Swapfiets: Abonnementsservice til cykler

1
530
gratis stockbillede
For størstedelen af københavnerne er cyklen det vigtigste (og hurtigste) transportmiddel, og går den i stykker på den ene eller anden måde er det et kæmpe irritationsmoment. Ja, man kan vel godt sige, at vi er ret afhængige af cyklen her i København. Og derfor spidsede jeg straks ører, da jeg hørte om konceptet Swapfiets, der er en abonnementservice til cykler, så man er sikker på en cykel, der altid virker. Læs mere om konceptet her:

 

Okay, vi er enige om, at det er ret irriterende, når man cykler over et stykke glas og dækket punkterer ik? Eller gearerne driller? Eller kæden ryger?
Cyklen skal bare fungere, fordi den er så stor en del af vores hverdag i København. Og jeg må indrømme, at jeg virkelig kraftigt overvejer at benytte mig af dette nye koncept: Swapfiets.

Ordet kommer af det engelske ord “swap” og det hollandske ord for cykel “fiets”, og konceptet går ud på, at for et fast månedligt beløb på 175,- får du en kvalitetscykel med syv gear, dobbeltlås, lygter og tyveriforsikring – og reparationer samt al service er inkluderet i denne pris! Og prikken over i’et er, at går cyklen i stykker, så sms’er eller ringer man bare til Swapfiets, så kommer de og reparerer cyklen, hvor du er og hvornår det passer dig inden for en dag.

Læs mere om konceptet her.

For god ordens skyld skal det lige siges, at vi på ingen måde har fået noget for at skrive om dette koncept – det er bare en public service til alle jer cykelglade københavnere, der er trætte af, at cyklen ofte driller eller bliver stjålet.

Ha’ en dejlig dag.

/Nathalie

 

 

 

1 COMMENT

Comments are closed.