Blogs

Uformel – udsøgt og ukompliceret

Uformel – udsøgt og ukompliceret

by 12/03/2015 1 comment

BUM! Så blev vi væltet bagover. Smil, smag, smæk for skillingen. Alt er lækkert her – indretning, mad, vin, toilet, personale! Jeg er ikke sikker på, at jeg rent faktisk oplevede, hvad jeg nu skal beskrive. Uformel? Ubeskriveligt og uvirkeligt.

IMG_1021

STEMNING 

ØV! Jeg vil lige starte med at sige, at jeg, på grund af et presseevent tidligere på måneden, har taget NOGET med til mine søstre på denne aften hos Uformel. Det NOGET er noget pinligt, som man ikke skilter med, at man har, men nu skal søstrene alligevel have det. Og jeg fortryder, for det bliver påtalt med et smil af tjeneren, som vist synes, det er sjovt. Men jeg er flov. Jeg er nemlig forelsket i Uformel, og når jeg er forelsket, så bliver jeg usikker, utryg, urolig, ubekvem, som en udstødt.

Udmærket, så galt går det ikke, det er bare en episode, som jeg gerne vil lægge bag mig, og det gør jeg nemmest ved at fortælle om det og håbe, at det nu er glemt. Uformel hæver nemlig standarden for, hvad en god restaurantoplevelse er, og jeg får selv lyst til at være den bedste udgave af mig selv overhovedet.

BETJENING

Efter blot fem minutter kender vi vores tjenere. Begge to – de er der, når vi har brug for dem, de pæne mænd. De ved noget, og de deler ud af deres viden. De fortæller om vinen og ved godt, at vi ikke er eksperter, men vi er heller ikke idioter (mand, du skulle prøve, hvordan det nogle gange kan føles, når vintjeneren i den grad taler ned til kvinden i selskabet, når samtalen handler om vin). De hælder op i vores glas, når de er halvt tomme, de forklarer maden og griner med på vores dårlige jokes og halvpinlige kommentarer.

INTERIØR

Lyset er dæmpet, væggen ved vores bord er af guld, det hele føles både hemmeligt, rustikt, fornemt – og lækkert. Ikke uformelt. Men heller ikke højtidligt. Sort og guld får mig til at føle mig italiensk på den eksklusive måde, men så er det godt, at der er grafitti på toilettet, så jeg kan komme ned fra min mafiahest.

Kammusling

Kammusling

MENUKORT

Vi får lov til at vælge præcis, hvad vi vil have – og hvor meget. Ingen set menues, bare 15 forskellige retter på kortet, som vi frit kan plukke fra. Anbefalingen lyder på 3-4 retter, og da min mavesæk er af gennemsnitlig størrelse, ved jeg, at jeg bliver mæt af tre retter; kammusling med agurk, miso og peberrod; oksetatar med brødcroutons og sort peber; og entrecôte med ristede artiskokker og ansjos – det er det, jeg vil have. Vinen er naturlig, og vi bliver endnu mere glade på en meget naturlig måde. Og jeg bliver mæt. Jeg skipper desserten, eller jeg laver den forbudte: jeg sender lange blikke efter en søsters ostetallerken og får lov at smage på hver af de fire oste på hendes tallerken. Selvom jeg faktisk er mæt. Måske er det det, der sker, når mad byder på så meget smag, at ens sanser umiddelbart bliver tilfredsstillet.

Oksetatar

Oksetatar

TOILET

Som sagt; backstage er lige så vigtigt som frontstage, hvis du vil være noget ved musikken. Det gælder også på restauranter, og toilettet hører på en måde til backstage. Det ved Uformel. Toilettet er stilrent indrettet, meget mørkt – jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg laver derude, men jeg ser tydeligt skriften på væggen, og den er flot.

Uformel er min nye yndlings.

/Louise

IMG_1025

Related Smag på byen Articles

Similar Posts From Smag på byen Category

Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273