Det sker i København l Januar 2024

0
83
det sker i københavn i januar

NEW YEAR SAME CITY. Og som altid bugner vores skønne by af spændende og hyggelige arrangementer. Læs med her hvor vi guider dig til, hvad der sker i København i januar.

 

6. JANUAR: Gratis træningsevent med PWR!
Glæd dig til et brag af et opstartsevent på et nyt holdkoncept, som starter op fra januar i DGI Byen. DGI Byen afholder et gratis træningsevent på deres unikke lokation i hjertet af København sammen med PWR! Eventet sparker gang i PWR!’s kommende ugentlige drop ind hold for blot 65 kr pr. gang.
Kom med lørdag d. 6. januar 2024 kl. 10-12 til 2 timers gratis træning, der fusionerer boksning, cardio og funktionel træning.

6.-7. JANUAR: Københavns store kræmmermarked
Oplev Københavns store kræmmer- og loppemarked i Forum København den 6.-7. januar 2024. 500 kræmmerstande fylder hele Forum op med stande, så markedet bliver et af Danmarks største kræmmer- og loppemarkeder.

8.-14. JANUAR: Royal Copenhagen Outlet
Oplev 20% på alt 2. sortering i deres outlet på Frederiksberg.
Under Outlet Sale vil du også kunne opleve særlige tilbud i deres butik.

12.-14. JANUAR: byBiehl Sample Sale

Kom forbi byBiehl i deres Flagship-butik på Købmagergade 40, København, hvor du kan få helt op til 80% rabat på smykker.

13. JANUAR: ROCKY maraton på Cinemateket

Kom med til et legendarisk lørdags-maraton i selskab med ‘Sly’! Cinemateket viser alle de fem oprindelige ‘Rocky’-film på én dag. Når de når til ‘Rocky IV’ kl. 19.15 vil Christian Thomsen sætte hele filmserien i perspektiv og give appetit på de to sidste film.

13. JANUAR: Åben hal i DGI Byen
Glæd jer til en dag med leg, samvær og motorisk udfoldelse for både små og store. Der vil både være fri leg og organiserede aktiviteter, som instruktørerne har planlagt. Der vil være mulighed for at spise snacks og medbragte madpakker undervejs, så I kan tanke op og fortsætte med masser af energi.
Hvor: Gymnastikhuset, DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København
Hvornår: lørdag d. 13. januar kl. 9-12.
OBS! Husk at tilmelde jer via Facebookeventet, der link i beskrivelsen. Det er ikke muligt at betale med MobilePay på dagen.

14. JANUAR: Vinterfestival i ZOO
Få varmen i vinterkulden med et væld af sjove shows, musik og dans for hele familien til Vinterfestival i ZOO hver dag helt til 17. marts.

19. JANUAR: Oysters & Champagne i Torvehallerne
Kom til årets første Østers & Champagne begivenhed hos Le Petit Vinvar, hvor Bjørn åbner østers fra kl 16:30!

20. JANUAR: Champagne & Madbar
Hver lørdag kan du komme ned til Champagnekælderen og nyde et glas champagne fra kun 65 kr glasset. Maden holder de simpel – dehar altid friskbagt surdejsbrød, som du kan tilsætte sardiner, rillette og verdens bedste terrine mm.

20. JANUAR: Vinterparty på Kayak Bar

Kayak Bar starter året med en giga vinterfest, hvor der spilles det bedste disko og funk fra flere forskellige årtier. Musikken starter kl. 21.30, og hvis du skal have ekstra energi til at danse, kan du også booke bord og spise der inden.

23.-28. JANUAR: Stumfilmfestival i Cinemateket

For femte gang inviterer Cinemateket til Stumfilmfestival fra den 23.-28. januar. I år har festivalen fokus på “lyden af stumfilm”, hvilket betyder at mange af filmene bliver vist med live-musik af en stumfilmspianist. Programmet af stumfilm spænder vidt, så du kan få set en masse klassikere, og der er også underholdning for hele familien den 27. januar, hvor den står på film med Charles Chaplin, Buster Keaton og Gøg og Gokke. Billetprisen er 85 kr. og du kan se hele programmet for København Stumfilmfestival her.

25. JANUAR: Alkoholfri ølsmagning hos Mikkeller
Mikkeller får besøg af en øl ekspert fra Mikkeller, som vil være vært for ølsmagningen. Han vil tage sig godt af jer hele aften, hvor han vil følge jer igennem en ølsmagning med 5 af hans bedste alkoholfrie øl fra Mikkeller, samt en masse gode anekdoter om øl.
Hvad passer ikke bedre til øl end en god omgang Fish & Chips? Derfor er der selvfølgelig en lækker Fish & Chips med i prisen. Køb din billet her. 
27.-28. JANUAR: Fastelavnsbolle-smagning
Fastelavnsbolle sæsonen er gået i gang, og der findes efterhånden ikke den bager i København, der ikke har deres version. Hvis du ikke kan få nok, så kan du tage til fastelavnsbolle-smagning hos Perron ved BaneGaarden. Det koster 255 kr. for en smagning for 2 personer, hvor I får en trio af eksklusive fastelavnsboller og te og kaffe ad libitum.
27.-28. JANUAR: Krea-messe i Forum
Forum danner rammen om den ubestridt største KREA-messe i København. Med over 250 udstillere fordelt på to etager, kan du finde alt til de næste krea-projekt, eller bare finde inspiration til din næste hobby på en af de mange workshops, der er under messen. Entreen koster 50 kr.
27. JANUAR: Vinterloppemarked i K.B. Hallen
I weekenden den 27. og 28. januar er der loppe- og antikmarked i K.B. Hallen. Her kan du gå på opdagelsen og gøre gode fund blandt brugte ting, der fortjener et nyt liv; møbler, tøj, glas, keramik, malerier, lp-plader, kurve, lamper, ski og skøjter – og alt der i mellem. Entre koster 40 kr.
28. JANUAR: Bogfest i Absalon

Bogfest i Absalon er fortællefest og bogmarked i ét. Denne dag vil huset summe af gode historier. I salen kan du købe og sælge bøger. Forlag og bogbutikker har taget alle deres bedste titler med. Det vil også være muligt for private at købe en stand og sælge ud af bogsamlingen.

Kom forbi og lyt, læs og køb en god bog eller ti. Der er gratis adgang til arrangementet.
I baren kan du købe mad og drikkevarer.
31. JANUAR: Late night lopper
Kom forbi til Late Night Lopper i Absalon, hvor du kan finde masser af ting og sager.
Her vil sikkert være noget for alle, om du leder efter en ny garderobe, en vase, noget nyt til værelset eller gaven til ham der har alt, så er der en god chance for, at du finder det her. Og så kan du endda lede, mens du drikker en øl fra baren.
I baren kan du købe øl, kaffe og kage, hvis du bliver sulten.
Der er gratis adgang.
Som altid opdaterer vi løbende listen, så gem linket, så du altid er opdateret på alt det der sker i januar i København.