placeret sig selv og sin bolig (en billig affære en gang, nu latterlig dyr).
Da jeg skrev speciale på Medievidenskab, lå jeg ofte ovre i Skydebanehaven og læste om dokumentarisme og iscenesatte eksperimenter, psykologi og ikke mindst Poul Martinsen, som mit speciale handlede om (hvis ikke du kender ham, så tjek ham lige ud – han er pioner og nærmest en institution i sig selv inden for dansk dokumentarisme!).
Men her lå jeg altså og arbejdede på at blive klogere og brunere – mens Vesterbros drukkenbolte sov branderten ud på bænkene, børnene legede i sovebassinet, og smådrenge spillede bold, som engang imellem ramte mig i hovedet. Fred være med det. For i Skydebanen havde jeg det lidt som om, at Vesterbro viste sig fra sin fineste side: Med plads til alle.
Historietimen:
Da jeg lå her og forsøgte at koncentrere mig om mit faktisk meget spændende speciale, faldt jeg tit i staver over skydemuren og forestillede mig, hvordan det hele så ud for 100 år siden, hvor der ikke rigtig boede nogen på Vesterbro. Området her har nemlig en interessant historie:
“Muren er ca. 130 år gammel og blev opført af Det Kongelige Skydeselskab, som holdt til i den park mellem Istedgade og Vesterbrogade, der har navnet Skydebanehaven, og som siden 1948 har været kommunal legeplads.
Skydeselskabets rødder rækker langt tilbage i historien, og gennem århundreder var det fornemme traditioner, der blev holdt i hævd. Det handlede naturligvis om at skyde papegøjen, men det skulle foregå under gemytlige former. Og gemytligt gik det til, når der var alstævne to gange årligt. Juledrik og pinsedrik var den ultimative udholdenhedsprøve for mænd af ære, der ikke sank under bordet for et enkelt krus øl eller to.
Oprindelig havde selskabet til huse i Kompagnistræde, men det var ikke noget godt sted at holde skydeøvelser, og derfor flyttede man i 1753 til en stor åben grund langt ude på Vesterbro, hvor der stort set ingen mennesker boede, og hvor den lokale gartner var berømt for sine asparges. Både kongen og kommunen så med velvilje på foretagendet, og på majestætens fødselsdag blev grundstenen til selskabets nye ejendom lagt i 1782. Huset var i de følgende 100 år ubestridt den fornemste bygning på Vesterbro med herskabelige selskabslokaler, hvor samfundets spidser kunne mødes til sublime middage. Ejendommen er i dag hjemsted for Københavns Bymuseum.
Selve skydningen foregik på en smal strandgrund, der strakte sig mere end 500 meter fra Vesterbrogade helt ned til Kalvebod Strand, hvor Sønder Boulevard mange år senere blev anlagt. Og Skydebanegade har ikke sit navn uden grund, for det var præcis her den oprindelige skydebane lå. Skytterne indtog deres pladser, hvor Istedgade nu ligger, og pælen, man skød til måls efter, stod en snes meter fra kysten. Alle forbiere landede i vandet.
Da jernbanen mellem København og Roskilde blev anlagt i 1846 på en dæmning langs kysten, måtte skytterne trække længere tilbage på grunden, så man undgik at ramme sagesløse togpassagerer. Men der blev stadig skudt, for selskabet ville ikke overgive sig. Heller ikke, da Vesterbro efterhånden begyndte at blive bebygget midt i 1800-tallet. Derfor kunne Istedgade i mange år ikke føres igennem i den planlagte længde. Det forhindrede skydebanen. Gaden blev delt på midten og afspærret med høje plankeværker. Og skydningen fortsatte.”*
*Fra Berlingske: Skydebanen på Vesterbro
Bog & pause
I øjeblikket prøver jeg at praktisere udendørslæsning i vintersolskin. Det er noget, jeg har lært af min nabo. Ideen er, at man tager sin gode bog med sig, varmt tøj på kroppen, køber en kop takeawaycafe, og så sætter man sig et sted i læ og gerne i en solstråle, mens man læser i sin bog.
Denne grønne plet er lidt for lille at gå tur i – den vil være overstået på 2,5 minut. Men de næste grønne pletter i byen, vi kommer til at nævne, skal nok give dig nogle kilometer i benene.
GOD WEEKEND!
/Louise T.