En af de lækreste gaver, jeg har fået i lang tid, brugte jeg i mandags i sidste uge – et gavekort til en ansigtsbehandling. Små, simple ting bliver kæmpe store glæder for sådan én som mig, som ikke normalt forkæler mig selv med den slags. Men noget gik op for mig, da jeg forlod wellness-stedet efter et par timer under kyndig behandling.
Ansigtsbehandling, manicure, pedicure og massage. Den slags er ikke hverdag for mig. End ikke en gang om måneden. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor. Jeg bor i København, hvor den slags er meget almindeligt for arbejdende kvinder i 20’erne og 30’erne, der ikke har travlt med familie og børn.
Så jeg ville ikke skille mig ud, hvis jeg forkælede mig selv med den slags. Hvis jeg tænker mig om, så er jeg nok vokset op med idealet om, at man ikke skulle gå alt for meget op i sit eget udseende. At være for forfængelig handlede mest af alt om tomhed og endda dumhed.
Jeg er virkelig ærgerlig over den betragtning, som egentlig er meget fordomsfuld og i sig selv overfladisk, men sådan var jeg altså i mine teenageår. Der var andre og vigtige ting, man skulle tage sig af som ungt menneske. Måske er det også en skjult skam over at være født meget heldig: hvid, øvre middelklasse, god familie, uden at mangle noget.
I dag kan jeg godt se, at verden ikke er så sort og hvid. I gråzonen ligger al det sjove. Langsomt er jeg begyndt at sætte pris på lidt af herlighederne; det lækre liv. Såsom ansigtsbehandling, manicure, pedicure og massage.
En af de bedste af den slags oplevelser, jeg har prøvet, er på Amazing Spa, som ligger i D’Angleterre. Her havde jeg booket en ansigtsbehandling, en nakke/skuldre-massage og en fodmassage. Og allerede da jeg trådte ind i de smukke lokaler, som ligger i luksushotellets kælder, blev jeg mødt med en duft af æteriske olier og mint.
En dæmpe belysning fik mig til at trække vejret dybt og sætte farten ned, på alle måder.
Da jeg sad og ventede på, at min behandler skulle hente mig, havde jeg udsigt til et udsøgt spa, hvor få mennesker slappede af i bassinet, som næsten lignede en form for tempel.
Jeg blev efter fem minutter fulgt ind i et lille lokale, hvor der stod en briks beklædt med lagen og et blødt tæppe. Jeg blev bedt om at tage tøjet af og lægge mine smykker i et lille smykkeskrin på reolen. Behandleren kom tilbage i lokalet efter et kort øjeblik, hvor jeg havde fået lov til at lægge mig tilrette i fred under tæppet og til dæmpet meditationsmusik – og ikke af den slags, der nærmest lyder mere stressende end afslappende.
Ansigtsbehandlingen gik i gang. Med en nænsomhed, som jeg aldrig har oplevet før, fjernede behandleren min makeup og begyndte at massere mit ansigt med bløde strøg. Hun lagde en maske og lod den sidde, mens hun masserede min nakke og mine skuldre. Og I Guder, det var dejligt. Masser af tilfredse suk senere, fjernede hun fugtmasken i mit ansigt og smurte plejende creme på min hud.
Og herefter faldt jeg i søvn, mens hun masserede mine fødder. Faktisk var jeg så langt væk, at jeg blev lidt i tvivl, om behandlingen var helt overstået, da jeg vågnede igen. Helt fredfyldt og afslappede som aldrig før. Og da jeg havde fået mit tøj og mine smykker på igen, serverede min behandler en smoothie og en rawkugle for mig, mens jeg kunne sidde i det rolige rum med dæmpe belysning og gør mig klar til at komme ud i den pulserende hovedstad igen.
Jeg har allerede bestilt min næste tid, som er om præcis en måned. Fordi at jeg vil forkæle mig selv med den slags oplevelser, som virkelig gør mig glad, og som også gør min krop godt. Andre køber måske en smuk taske, en sjælden vin eller en dy designerstol. Mens jeg stadig ingen børn har, men til gengæld har råd til selvforkælelse, vil jeg nyde en skønhedsbehandling i ny og næ. Og det skammer jeg mig ikke længere over.
/Louise