10 oplevelser til Copenhagen Light Festival 2024

0
27

Snart kan du igen se frem til lidt lys i mørket, når Copenhagen Light Festival 2024 lyser byen op med flere end 50 værker fra den 2.-25. februar. Det fulde program for værkerne er endnu ikke offentliggjort, men det er de events, der finder sted i løbet af februar. Få et overblik de helt særlige oplevelser her.

 

Af Louise Bro

Copenhagen Light Festival er vist efterhånden blevet en integreret del af københavnernes mørke vinter. Lige så snart julelysene er pakket væk, kan vi i hele februar se frem til, at Indre by, brokvarterene, Refshaleøen, Nordhavnen og Ørestad lyses op af smukke værker og neonlys. Men lysværkerne er ikke det eneste, du kan se frem til. Dem kan du nemlig nyde blot ved at gå en tur i mørket – her får du derfor et overblik over de events, der også finder sted i forbindelse med Copenhagen Light Festival.

1. Tyvstart på Vestre Kirkegård

Copenhagen Light Festival starter først officielt den 2. februar. Men du kan allerede fra den 18. januar se fem værker på Vestre Kirkegård. Hver dag frem til kl. 22 kan du gå på opdagelse og opleve de fem lysværker In-Between, LOTUS, Reflected, Forever and Ever, og Breath of Light i Nordre Kapel.

INFO: 18. januar til 25. februar på Vestre Kirkegård, gratis entré alle dage. Læs mere her.

 

2. Åbningskoncert i Holmens Kirke

Den 2. februar markeres åbningen af Copenhagen Light Festival med en åbningskoncert, som afholdes af Mogens Dahl Kammerkor i Holmens Kirke. Lyset har fokus for aftenens koncert, og det er der naturligvis en grund til, læs man programmet for koncerten, står det nemlig klart at den 2. februar er “Midvinter, også kendt som Kyndelmisse efter det latinske ord for Lysmesse, Missa Candelarum.”

INFO: Åbningskoncerten afholdes i Holmens Kirke den 2. februar. Prisen for åbningskoncerten er 275 kr. og kan bookes her.

 

3. Guidede Gåture

Vil du gerne opleve København og lysfestivalen i et nyt lys? Så kan du prøve en af de guidede gåture, som fører dig gennem en glødende rute gennem Indre By. Turen varer 1,5 time og du får også en varme drik til turen.

INFO: De guidede gåture finder sted den 8., 9., 15., 16., og 22. februar fra Højbro Plads. En tur koster 190 kr. og kan bookes her.

Udover de officielle ture, findes der også lidt alternativer bl.a. en gåtur med GÅ-fællesskabet den 9. februar. Turen er gratis, starter ved Ankeret i Nyhavn og kommer forbi de fleste af festivalens værker.

 

4. Kanalrundfart

Er du mere til en afslappet kanalrundfart, så er der også rig mulighed for det. På sejlturen gennem Københavns havn og kanalerne, kan du nyde værkerne og høre meget mere om kunstnerne og tankerne bag fra en dygtig guide.

INFO: De liveguidede kanalrundfarter afgår hver dag fra 2.-25. februar fra Ved Stranden og varer ca. 45. min. og koster 139 kr. Find billetter her.

 

5. Lysløb for store og små

Copenhagen Light Festival er altid flinke til at lave gåruter, som giver dig rig mulighed for at se så mange værker, som muligt. Men hvis du gerne vil have lidt mere fart på, så kan du også deltage i Lysløbet den 18. februar. Du bestemmer selv, om du vil gå eller løbe ruten på 8 km – uanset hvad du vælger, kommer du forbi 16 lysværker. Og hvis ikke det er nok lys, så er der også præmier for den flotteste lyspåklædning.

INFO: Lysløbet finder sted den 18. februar kl. 18. Ruten er 8 km. Det koster 250 kr. at deltage og billetter kan findes her. Det er også samme dag et Familie-Lysløb på kun 3 km. Billetterne til det koster 95 kr. og kan købes her.

 

6. Social Beer Walk

Copenhagen Insight, Nørrebro Bryghus og Anarkist sørger for, at du får en stemningsfyldt social tour gennem byen – og ikke mindst festivalens mange lysværker. På rundturen får du undervejrs en ølsmagning med et velsmagende udvalg af specialøl.

INFO: Social Beer Walk finder sted den 2., 9., 16., og 23. februar fra Den Sorte Diamant. Prisen er 195 kr. og billetter kan bookes her.

 

7. Wine & Walk 

Er du ikke til øl? Ikke noget problem! Der er selvfølgelig også en guidet gåtur med dertilhørende vinsmagning. Her kombineres Copenhagen Light Festivals lysværker med cava, hvidvin, rødvin og portvin.

INFO:
Wine & Walk tours finder sted den 3., 10., 17., 24., og 25. februar fra Den Sorte Diamant. Prisen for turen er 250 kr. og kan bookes her.

 

8. Dance Tour

Vil du gerne kombinere de to ovenstående ture med lidt dans, så er der endda også råd for det. På en Dance Tour får du en guidet tur med musik og dans forbi udvalgte lysværker. Her får du, under kynding vejledning, muligheden for at prøve forskellige dansekoreografier sammen med balletdanser, Sebastian Pico Haynes, fra Det Kongelige Teater. Turen varer 2 timer og indeholder desuden lidt lækkert vin eller gode specialøl undervejs.

INFO: Dance Tours finder sted 12. og 15. februar med afgang fra Den Sorte Diamant. Prisen er 150 kr. og kan bookes her.

9. Himmelsk Lys – Koncert i Marmorkirken

Den 24. februar sørger DR Vokalensemblet for at lyse Marmorkirken op med musik til en helt særlig koncert med navnet “Himmelsk Lys”. Koncerten er et musikalsk bidrag til Copenhagen Light Festival og vil udforske teamer som sollys, måneskin, stjerneskær, nordlys og evighedens himmelske lys. Dette sker til lyden fra korets stemmer samt stemningsfulde eletroniske toner fra komponisten og keyboard-spilleren Christoffer Møller.

INFO: Koncerten med DR Vokalensemblet bliver afholdt den 24. februar i Marmorkirken og koster160 kr. Find billetter her.

 

10. Afslutningsfest på Werkstatt

Når Copenhagen Light Festival lukker og slukker, sker det naturligvis med et brag af en fest. Det sker i år på Reffen, nærmere bestemt Werkstatt, hvor der til afslutningsfesten vil være en unik og magisk musikoplevelse med live-performance af Katrine Grarup Elbo, Øynn & Mike Sheridan. Du kan også komme med på en gratis rundtur og oplev værkerne på Refshaleøen – inden det er for sent – og danse til de sene nattetimer, når Mari to the future, Boogie Rookie og Oscar Hugo gæster DJ-pulten.

INFO: Afslutningsfesten finder sted den 24. februar på Werkstatt ved Reffen. Der er gratis entré. Læs mere her.

 

Læs mere om Copenhagen Light Festival og se hele programmet, som bliver offentliggjort den 24. januar lige her