Blogs

LÊLÊ STREET KITCHEN – ENDELIG ORDENTLIG FASTFOOD PÅ FISKETORVET

LÊLÊ STREET KITCHEN – ENDELIG ORDENTLIG FASTFOOD PÅ FISKETORVET

by 21/07/2015 0 comments
Midt i all-you-can-eat-helvedet på Fisketorvet finder du  LêLê Street Kitchen – hvilket vi er mange, der sætter pris på. For nu er det sand fornøjelse at tage en bid mad i Fiskecentret inden, at turen går ind i Cinemaxx’ mørke med popcorn og hele svineriet.

Jeg tager turen forbi Fisketorvet, når jeg skal i fitness dk. Eller når jeg en sjælden gang bailer Grand eller Vester Vov Vov og ser en film i Cinemaxx (af en eller anden uforståelig grund havde hverken Grand eller Vester Vov Vov valgt at vise Magic Mike XXL – på trods af filmens inspirerende og debatskabende historie samt himmelråbende imponerede skuespillerpræstationer). Men jeg spiser der aldrig. Lige ind til i sidste uge, hvor min veninde gjorde mig opmærksom på, at LêLê Street Kitchen er kommet til Fisken.

IMG_8601IMG_8604

IMG_8608
Frisk fastfood

LêLê Street Kitchen er spisested og takeaway i en og samme forretning – og det er fedt. Jeg kan nemlig godt li’, at det hele bliver lidt uformelt mens den sunde fastfood har et højt niveau.  Jeg nuppede en karrykalkun med (surprise!) kalkun, grøntsager, limeblade og kokosmælk serveret med ris, chili, bønnespire og forskellige friske urter. Og så blev jeg fristet til at købe deres basilikumruller i rispapir med marineret svinekød, mynte, ananas, sød basilikum & risnudler serveret med hoisinsauce & peanuts – hvilket dog gjorde, at jeg ikke havde plads til en af de lækre desserter. Det må blive næste gang. For det hele var super lækkert og smagte som det skulle; nemlig hjemmelavet og tilberedt fra bunden som i et traditionelt vietnamesisk gadekøkken.

/Ditte

 

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273