6 steder med fællesspisning i København

0
227
Fællesspisning i København

Har du endnu ikke prøvet fællesspisning, så er det på høje tid! Du slipper nemlig ikke blot for indkøb og opvask derhjemme, men får foruden et godt måltid til få penge også godt selskab. Snakken flyder bare lidt nemmere ved et langbord, så derfor får du her 6 steder, hvor du kan tage til fællesspisning i København.

 

Af Louise Bro

Fællesspisning er blevet ganske populært i København, og det skyldes helt sikkert ikke kun den lave pris. Der findes en del steder i København, som for ganske få penge (sammenlignet med et restaurant-besøg og take-away) tilbyder et godt og velsmagende måltid.

Hvis du endnu ikke har oplevet magien ved fællesspisning, så er du nødt til at tage plads ved langbordet. Fællesspisning er nemlig en genial måde at udforske nye kulinariske horisonter eller bare opleve den varme atmosfære, der opstår, når forskellige mennesker samles omkring et bord. Du behøver ikke nødvendigvis snakke løs med alle omkring dig – men det er som regel ret hyggeligt. Her får du 6 forskellige bud til alle ugens dage på fællesspisning i København.

 

SPISE.STUEN i KU.BE

Hver anden mandag er der fællesspisning hos SPISE.STUEN i KU.BE, hvor du kan få et lækkert måltid lavet fra bunden. Konceptet er delemad ved langborde og menuen skiftes for hver gang. Du kan altid se menuen på forhånd, så du ved, hvad du kan glæde dig til.

HVOR: KU.BE – Dirch Passers Allé 4, Frederiksberg
HVORNÅR: Hver anden mandag kl. 18
PRIS: Voksne 98 kr. / børn 75 kr.

 

Send Flere Krydderier

Hver onsdag inviteret Send Flere Krydderier til Folkekøkken på deres to spiserier på Nørrebro. Du kan enten tage til fællesspisning i Kulturhuset Union på Nørre Allé hver onsdag eller spiseriet i Nørrebrohallen hver tirsdag, onsdag og torsdag. Fælles for begge er, at der serveres skønne retter med inspiration fra verdens krydderier og køkkener, som deles ved langborde.

HVOR: Kulturhuset Union, Nørre Allé 7, KBH N
HVORNÅR: Hver onsdag kl. 17.30-19.30
PRIS: Voksne 65 kr. / børn 35 kr.

HVOR: Spiseret Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, KBH N
HVORNÅR: Hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 17-20
PRIS: Voksne 65 kr. / børn 35 kr.

 

Christianshavns Beboerhus

Hos Beboerhuset på Christianshavn har man en lang tradition for fællesspisning. Der er derfor ikke kun fokus på de gode økologiske råvarer og det gode måltid, men i den grad også det sociale og madkultur. Maden deles ved langborde og inspiration til retterne hentes både fra det globale køkken og gamle danske klassikere.

HVOR: Spisehuset, Dronningensgade 34, KBH K
HVORNÅR: Hver tirsdag og torsdag kl. 18-19.30
PRIS: Voksne 95 kr. / børn 45 kr.

 

Folkehuset Absalon

Der findes vist næppe en dag eller aften, hvor Absalon på Vesterbro ikke byder indenfor til arrangementer eller er fyldt med glade mennesker. Det gælder også deres fællesspisning, som finder sted hver eneste aften k. 18. Du kan altid tjekke menuen for ugen mandag, så du kan vælge lige den dag, din livret er. Det hele foregår naturligvis ved langborde, og prisen stiger lidt i weekenden, men det er kun fordi, du bliver forkælet med en ekstra ret, som ofte er dessert.

HVOR: Absalon, Sønder Boulevard 73, KBH V
HVORNÅR: Mandag til søndag kl. 18
PRIS: 60 kr. (søndag til onsdag) / 100 kr. (torsdag til lørdag)

 

Kanalhuset på Christianshavn

Kanalhuset på Christianshavn har også fællesspisning hver eneste dag. Det foregår også ved langborde, hvor maden serveres på fade, som sendes rundt og indbyder til hyggelig snak. Menuen varierer fra dag til dag, men der er næsten altid en ugentlig fiskedag, og ellers masser af spændende retter, salater samt lækker brød.

HVOR: Kanalhuset, Overgaden Oven Vandet 62, KBH K
HVORNÅR: Mandag til søndag kl. 19
PRIS: Voksne 150 kr. / børn under 4 år spiser gratis