Rasmus Bay Arnbjerg | Københavnersnuden #162

0
318
Ugens Københavnersnude er én, der kender rigtig meget til byens gastronomiske scene. Rasmus Bay Arnbjerg har i mange år beskæftiget sig med kommunikation i restaurantionsbranchen, men har siden den 1. januar i år været selvstændig madkommunikatør. Vi glæder os derfor til at høre lidt om, hvor sådan en type selv går ud at spise og ikke mindst finder inspiration.

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
RBA: Jeg blev selvstændig 1. januar i år. Så min energi bliver i store træk brugt på balanceakten mellem at etablere mig, skaffe opgaver og løse opgaver. Jeg er først of fremmest tekstforfatter og skriver om råvarer og måltider. Jeg kalder det kulinarisk historiefortælling, og mine kunder er typisk dem, der laver de råvarer eller måltider jeg skriver om. Det er privat interesse og arbejde i skøn forening, og jeg får simpelthen lov til at komme tæt på nogle af de mest innovative profiler på mad- og fødevarescenen i min dagligdag. Under CPH Cooking ledte jeg en busfuld deltagere, som var til fødevaretopmøde hos Esben Lunde, på besøg hos nogle af de profiler. Det var lidt af en yndlingsopgave at bringe interesserede fagfolk ud til landbrugs- og restaurantpionerer og på den måde byde ind med et lille skub på en spændende og alternativ udvikling, som foregår lige nu i mad-Danmark.

LC: Hvor bor du?
RBA: I et lille kollektiv lige på grænsen mellem V og K. Det er meget eksotisk at træde ud af døren og have Christiansborg på den ene side og Glyptoteket på den anden. Og selvom jeg er ret ny her, blender jeg fint ind, for 90 procent af folk på gaden er (også) turister.

IMG_20170513_132506

LC: Hvor går du tur?
RBA: Jeg har gået virkelig mange ture i Haveselskabets Have på Frederiksberg, fordi jeg boede lige ved siden af i 18 år. Den er ikke stor, men eksotisk nok til, at det er svært ikke lige at glemme alt det, der tynger for en kort stund og bare nyde den veltrimmede oase. Nu nyder jeg at bo tæt på havnen. Jeg går gerne en lille rundtur ad Frederiksholms Kanal, ned til havnefronten ved Diamanten og glor lidt på trafikken i havneløbet, og hjem gennem Bibliotekshaven og Christiansborg.

LC: Hvor drikker du kaffe?
RBA: Risteriet ved Halmtorvet er lige rundt om hjørnet fra CPH Food Space, hvor jeg har kontorplads, så der svinger jeg ofte ind. I min fantasiverden drikker jeg dog kaffe på Mirabelle hver dag. De har øko-bønner fra Coffee Collective i kværnen og brygger lige efter mit hoved. Selv en sort kaffe fra Fetco-kanden er vidunderlig. Og så er der så rart. Men det er ikke lige om hjørnet desværre.

LC: Hvor spiser du?
RBA: Jeg spiser dér, hvor ambitionerne om at skabe god mad starter med værdibaserede råvarevalg. Besynderligt nok er det ikke standard på enhver restaurant. Til gengæld skyder der nye spisesteder op hele tiden, hvor fokus er flyttet i dén retning. Manfreds er på syvende år byens frækkeste, hvad det angår. Med deres råvarevalg og gastronomiske kreativitet – og evne til at tjene penge – er deres prisniveau en flabet vågn-op-lussing til branchen. En kærlig en, forstås. Bar’Vin er vist ved at blive en slags stamsted i nærheden af, hvor jeg bor. Betjeningen er afslappet og kompetent, vinene er sjove og maden lige til at gå til. Sådan et sted, hvor det føles helt naturligt at svinge ind kl. 21.30 og få et glas og en hurtig servering på en tirsdag.

