Vin og vibrator – og hvad der går forud for en date

Jeg har sat gang i endnu en podcast – denne gang handler det om kærlighed. Det er sårbart, morsomt, pinligt og dejligt at snakke om – og det medfører en masse tanker. Som eksempelvis, hvad der går forud for en date. For I mænd skulle bare vide!

Af Louise Taarnhøj

Jeg har prøvet det en del gange, både hvor jeg selv har aflyst det, og hvor han har aflyst det. Aftalen. Nogle gange er det helt befriende pludseligt at få en friaften i stedet for at skulle ud og præstere og lade sig vurdere af et andet menneske, for ligegyldigt om jeg er interesseret eller ej, så betyder hans holdning om mig noget. Ja, det er noget, jeg skal arbejde med, det ved jeg, men det er svært at gå fra en date og være ligeglad med, at han efter 7 minutter har trukket på skuldrene og sagt; jeg tror desværre ikke, at det skal være os to – og så være ligeglad. Jeg er bare ikke nået dertil i mit kynisme-niveau endnu.

Mens det nogle gange kan være dejligt at få aflyst en date (hej sofa, åbne cowboybusker, Netflix og bland-selv-slik), så kan det modsatte også ske. Når en date, man rent faktisk har glædet sig meget til, aflyser. For en date for mig, og for mange andre kvinder, er ikke kun selve daten på et par timer eller syv, hvis man er heldig. Det er også al den tid, der går forud for daten.

Eksempel:

Vi aftaler at mødes torsdag aften til et glas vin kl 20. Mandag starter jeg med at tænke over, hvad jeg spiser, for jeg vil faktisk gerne stå rimelig skarp på vores date. Jeg skal ikke ligne en oppustet ballon, så jeg spiser sundt og sørger for at få trænet godt nok.

Tirsdag kommer jeg til at falde i, fordi der er kage på kontoret, men så skipper jeg aftensmaden og spiser appelsiner og knækbrød i stedet, når sulten giver mig kvalme.

Onsdag vil jeg ikke vaske hår, for det skal være nyvasket på vores date, og i virkeligheden er det heller ikke særligt sundt at vaske hår hver dag. Og det tager freaking lang tid!

Torsdag er date-dag, og jeg står tidligt op, træner, vasker hår, barberer hele min krop, pånær hovedet, hårkur, ansigtsmaske, neglelak og tandtråd. Jeg tænker meget over mit undertøj (man har jo lov til at håbe), men hvis jeg har noget stramt på, så er det altså pænest med min glatte t-shirt-bh, og den er bare ikke lige så pæn som min sorte blonde-bh. Måske, tænker jeg, hvis vi kommer dertil, så kan jeg smide t-shirt og bh, og skynde mig at række ud efter en sorte bh, inden han ser det, så han når at se mig i bh’en, inden den elegant også ryger af. Hmm, det move må jeg lige arbejde på, for jeg kommer til at vælge t-shirt-bh’en.

Hvad jeg skal have på udenpå undertøjet er et endnu større problem. Hvem vil jeg være, hvad vil jeg udsende af signaler? Skal jeg være den søde med sneaks, jeans og en fin top (det vælger jeg tit), eller skal jeg have kjole på, bukser og høje hæle, stram nederdel, der fremhæver mine former og udstråler power og sex? Jeg ved det ikke. Jeg har bare lyst til, at han skal være stolt af at være ude med mig, men jeg er samtidig en lidt klodset type, der griner lidt for højt og kommer med onkel-jokes på upassende tidspunkter, og kan man det, når man ligner en businesswoman? Jeg er forvirret men går med en mellemting: kjole og sneaks. Hvis det er en Tinderdate, er der også risiko for, at jeg bliver højere end ham, hvis jeg tager hæle på, og det scenarie skal vi ikke ud i!

Dernæst skal jeg på arbejde, og hvis det regner, kommer jeg til at bande hele vejen til jobbet, for så får jeg krus-krøller, og det er ikke pænt i nogens øjne.

Om aftenen skal jeg have lagt makeup, og her kommer jeg igen i tvivl – røde læber? Men symboliserer det ikke varm kusse? Er det virkelig det, jeg vil signalere? På den anden side er det meget smukt på en gammel Hollywood-agtig måde, så måske skulle jeg gøre det alligevel?

Jeg vil også gerne ramme mit ansigt ind som The Kardashians, men hold nu op, det er svært ikke at komme til at ligne et black face, og ja, i disse tider… Så jeg holder igen med både læbestift og contouring og holder mig til det sikre. Så skal jeg heller ikke tænke så meget over, om jeg mon har læbestift på tænderne.

Og så er jeg endelig klar. Efter fire døgns arbejde er kranen endelig klar til at blive luftet for fulde gardiner.

Og så aflyser han.

Fuck.

I mænd ved ikke, hvor meget arbejde, der ligger i en enkelt date. Det er absurd! I ser en helt almindelig kvinde foran jer, men I skulle bare vide, hvor meget det har krævet at komme hertil. Det er der som sådan ikke noget galt med, for jeg synes egentlig, det er meget hyggeligt at kredse lidt om mig selv – lidt påklædningsdukke er man vel altid.

Men når alt arbejdet ender med at være til fordel for ens egen supermarkedsindkøbte vin og vibrator, så føles det bare som lidt af et tidsspild.

Det tænker jeg tit på, når jeg selv aflyser en date i sidste øjeblik. Gad vide, hvor langt han er i sin planlægning og pampering af sig selv – hvis der overhovedet er sådan én? Er der det?

/Louise T.

PS. Podcasten beskrevet i underrubrikken hedder Kærlighedens Labyrint og laves i samarbejde med Marie-Louise Bregendahl, som er ekspert i kærlighedsmønstre. Du finder den her.