Blogs

Marie-Louise Cornelius | Københavnersnuden #201

Marie-Louise Cornelius | Københavnersnuden #201

by 09/09/2018
Ugens Københavnersnude, Marie Louise Cornelius, er forfatter og dramatiker. Hun er Cand. Mag i Film, teater og dansevidenskab og har skrevet og instrueret film og teater igennem mange år. Hun stiftede i 2015 Teater Sammensurium og turnerer med sin forestilling ​Frøken Frikas fantastiske fortælletivoli,​ som er en interaktiv fortælle-forestilling for børn. Lige nu er en aktuel med en Storytel Original-serie, der foregår i København, men hvis fortællestil skeler til de amerikanske film og TV-serier – en medrivende og spændende lydseriebog, der får lytteren til at reflektere over kærligheden og livet. Vi er glade for at dele hendes København med jer her.

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
MLC: Jeg er pt i gang med flere projekter. Min interaktive fortælleforestilling for børn ” Frøken Frikas fantastiske Fortælletivoli” skal snart ud over stepperne, så det er jeg ved at forberede, og så har jeg lige sendt næste idé til min redaktør. Det bliver så noget helt andet end Hjerteblink – nemlig en thriller om en lettere psykopatisk filmfotograf. Den foregår MEGET i København. Og så er jeg ved at færdiggøre en “vælg selv handlingen”-bog til de 9-12 årige.

Hjerteblink

LC: Hvor bor du?
MLC: Jeg bor på Frederiksberg på grænsen til Valby.

LC:Hvor går du tur?
MLC: Mine favorittur er helt klart Søndermarken og ellers min ”lokale” kirkegård – Solbjerg Kirkegård. Jeg elsker at gå tur mellem gravstederne og får inspiration til navne og historier.

LC: Hvor drikker du kaffe?
MLC: Jeg drikker kaffe på Olivers på Frederiksberg allé, Cafe Paludan, Riccos i Valby, og hvis jeg skal have en ekstra glæde – nemlig ved en fin to go kop – så tager jeg på Wulff og Konstali. Jeg arbejder halvt freelance, så jeg har forskellige spots afhængig af, hvad jeg skal skrive, og hvilken feeling jeg har på dagen. Olivers er ” Krea-tænke-store-tanker”-sted. Riccos lidt mere: Nu skal der produceres, Og Paludan, hvis jeg skal føle mig inspireret af omgivelserne.

LC: Hvor spiser du?
MLC: Når der endelig er mulighed for at gå ud at spise (to børn), skal det helst være enten sushi eller en god bøf. Men den næste restaurant, jeg skal prøve er ”The Fat Pike” på Islands Brygge.

LC: Hvor fester du?
MLC: Det er simpelthen hundrede år siden, jeg har været ude at feste. Men her i sommeren har TH bar i Valby haft besøg, og ellers er jeg generelt lidt af en Bodegapige – gerne med jazz til. Så ”Hvide lam” på Kultorvet, og hvis det skal være cocktailsstyle, så er Lidkoeb nok bedste bud.

LC: Hvor inspireres du?
MLC: Mit yndlingssted i København er Haveselskabets have. Der har jeg virkelig brugt meget tid og har barsels- og bryllupsminder derfra.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
MLC: Uh ja den er lidt tricksy. Jeg har været sammen med min mand i 15 år, og vi mødtes på en højskole på Fyn. Men da vi blev gift i Matthæuskirken på Vesterbro og så holdt festen i Huset i Magstræde. Der var jeg sgu forelsket til op over begge ører.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
MLC: Jeg inspireres af virkelig mange steder men især, når der er noget historisk. Jeg elsker som sagt kirkegårde. Jeg opdagede for nyligt Carlsbergs have og glæder mig til, at de snart holder op med at larme fra byggepladsen. Et generelt trick er også at kigge op. når man går rundt i byen. Der er virkelig mange skønne detaljer på husene rundt omkring, hvis man kigger op. Og ellers en opfordring: Bryggekælderen på Islands Brygge bibliotek. Alle de ”døde” bøger har fået liv, og det er indrettet med gamle bogvogne, bøger og Lidt Library Bar feeling. Og så en hemmelighed….

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
MLC: Mit bedste minde om København er et ungdomsminde – dengang jeg sneg mig over hegnet til Botanisk Have med en, jeg godt kunne lide, klokken fem om morgenen. Det at gå rundt i haven om natten og både føle, man gjorde noget lidt forbudt, samtidig med, at det var spændende og smukt.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
MLC: Min anbefaling til en oplevelse i København er nok ikke så konkret. Men det, at vi kan bade i vores havn, er en pænt god oplevelse. At det kan lade sig gøre lige at smide tøjet på vej hjem fra arbejde og hoppe i havnen!

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
MLC: Jeg ved jo ikke, om det er der, fordi jeg er håbløst bagud på gå i byen fronten. – men savner et gå i byen sted, hvor man kan danse. Ikke til elektro eller hipstermusik men til sådan alt muligt. Men hvor det stadig er sådan okay aldersmæssigt deropdad, og hvor det ik ikke Heidi’s-agtigt. Men igen måske er det der – så endelig sig hvor!

LC: Dit soundtrack til byen?
MLC: Tina Dickow og Annika Aakjær.

 

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Marie Louise. Vi lover at undersøge, hvor de bedste clubber uden elektro- og histermusik er. Stay tuned! 

GOD SØNDAG!

Related Københavnersnuden Articles

Similar Posts From Københavnersnuden Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273