Blogs

KØBENHAVNERSNUDEN #126

KØBENHAVNERSNUDEN #126

by 05/02/2017 0 comments
Det er efterhånden mange år siden, at ugens snude flyttede fra København, men hans arbejde og hans kærlighed til byen trækker ham ofte tilbage til hovedstaden. Vi mødte ham til et af Cinematekets mange Lynch-arrangementer, der afholdes løbende til og med april, og skal se ham igen den 8. februar i Grand, hvor han er moderator under forpremiere på dokumentaren David Lynch – The Art LifeMød ugens snude; forfatteren, film- og tv-eksperten Andreas Halskov, der kendt fra bl.a. Go’Morgen Danmark og som denne søndag deler ud af sine fif til både Aarhus såvel som København.

Foto: Ronnie George

LC: Hvad pusler du med for tiden?

AH: I øjeblikket arbejder jeg på en række forskellige projekter ved siden af mit faste arbejde som underviser på gymnasiet, ekstern lektor på Medievidenskab og redaktør af filmtidsskriftet 16:9. I et samarbejde med VIA Film & Transmedia og forlaget Trykværket har 16:9 netop færdiggjort en antologi om moderne audiovisuelle komedieformer på tværs af medier. Bogen hedder Helt til grin, og den har jeg skrevet til og været med til at redigere. Denne bog blev publiceret i januar, og ved indgangen til februar kommer undervisningsbogen Vampyr (L&R, 2017), som jeg har skrevet i samarbejde med Henrik Rytter. Sideløbende med dette har jeg gang i en række forskellige kurser, forelæsningsrækker (bl.a. på Folkeuniversitetet) og en skriveprojekter.

Jeg er blevet bedt om at skrive om nye animerede sitcoms til en kommende universitetsundervisningsbog om tv-analyse, og jeg har også skrevet et kapitel, som netop er blevet optaget i en engelsk universitetsbog om den canadiske film- og tv-instruktør Mary Harron. Derudover arbejder jeg, sammen med sound designer Peter Albrechtsen, på en bog om lyddesign i film og tv-serier. Til denne bog har vi interviewet nogle af verdens største sound designere, bl.a. Walter Murch (kendt fra bl.a. Godfather og Apocalypse Now), Randy Thom (kendt fra bl.a. Wild at Heart, Forrest Gump og The Revenant), Vincent Arnardi (kendt for sit samarbejde med Jean-Pierre Jeunet) og Owe Svensson (kendt for sit samarbejde med bl.a. Ingmar Bergman og Andrei Tarkovskij). Denne bog kommer til at koble det teoretiske, det historiske og det analytiske med nogle mere journalistiske og formidlende elementer, og så krydser den grænsen mellem det praktiske og det akademiske.

Herudover er jeg blevet bedt om at lave en opdateret E-bogs-version af TV Peaks: Twin Peaks and Modern Television Drama, når den ’nye’ Twin Peaks er blevet vist, og jeg er gået i gang med en revideret, opdateret, udvidet og oversat version af Paradoksets kunst. Til denne bog har jeg interviewet en masse af David Lynchs faste samarbejdspartnere (Mark Frost, Mary Sweeney, Jack Fisk, Peter Deming, Henry Rollins, Sherilyn Fenn, Julee Cruise, Angelo Badalamenti, Duwayne Dunham, Richard Beymer, Randy Thom, Charlotte Stewart, Ann Kroeber mv.), og den visuelle side udgøres af originale designs af kunstneren Rinaldo Zoontjes og private fotografier fra David Lynchs samarbejdspartnere.

 LC: Hvor bor du?

AH: Jeg bor i et lille toplanshus i den stille, nordlige del af Aarhus. Dette er jeg lykkelig for, skønt jeg ofte savner det pulserende storbyliv ved søerne og brokvartererne i København.

LC: Hvor går du tur?

AH: Da jeg boede i indre København, elskede jeg at gå rundt omkring søerne eller blot at slentre formålsløst gennem byen. Det gjorde jeg også, da jeg boede helt inde i Aarhus C. Jeg er elendigt til at finde rundt – har ingen stedsans og ingen cykel – og måske er det derfor jeg elsker at vandre. Der er tempoet lavt, jeg har tid til at finde vej, men også til at blive væk og nyde omgivelserne. Efter jeg flyttede ud til Skejby, er det blevet lidt mere sparsomt med de lange gåture.

LC: Hvor drikker du kaffe?

