Blogs

Mendoza | Københavnersnuden #254

Mendoza | Københavnersnuden #254

by 03/11/2019
Vi har glædet os meget til at præsentere jer for ugens Københavnersnude, som er den seje sangerinde, Sandra Mendoza. Mendoza har dybe rødder i undergrunden. Hun slog igennem på den danske musikscene i 2014 med nummeret ’Love Druggie’ og har siden givet koncerter på nogle af de største danske scener. Så sent som i 2019 sendte hun EP’en ’Dissimulation’ på gaden – som du SKAL lytte til, hvis du ikke allerede har gjort det. Mendoza er et hudløst ærligt væsen, der kæmper for lighed, hvor alle køn, seksualiteter og farver er inkluderet, i alle former og udseender. Og hun har netop været aktuel med det succesfulde event ’Fomotion’ på Stengade. Læs med, når hun deler ud af sit København:

Photo credits: Abdellah Ihadian

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
M: Lidt for meget, tror jeg. Det altid alt eller intet med mig. Men kort sagt, mit ”Fomotion” event løb af stablen i sidste weekend på Stengade, hvor jeg havde lavet et lineup, hvor folk fik en overdosis af performance af både drag queen, akrobati, vouging, modeshow og hele to livekoncerter fra både Kaaliyah og mig.
Og så laver jeg selvfølgelig ny musik og har gang i nogle video- og fotoprojekter.

LC: Hvor bor du?
M: Født og opvokset på Vesterbro, Istedgade og bare lige flyttet ned i den anden ende af gaden.

LC: Hvor går du tur?
M: Jeg elsker det område omkring Otto Busses Vej ved lokomotivværkstedet og helt op til Fisketorvet. Det rykker max – så kan man også lige ende på selveste Fisketorvet og shoppe lidt i Lidl, hvis man lige mangler noget. Udover det så Amagerfælleden også rigtig brugbart. Der er et bestemt spot derude med shelter og fri camping, hvilket betyder man må slå telt op uden at skulle betale. Så der var jeg med min far og datter i en weekend, men vi bruger bare hængekøjer med myggenet i stedet for telt.

LC: Hvor drikker du kaffe?
M: Jeg drikker ikke kaffe, jeg får fuld angst og mylderbæ. Ej, det skal man ikke sige…
Men altså man kan godt lige drikke en ice-tea eller noget andet læskende. Jeg har forelsket mig i Bastard Café i Magstræde. Jeg er jo en certificeret nørd i kamoflage, og jeg har spillet rollespil og gamet siden jeg nærmest var spæd. Så at kunne tage min datter med ind på en brætspilcafé, hvor vi kan nørde helt ud med ad libitum brætspil fra farao cigar – Det fungere totalt.

LC: Hvor spiser du?
M: Tapas Huset Casa Lola er helt sikkert stamstedet. Og ellers bare der, hvor der er en god tartar. Jeg synes Madklubben får et lidt dårlig hipster rygte, men de har altså en fråderen tartar. Det min guilty pleasure og derudover synes jeg man skal flette så meget vegetarisk som man nu kan. Men når jeg spiser ude så jeg ret flex med den slags.

LC: Hvor fester du?
M: Det kommer meget an på, hvem jeg lige hænger ud med. Forskellige steder til forskellige venner. Jeg ender for meget nede i kødbyen for tiden.. Mere end jeg lige vil indrømme eller burde. Men det jo bare fordi jeg bor så tæt på, og man møder uden tvivl altid nogen man kender. Jeg havde en periode uden mobil i 4 måneders tid, hvor jeg bare gik derned uden rigtigt at aftale noget med nogen, og der var den sten, at jeg ville ramme nogle venner.

LC: Hvor inspireres du?
M: Ikke i kødbyen, i hvert fald. Ej, jeg tror altid internettet har været min største kilde til inspiration. Film, dokumentarer om hvordan hjernen fungerer eller dokuer om universet – de følelser de giver mig har altid givet mig lyst til at skabe. Hvis ikke jeg skaber, har jeg ingen funktion. Eller sådan noget så plat som en eller anden teenage serie som ”Skins” så har jeg bare lyst til at gå på eventyr og forelske mig, hvilket giver mig lyst til at skrive fordi jeg får fomo.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
M: Pt. Pio Vinbar på Bagerstræde hvor der altid er god stemning og gode mennesker. En slags ”Cheers” bare med mine venner, i stedet for Sam Malones slæng.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
M: Altid – hele tiden. Ikke så meget måske selve byen og dens mærkelige struktur. Men folk.. Mine venner. Hver morgen til jeg zzzz. Og så der på Amager Fælleden, når så flygter fra dem igen og jeg har det zen med naturen og bliver en kæmpe kliché.

Photo credits: Peter Stanners

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
M: Dengang jeg sprang ud som musiker. Jeg led af voldsom præstationsangst, hvilket havde hæmmet min udsigt til musiklivet fuldstændigt – men København havde min ryg.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
M: Der er meget at gå på opdagelse som Københavner, hvis man kigger ordenligt efter og er klar på at åbne sine øjne. Selvom vi er en lille by med en undergrund der nærmest er smeltet sammen, så er der faktisk overraskende nok, stadig mulighed for at få udvidet sin horisont. Endurance, Gadagung, Fast Forward. Hold øje med Together We Push støttefester, bibimbatty (et qtibipoc kollektiv) som holder fester. Ballroom scenen boomer max for tiden, fordi den repræsenterer en masse ting jeg ikke vil sætte ord på, da jeg synes man skal opleve det. Undergrunden blomstrer, fordi den prøver at skabe alternativer til DK’s meget ærgerlige, kedelige og ensporet mainstream kultur.

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
M: Jeg ville ønske at København som by, struktur, som platform – repræsenterede de mennesker, som bor her lidt bedre. Ofte føles det, som om vi bor i en lille afskåret provins by. Men sådan helt konkret så mangler vi et ordenligt venue, hvor undergrunden kunne fyrrreeer op!!

LC: Dit soundtrack til byen?
M: Lady Gaga – Telephone, så man klar til det hele.

Tak fordi du ville dele dit København med os, Sandra. Vi glæder os til at følge med i alle dine seje projekter rundt omkring i byen og på den danske musikscene!

Lyt til Dissimulation på Souncloud lige her:

Featured image, photo credits: Abdellah Ihadian

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.