IMG_20170721_093339

LC: Hvor fester du?
RBA: Måske fester jeg for lidt, nu jeg tænker over det. Det nok ret voksne svar her er, at jeg fester på vinbar. Ved Stranden 10, Bar’Vin og Den Vandrette er lidt sådan en Bermudatrekant, man kan lade sig suge ind og forsvinde i for en aften. Men jeg får danset for lidt, det er helt sikkert.

LC: Hvor inspireres du?
RBA: I naturen – men den findes jo ikke i København. Eller jo, det gør den vist faktisk på Vestamager. Så længe det varer. Måske jeg skulle tage derud! Et mere reelt svar er: Når jeg møder folk. Der er så utrolig mange dygtige mennesker i mit netværk, og de fleste har trods alt base i København og omegn. Og så i en helt anden sammenhæng: I Domkirken. Det er ikke byens flotteste kirkerum, men der sker noget med mig, når jeg går derind. Og det gør jeg faktisk ret ofte. Bare lige fem minutters grounding til den dér særlige rumklang og larmende stilhed. Det er uvurderlig ego-tid, som inde i mit system let omsættes til inspiration.

IMG_20170721_110729

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
RBA: Jeg elsker byen, når jeg går gennem Assistensen. Det er så københavneragtigt, at kirkegården både er park, cykelgenvej og turistmål.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
RBA: Den 27. august i år! Min virkelig gode ven Lars, som jeg har kendt i 23 år, var i byen, og vi brugte det meste af en solbeskinnet sensommersøndag på at være turister i min by. Vi tog Havnebussen helt fra Islands Brygge til Refshalen og lidt tilbage igen og fik sen frokost på Papirøen, som var synketruet af glade, spisende mennesker. Efter fritter i andefedt og en cider gik vi ad cykelbroer og havneløb hjem. Sådan en dag ønsker jeg mig ingen andre steder hen end her til København. Hvad er dit bedste minde om København? Den fantastiske frederiksberglejlighed, som jeg for nylig er flyttet fra. De allervigtigste personer og stunder i mit liv er forbundet med den.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
RBA: Altså, jeg kan ikke tænke udenom maden. Og skal jeg tage én københavneroplevelse med mig på en øde ø er det en aften med det hele på Relæ. Igen og igen. Hvis jeg lige anstrenger mig og fletter lidt mere oplevelse ind, vil jeg klart foreslå at tage hele ruten med Havnebussen fra Inderhavnen til Refshalen – og så er det bare at slentre hen på La Banchina eller Amass alt efter temperament.

IMG_20170709_103532
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
RBA: En indisk restaurant/takeaway, hvor det er maden og stemningen, ikke prisen, der gør den attraktiv. Jeg drømmer om en indisk pendant til ’Hija de Sanchez’. Dvs. et simpelt men stemningsfyldt sted, drevet af ambitiøse folk med det gastronomiske bagkatalog på plads, og som arbejder kreativt og nægter at gå på kompromis med råvarekvaliteten. Jeg ville spise dér flere gange om ugen.

IMG_20170404_125313

LC: Dit soundtrack til byen?
RBA: Jazz. København er jazz, også maden. Selvom den danske ’gastronomiske revolution’, som Ole Troelsø skriver i sin bog, startede for flere årtier siden med store koryfæer som Gericke og Lauterbach, så blev den først for alvor jazzet for nylig. De sidste 10-15 år har mad- og restaurantscenen i København simpelthen udviklet sig som en sjov parallel til jazzscenen i 1960’erne: Ganske hurtigt – og ofte godt hjulpet af udenlandske talenter. En relativt kort periode, hvor mange af os simpelthen har ændret syn på noget lidt tungt og bagudskuende og er begyndt at danse med til rytmen og smagen af kreativ, improviseret skaberkraft. NHØP Trio’s To a Brother virker alle steder for mig – men især i København.

Tusind tak, Rasmus, fordi du ville dele dit København med os!

GOD SØNDAG!