AH: Alle vegne. Jeg elsker kaffe, og min læge har spurgt mig, om jeg forsøger at konservere mig selv indefra med al den kaffe, jeg drikker. Det begyndte i folkeskoleårene, formentlig fordi jeg elskede Twin Peaks og ville være ligesom F.B.I. Special Agent Dale Cooper. Jeg skulle have min kaffe ”black as midnight on a moonless night”. Jeg drikker kaffe på arbejde (hvilken underviser gør ikke det?) og derhjemme – og her er der tale om klassisk industri- eller maskinkaffe – men jeg elsker også at tage på café og drikke kaffe. Siegfreds i Aarhus var et godt sted, hvis man ville have god kaffe, og Lynfabrikken er et fint sted at få kaffe, hvis man samtidig gerne vil arbejde eller skrive. Her har vi ofte haft kaffeaftaler, når vi har arbejdet på de forskellige 16:9-antologier, og det dejlige ved et sted som Lynfabrikken er, at det heller ikke er for hipster- og se-mig-agtigt. Det er populært blandt studerende og kulturnørder, men også afslappet.
LC: Hvor spiser du?

AH: Jeg elsker at tage ud at spise, men er ikke så fancy. Det kan hurtigt blive for fint til mig. Jeg vil kunne sidde i mine slidte film-t-shirts, i mine mørkeblå, forvaskede jeans og min nussede jakkesætsjakke uden at være for opmærksom på mig selv og stedets dresscode. Men jeg har da haft gode oplevelser på dyre restauranter i både København og Aarhus, bl.a. Kählers Villa Dining (som nok er lidt i den borgerlige, fine ende) og et forrygende sted ved Frederiks Have. I Aarhus er der et fint tapassted, som hedder Forlæns & Baglæns, men mit yndlingssted (som jeg dog ikke har besøgt for nyligt) er Rick’s i Aarhus. Et stedet, som ejes af en marokkaner, der har skabt hele restauranten og menuen i vaskeægte Casablanca-stil. Det er gedigen marokkansk mad, gode drinks og en hyggelig, intim atmosfære. Jeg går jo ikke nær så ofte ud at spise i København som i Aarhus, idet jeg ikke bor i hovedstaden længere, men Klaptræet er et fint sted, og Café Staalvand i Brønshøj er lige min stil. Hyggeligt og afslappet, med mulighed for at komme alene til en kop kaffe, en øl eller en lille, uforstillet bid mad.

LC: Hvor fester du?

AH: Jeg går ingenlunde i byen hver uge, men jeg elsker at miste grebet om mig selv for en kort stund, og når jeg går i byen, så er det ikke stedet, men selskabet som betyder noget. Bo-Bi bar i København er et dejligt sted, og jeg har festet MANGE gange på Understellet, da jeg boede på Blågårds Plads. Her kunne man også spille Trivial Pursuit på deres maskiner. Gad vide, om man stadigvæk kan det… Ellers kan jeg nok bedre lide små, snuskede steder, hvor man kan spille terninger eller tale sammen. På den måde er jeg nok en kedelig frimærkesamlertype. Hvis vi ser bort fra det mørke, høje hår, er der ikke meget John Travolta i mig.

LC: Hvor inspireres du?

AH: Inspiration kommer indefra og fra andre mennesker. Det er ikke steder, som inspirerer mig, men de folk, jeg møder og de tanker, der opstår, når jeg har tid og ro. Men, altså, jeg er jo ikke en kunstner, så jeg behøver måske ikke inspiration i samme grad som en musiker, en forfatter, en maler eller en filmskaber, der skal skabe deres egne fiktive, kreative verdener. Jeg ser mig selv som en håndværker, og jeg øver mig hele tiden i at blive bedre til mit håndværk, og dette indebærer, at man kan beslutte sig for at skrive om noget, at man ikke skal vente på inspiration fra oven. Jeg maler ikke kunstværker, jeg maler plankeværk.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?

AH: Jeg elsker hele indre København, og der er mange steder, som jeg holder af. Cinemateket og Husets Biograf er eksempler på det, København kan. Der er plads til flere kulturelle nicher og fristeder end i resten af Danmark. Jeg synes også, at miljøet omkring det gamle radiohus og Forum, hvor jeg boede da jeg begyndte at studere Filmvidenskab, er dejligt. Jeg elsker den pulserende fornemmelse af liv, de mange mennesker, de flotte, tæt placerede huse og søerne. Og jeg elsker, at der er højt til loftet. Jeg er ikke ukritisk overfor det, Christiania er blevet til, men ellers er det nu også et kulturelt fristed, som pynter i bybilledet.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?

