Hvor er den smukkeste aftensol i København? Det er ved Peblinge Sø på Indre By-siden. Her – på Nørre Søgade 21 – ligger Champagnekælderen, som hver fredag inviterer til fyraftensbar og hver lørdag laver en interessant, underholdende og charmerende champagnesmagning, hvor alle kan være med, uanset om man er novice og connaisseur. Vi blev inviteret til at teste deres smagning sidste lørdag, og det var så fint, at Louise T. måtte vende retur til baren allerede seks dage senere.
Af Louise Taarnhøj
(Vi har været inviteret til Champagnekælderens smagning den 31. marts, og det var ganske rigtigt på deres regning, men alt, hvad der står her, er for LoveCopenhagens egen regning)
Jeg vil starte med at sige, at det her kommer ikke til at handle så meget om champagne, som om stemning og atmosfære. Så er du advaret og kan google videre efter champagne-fakta og smageteknikker. Jeg skal også med det samme undskylde, at der i følgende artikel findes et utal af indskudte sætninger og parenteser.
Den diskrete charmør i kælderen
Hvis du ikke ved, den ligger der, lægger du nok ikke mærke til den – Champagnekælderen. Den gør nemlig ikke meget væsen af sig, så man skal være opmærksom, når man kommer cyklende langs Nørre Søgade, hvis ikke man vil misse indgangen til kælderen.
Det er egentlig meget charmerende, at den ligger lidt anonymt og ikke kalder på opmærksomhed. Jeg kommer til at tænke på, at det jo også sjældent er de mennesker, der råber allerhøjst, som har allermest på hjerte – og det smukkeste kirsebærtræ står også sjældent på den mest instagramede kirkegård.
Men vi bliver nødt til at starte historien på en vinmesse i Politikens Hus for nogle år siden. Jeg har lavet PR for Sopexa i Danmark – de promoverer vin fra Frankrig, Spanien og Italien – og derfor kommer jeg altid til vinmesserne i Politikens Hus (=fordi jeg bliver inviteret).
Her løb jeg engang ind i en af indehaverne, Mikkel Hagerup, fra Vintage Champagne (der er de samme ejere som Champagnekælderen, så vidt jeg forstår). Der er nemlig et hjørne på den franske vinmesse, hvor der kun er champagne. Her, ved nogle andre champagnetyper, hang vi ud i lang tid (virkelig lang tid). Da jeg spurgte min veninde, om vi mon havde smagt på alle champagnerne, kiggede damen bag baren anstrengt på mig og sagde: “Det har I!”
Derfor listede vi hurtigt hen til Mikkel, som ikke viftede os væk med himmelvendte øjne og trætte suk. Her fik vi lov at stille spørgsmål og smage, som vi havde lyst til.
To år senere, altså i år, fik vi taget os sammen til at besøge Champagnekælderen på Nørre Søgade, som både er butik og bar – og eventlokale, når der er smagninger. Og faktisk også Danmarks største champagneklub.
Mikkel var sød at invitere os til deres lørdags champagnesmagning, hvor man smager otte forskellige champagner – og de lover på deres hjemmeside, at det bliver “sjovt, uhøjtideligt og lærerigt.” Det starter kl. 19, slutter kl. 22, og det koster mellem 400 og 500 kr. Og så er baren åben til kl. 24 efterfølgende.
Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, at der skulle ske til smagningen, men jeg havde allermest lyst til at drikke vin og grine med min veninde. Jeg har været til en del smagninger efterhånden, og der sker det samme hver gang: jeg lytter interesseret, stiller spørgsmål, skriver ned – og ti sekunder efter har jeg glemt, hvad vi snakkede om. Jeg er ikke så god til at lægge mærke til, hvad der egentlig sker i mig, når jeg smager.
Men Champagnekælderens egen beskrivelse af smagningen var ret præcis. Vores vært var Christian Dines, som var iført noget, der lignede en sombrero til at starte med, hvilket allerede dér gjorde mig forvirret. Må man overhovedet have sådan en hat på længere? Er sådan én ikke krænkende for en eller anden et eller andet sted? Og hvad har den hat med champagne at gøre?
Men hatten røg af, og det viste sig, at der under hatten befandt sig en sikker og underholdende vært, der gjorde os trygge og fik os til at grine – og smage opmærksomt, på alle otte glas forskellige champagner.
Nu er jeg rimelig gennemsnitlig, i hvert fald hvad angår højde og drøjde, men jeg synes, at otte glas er meget. Dog ikke for meget. Åbenbart kan man ikke få for meget champagne, sagde en ven til mig dagen efter, da jeg ikke kunne tage mig sammen til ret meget. Otte glas er bare nok til, at man bliver lidt forelsket i verden.
I hvert fald valsede min veninde og jeg denne aften ud i verden og nød hvert et sekund, berusede på en morsom, spændende og udforskende aften.
Fra lørdagssmagning til fredagsbar
Det er lidt som om, Champagnekælderen virkede som en pose kanelgifler på mig. Jeg blev i hvert fald nødt til at tage tilbage og indtage mere ikke ret lang tid efter smage-aftenen. Og da Nathalie fra bloggen her var frisk på en fyraftensøl, skulle der ikke meget til at overtale hende til at snuppe champagne i stedet. Det ekstra særlige ved kælderen er nemlig, at man kan låne strandstole og sætte sig over til søerne for at se solen gå ned.
Her sad vi så og nød boblerne bruse i blodet, mens vi overbevidste os selv om, at sommeren – trods blæsten og de kun 14 graders varme – var kommet til landet, og at vi var de heldigste i hele byen, fordi vi sad netop her.
Og da vi havde drukket vores vin, gik vi med blålige læber og opslåede frakkekraver tilbage til baren for at få endnu et glas. Og et til. Og et til. Og et til.
Hvad jeg ikke er, når det kommer til mænd, det er jeg, når det kommer til steder at indtage min alkohol: totalt slutty og alt for nem at forføre. Derfor kan jeg ikke sige, at jeg bliver ved med at være head over heels i det her sted, men lige nu er det altså øverst på min liste. Faktisk er der slet ingen liste. Der er bare Champagnekælderen.
/Louise T.
Følg Champagnekælderen på Instagram