Blogs

KØBENHAVNERSNUDEN #18

KØBENHAVNERSNUDEN #18

by 28/12/2014 0 comments
Ugens snude en den selvudnævnte lifestylist Oliver Enné, der efter eget udsagn aldrig ikke arbejder – hvilken giver absolut god mening, når man dykker ned i, hvad det yderste velklædte og altid veltalende og skrevne unge mand har gang i. Han står bl.a. bag bureauet Verdens Bedste Nogensinde, hvor han arbejder som brand-konsulent og content creator for en række kunder som Nordisk Film og Martin Bigum – når han da ikke sysler med andre kreative projekter som f.eks. en T-shirt kollektion, et filmprojekt om kreativitet, der har fået navnet Ritualer, kommerciel udvikling for bandet The Youth samt ‘zines’, som han udgiver med og for sine venner. Og nå ja, så er han med egne ord ‘high-level kulturkommentator’ på Twitter og har desuden sit eget podcast “Programmet om ingenting”, som han udgiver sammen med sin ligeså velklædte bror Tobias Enné og co-producer Tobias Kippenberger. Med andre ord; Oliver Enné er en ambitiøs Københavnersnude, som du med garanti kommer til at se og høre mere til. Og derfor er vi også ekstra glade for, at han vil dele sit København med os.

LC: Hvor bor du?

OE: Jeg bor i Nordvest, hvilket passer mig fint. Det giver mig frihed til at have mit eget kontor i byen, mens jeg forsøger at tilføje til min samling af tidlige udgaver af The Face og Index magazine fra eBay. 

LC: Hvor går du tur?

OE: Der er så mange gode steder at gå tur i København. Kastellet og Det Biovidenskabelige Fakultets Have topper min liste. Kastellet, fordi udsigten er derfra er enestående. Fakultets Have, fordi der er så pænt og ofte er relativt få mennesker. 

LC: Hvor drikker du kaffe?

OE: Det Vide Hus på Gothersgade har været min favorit det sidste års tid. Stedet er relativt ukendt, selv om de laver formidabel kaffe. Fordelen er, at der altid er plads, når du drikker din kaffe – til tider side om side med René Redzepi og Jørgen Leth, der begge er stamkunder. 

LC: Hvor spiser du?

Jeg er stor tilhænger af pizza, og har i sandhed overvejet at spise det til alle dagens måltider. Mother i Kødbyen ligger tæt på mit kontor, så det er en favorit. Forno a Legna på Falkoner Alle er også en godt sted til take-away. For nylig spiste jeg på Christan Puglisis nyåbnede Bæst på Nørrebro, hvis pizza også er virkelig, virkelig god. 

LC: Hvor fester du?

OE: Det er flere år siden, jeg har været på et diskotek. Hvis jeg går ud, foretrækker jeg at sidde ned og drikke et eller andet festligt. Falernum på Værnedamsvej har nogle af mine yndlingsvine fra Østrig, ligesom de serverer verdens bedste øl, Moritz. På det sidste har jeg været en del på Malbeck på Istedgade, hvor en af mine gode venner arbejder. Det sted kan jeg også anbefale.

LC: Hvor inspireres du?

OE: Om sommeren er København second-to-none. Vejret er naturligvis en stor faktor, men hele stemingen i byen løfter sig, når det bliver varmt. Inspiration for mig er mere en måde at arbejde på – og mindre et sted, jeg som sådan tager hen. Men jeg har med sikkerhed haft nogle glimrende walk-and-talks rundt i byen, når vejret har vist sig fra sin gode side. At jeg så også kan gå rundt i mine loafers uden sokker skader ikke! 

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?

OE: Bænken foran Falernum er den bedste bænk i København. Drink en Naturfrisk Ginger Ale eller et glas af deres Grüner Veltliner. Ellers elsker jeg ande-sandwichen fra Ma Poule, der kan spises foran Torvehallerne, som også er et af mine favoritsteder. 

LC:  Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?

OE: I efteråret stod jeg for lanceringen af en udstilling i København. På åbningsaftenen i oktober kom min familie forbi og senere på aftenen stod jeg ude foran galleriet i Møntergade og drak øl med et par venner. Det var en god aften. 

LC: Hvad er dit bedste minde om København?

OE: Jeg har reelt svært ved at huske mange af de oplevelser, jeg har haft her gennem årene. De flyder sådan lidt sammen. En af mine store glæder ved at arbejde for mig selv er, at jeg ret meget kan gøre, hvad jeg har lyst til. Jeg elsker at gå alene i biografen om formiddagen for at undgå unge mennesker. Jeg holder også meget af at gå tur i Østre Anlæg med mine forældres hund, der er en lille Cavalier King Charles Spaniel. 

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?

OE: Der er så mange. Jeg har også nævnt flere af dem allerede, men – middag på Restaurant Pluto i Borgergade, kaffe hos Atelier September i Gothersgade, hønsesalat på Dyrehaven på Sønder Boulevard er et par af mine ‘go-to’ spots. Shopping-wise: bøger hos Storm på hjørnet af Store Regnegade og Thiemers Magasin på Tulinsgade har som oftest noget, jeg gerne vil have. Af gallerier er David Risley i Bredgade og V1 i Kødbyen blandt mine favoritter. Og hvis jeg også lige må lave et plug, så udstiller Martin Bigum sin største soloudstilling på Frederiksborg Slot til januar. Det synes jeg også, man skal opleve. 

Tusind tak til Oliver for alle de mange spændende og inspirerende tips til København!

Foto: Thomas A


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273