AH: I filmen fra 1960 er man i tvivl om betydningen af denne linje: Er det København, man er forelsket i, eller er København blot den lokalitet, hvor man bliver forelsket? Jeg blev forelsket i byen København det øjeblik, hvor jeg flyttede derover i begyndelsen af det nye årtusind. Jeg blev forelsket i Rosenørns allé, forelsket i Nørrebro, forelsket i Islands Brygge, Cinemateket, Halmtorvet og mange andre steder. Men jeg blev da også forelsket, mens jeg boede i København, og har oplevet både forliste forhold, bristede drømme og kimen til nye forelskelser og drømme. København var det sted, hvor mit liv begyndte at finde en form for mening, hvor jeg begyndte at finde mig selv og finde ud af, hvad jeg ville. Men det er vist en livslang søgen…
LC: Hvad er dit bedste minde om København?

AH: Studietiden. Jeg var forvirret og ledte efter mig selv, men jeg mødte også en masse inspirerende og dejlige mennesker, og jeg mødte en verden, som jeg kun kendte en lille flig af. København er stor og rummelig, og der er plads til at blive sig selv.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?

AH: Se byen og hør den. Sæt farten ned, fald hen og bliv væk i den. I lille Danmark er der ikke mange byer, som man for alvor kan forsvinde i, hvor man kan være anonym og nyde det pulserende liv, men samtidig være sig selv. Det savner jeg ved København. Jeg vil ikke gøre mig klog på de kulturelle tilbud i byen, men det giver sig selv, at København byder på adskillige kulturelle oplevelser. Her kan man se film, der ellers ikke kommer i dansk distribution, man kan høre musik i alle afarter og møde mennesker i alle farver og afskygninger. Det er stedet, hvor folk er mindst bange for det mærkelige og mangfoldige, og det er ironisk, for ingen andre steder i Danmark rummer så stor mangfoldighed og så mange skævheder som København.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?

AH: Jeg synes, at man kunne lære lidt af en anden storby som Madrid, hvor de kæmper hårdt for ikke at lade sig overtage af store franchises som McDonald’s og Starbucks, og hvor der er plads til både det gamle og det nye, det pæne og det forfaldne. København må ikke blive for pæn og gentrificeret, og ikke alle caféer skal være ens, appellere til det samme publikum og servere den samme caféburger. Sådan er det heller ikke nu, men sådan kunne det ende, hvis man ikke er forsigtig. Men hver gang jeg vender tilbage til København, og det gør jeg ofte i forbindelse med mit arbejde, så får jeg bekræftet, at det er en dejlig, levende by. Dén kærlighed forsvinder aldrig.

LC: Din største guilty pleasure i byen?

AH: Jeg har aftalt med migselv, at jeg ikke skal have guilty pleasures. Det er svært, men jeg orker ikke at skamme mig over det, jeg elsker. Jeg holder af både høj- og lavkulturelle ting, og jeg er ikke pinlig over at kunne lide Beverly Hills 90210 og Brøndby IF, skønt der er mere kulturel kapital i franske artfilm og vinylplader (hvad jeg også kan lide). Skal man skamme sig over glæden ved morgenværtshuse, eller skal man skamme sig over at være en glad DSB-kunde, som elsker at køre med tog og vade rundt på Hovedbanegården? Det eneste, jeg skammer mig lidt over i forbindelse med København er, at jeg blev for meget inden døre for at se film og tv-serier. At jeg ofte burede mig inde frem for at opleve alle byens tilbud.

LC: Dit bedste film-tip til byen?

AH: Nyd en gammel filmklassiker i Cinemateket (man kunne jo fx vælge det David Lynch-retrospektiv, som de kører netop nu, og her vil jeg foreslå, at man i marts kommer forbi til en Twin Peaks-dag af de helt store). Når du har set en klassiker i Cinemateket – støvet eller ej – så kan du jo drage i Husets Biograf og få en mere skæv eller alternativ filmoplevelse. Her kan du komme til eventvisninger af The Big Lebowski, The Rocky Horror Picture Show eller andre og mere smalle kultfilm. Det er en oplevelse, som du ikke finder mange steder i provinsen.


Tusind tak fordi du ville være vores snude, Andreas. Vi glæder os til at høre dig nørde mere igennem på både Lynch og Twin Peaks, når vi nærmer os 3. sæson den 21. maj i år.

Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.

Pssst! Hvis du ikke allerede har gennemskuet det, så er det skuespillerinden Mädchen Amick, der spiller Shelly Johnson i Twin Peaks, som Andreas står sammen med ved Twin Peaks UK Festivalen i 2015. 

 

Related Københavnersnuden Articles

Similar Posts From Københavnersnuden Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273