Copenhagen Cheesing… øh Cooking 

1
490
Kan du li’ ost? Så er du præcis som os her på LoveCopenhagen. Lige nu er der Copenhagen Cooking & Food Festival i København – noget, der nærmer sig verdens bedste madfestival med talrige interessante, anderledes og ikke mindst velsmagende madoplevelser. Blandt dem finder du Mejeriforeningens ostekampagne, Ost & Ko, der fremviser det fineste og finurligeste i dansk ost netop nu. Ost & ko inviterer på ti dages ostetypesafari i den ultimative pop up-ostebar på Israels Plads, forvandler osteskorper og grøntrester til magiske vegetar-måltider, giver dig foodpairing-chok med Something Frozens ostesoftice, og smider Rioja’en på porten og shaker Balderdash-cocktails, der får din fredagsost til at swinge.

Der er ikke oste-oplevelser nok i verden til at favne al den skønne ost, som dansk mejeri kan bryste sig af fra toppen af Kongeriget til den yderste ø. Men Ost & ko gør et forsøg til dette års Copenhagen Cooking & Food Festival, hvor Ostebaren på Israels Plads bliver ostens absolutte arnested.

Ost fra Mammen til Møn

I Ostebaren kan man fra 24. august til 2. september smage en samling af de fremmeste, danske oste og blive klogere på vores ostetyper. Opdelt under danske ostetyper er der kreative nybrud, vilde klassikere og cremede lækkerier fra egne som Kongeåen, Henne Kirkeby, Møn og Mammen samlet på ét bræt. I Ostebaren kan man blive klogere på blå, fast, hvid, vild, mild og frisk, man kan købe de helt specielle oste med hjem til landets bedste kilo-priser, eller vove sig ud i én af Something Cheesy Frozen’s softices med salatost, gedeost, mascarpone eller friskost.

 

Laktisk nørderi med mælk, syrnet, smør og… ost

Ægte gastronørder får også mulighed for at blindsmage køkkenets absolutte grundpiller i form af mejeriprodukter som mælk, syrnede mælkeprodukter, smør og ost i forskellige varianter og kvaliteter. Det sker under Mejeriforeningens smagekoncept Smag & ko. Nedenfor listes oste- og mejerievents, der løber af stablen under dette års Copenhagen Cooking & Food Festival. Og læs mere på www.ostogko.dk.

 

Her går der ost i den under Copenhagen Cheesing… øh Cooking:

Ostebaren

Festivalcentrum, Israels Plads, 24. august – 2. september

Endnu en gang forkæler Ost & ko med cremen af innovative og traditionelle oste fra Danmarks små og store osterier, når Ostebaren på Israels Plads slår containerdørene op til en lang række spændende serveringer og salg af landets bedste oste til kg-pris. Ostebaren er åben hele festivalperioden og byder på en spændende events og workshops – under egne faner og i samarbejde med andre.

Something Cheesy Frozen – softice med salatost, chokolade & saltkiks

Ostebaren, Israels Plads, 24. august –26. august, pris 25,-

Something Frozen er kendt for deres gourmet softice lavet på økologisk mælk, fløde og rørsukker, og de fire nye smagsvarianter er særligt udviklet til at blive serveret under Copenhagen Cooking. Hver smag serveres kun i en kort periode, så tjek menukortet, og kom ned og smag på din favorit.

Smag & ko
26. august fra 14.00 – 15.00, gratis

Mælk er ikke bare mælk. Og ost ikke bare ost. Men hvordan kvalitetsdifferentierer du helt almindelige mejeriprodukter? Hvad adskiller to forskellige slags mælk eller smør i smag og i andre kvaliteter? Mejeriforeningen inviterer på en interaktiv opdagelsesrejse ud i velsmag og produktkvalitet.

Muld, mad og magi – afterparty
Festivalcentrum, Laden, Israels Plads, 26. august fra 17.00 – 21.00, pris 75 kr.

Kom og vær med til at lave mad af alle de grøntsager, som ikke blev spist i løbet af MULD, MAGI og MAD – Grøntsagsfestival 2018 – og spis maden bagefter. Til at kaste ekstra glans over festen leverer Ost & ko delikate rester fra Ostebaren, så vi kan dyppe, svøbe og iklæde grøntsagerne de bedste oste i alt fra fast til smeltet form.

Something Cheesy Frozen – gedefrisk softice med abrikospure og rugkiks

Ostebaren, Israels Plads, 27. august –28. august, pris 25,-

Ost & ko og Something Frozen serverer fire varianter af ostesoftice af fire omgange. Tjek menukortet, og kom ned og smag på din favorit.

Cocktails & Cheese
Balderdash, 29. august fra 17.00 – 18.30, pris 250 kr.
Er det på tide at prøve noget andet end det gode, gamle ost-og-rødvins-traktement? Så tag med til en sjov og anderledes event hos cocktail-connaisseuren Geoffrey Canilao på Balderdash.

Something Cheesy Frozen – mascarpone softice med figner

Ostebaren, Israels Plads, 29. august –30. august, pris 25,-

Ost & ko og Something Frozen serverer fire varianter af ostesoftice af fire omgange. Tjek menukortet, og kom ned og smag på din favorit.

Something Cheesy Frozen – cheese cake softice
Ostebaren, Israels Plads, 31. august –2. september, pris 25,-

Ost & ko og Something Frozen serverer fire varianter af ostesoftice af fire omgange. Tjek menukortet, og kom ned og smag på din favorit.

 

1 COMMENT

Comments are closed.