Ugens Københavnersnude er Gry Harrit – en københavner, der blev født på et køkkenbord på Sortedams Dosseringen i København i forrige årtusinde, fik en halv barndom i Hareskoven, mere barndom på Christianshavn og fuldt ud ungdom i hele København og i hele Danmark. Hun har spillet – og har levet af at spille – musik det meste af mit liv og har derfor været flittigt rundt med forskellige bands. Nu er hun aktuel med EP’en Transformer, som udkom den 2. oktober – og her skal vi mødes hendes København.
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
GH: For tiden har jeg megatravlt med at promovere min anden solo-udgivelse ”Transformer” (egen tekst & musik). Det betyder blandt andet, at jeg besøger vinylbutikker osv., da den både er udkommet digitalt på streamingtjenesterne og som CD og på vinyl. Desværre er det pt. virkelig problematisk med koncerter, så jeg har besluttet at vente med at spille live, til der er kommet lidt mere ro på, af respekt for os alle sammen og – ikke mindst – musikken.
LC: Hvor bor du?
GH: Jeg er netop flyttet i andelslejlighed i Ahlefeldtsgade i Kbh, K, og så bor jeg i min kolonihave om sommeren. Jeg har boet flere forskellige steder i København: på Nørrebro (Asminderødgade, Refsnæsgade), Indre By (Turesensgade), på Amagerbro (Mecklenborggade) og på Christianshavn (Ovengaden oven Vandet).
LC: Hvor går du tur?
GH: Jeg elsker kontrasten mellem at komme ind fra gaden i et lille grønt fredeligt område og så ud igen, og København er fuld af små parker og baggårde. Da jeg har boet i flere forskellige bydele, har jeg trasket meget rundt i Fælledparken, H.C. Ørstedsparken, Christianshavns Vold (hvor voldsneglen engang blev sat ud, for at give et madmæssigt supplement til de fattige christianshavnere), Botanisk Have og Frederiksberg Have, som er så smuk. København er (stadigvæk) en by med korte afstande, så man kan på kort tid gå igennem mange forskellige miljøer. Det er ret unikt for en storby. Det får mig til at kigge op. Så egentlig går jeg gerne tur i alle bydele.
LC: Hvor drikker du kaffe?
GH: Hvor som helst. Men jeg er ikke vild med, at den koster 40-60 kr. pr. kop (det er simpelthen for åndsvagt). Så hvis man spørger mig, så synes jeg, at man skal prøve den nye Coffee Ten, på 2. salen i Magasin, hvor kaffen koster en 10’er. Også selv om, at jeg personligt har det rimeligt svært med stormagasiner og bliver drænet for energi efter bare 5 minutter, så kan man bare gå lige igennem og så ud på tagterrassen og så nyde sin kaffe der.
LC: Hvor spiser du?
GH: Hvad som helst (næsten), østers er vist ikke lige mig, men jeg har fået fortalt, at det er bare fordi jeg ikke har smagt det ”rigtigt”. Hvad det så end er! Jeg er ikke kræsen og betaler gerne for kvalitet, men orker ikke at betale overpris. Så det er helt klart et parameter for mig. Jeg kan godt lide ”Mint” på Vesterbrogade 39. Dejlig indisk mad. Jeg har også en svaghed for vietnamesisk mad, da jeg selv har rejst to måneder i Vietnam, og dem er der jo mange af i København. LeLe har flere restauranter rundt på broerne, men der ligger faktisk også en fin en på Kattesundet 8, som hedder Chao Viet Kitchen, som ikke er så dyr. Og så tager jeg hatten af for ”Fars Dreng” i Rosengården, der har en dejlig brunch OG en RET god kartoffelmad på rugbrød. Den har jeg en svaghed for. Kan man lide marokkansk, så gå i Nansensgade hos ”Mahalle”. Meget mad for pengene.
LC: Hvor fester du?
GH: Der hvor festen er! Men jeg kan nu godt lide at høre livemusik, særlig de steder hvor man kan købe billetten i døren. De mindre steder. Eller komme i slutningen af koncerten og bare lige høre det sidste. Det er f.eks. steder som Drop Inn, Mojo, Råhuset, Bartoff Station, Halmtorvet 9 og Montmartre, som er steder på musikkens præmisser, hvor der er en scene, og ikke en café med musikken på gulvet i et hjørne. Selv om det nu også kan være helt ok. Men egentlig så kan jeg feste overalt, hvis jeg har lyst. Det er ikke et ”must” for mig at blive inviteret til et stort arrangement, for at kunne feste. Nogle dage kan jeg få en utrolig lyst til at tage en grå dag og gøre den til en fest. Og det gør jeg så. Hvis jeg har lyst. Sværere er det jo egentlig ikke.
LC: Hvor inspireres du?
GH: Jeg er sådan et menneske, der er her og der og allevegne til daglig, og det er nok mest ”tilfældigheder”, der inspirerer mig. Altså, når noget sker spontant eller noget mødes ved en tilfældighed. Det kan være mennesker eller måske to stykker stof, der pludselig ligger ved siden af hinanden. Og selv om Facebook kan være gabende kedelig, så er der noget finurligt i den tilfældighed der er i rækkefølgen af det man ser, selv om diverse algoritmer gør hvad de kan for at kontrollere det. Det samme med plakaterne i byen, der overlapper. To butikker. En slagter og en urmager, som der f.eks. engang lå i starten af Købmagergade. Eller to mennesker i en samtale ved et bord. Alene det kan sætte tanker i gang for hvad mon de taler om!
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
GH: Den er svær! Jeg har boet mange forskellige steder i København og de har alle givet mig noget særligt. Men mine barndomsindtryk fra Christianshavn betyder meget. Og H.C. Ørstedsparken. Og bibliotekerne.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
GH: Det er jeg tit. Den fik dog lige et ekstra boost, da jeg fik min nye lejlighed.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
GH: Der er virkelig mange, men her får I en lidt syret en, om en juleaften hvor jeg cykler tværs igennem indre by, for at komme til julemiddag på Christiania. Der var FULDSTÆNDIG øde. Jeg mødte ikke ET ENESTE menneske. Komme ind til den gæstfrie stemning på Christiania, for så igen senere at cykle den samme vej tilbage, hvor byen så var proppet med glade festlige og kærlige mennesker. Det var en meget stærk oplevelse af, hvor stor en forskel mennesker gør.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
GH: Min anbefaling er ikke at stæse efter det der bliver reklameret mest for. Slap af. København har det hele. Gå ind fra gaden til det uventede og så skal man tage sig tid til de mennesker man møder. Indre By har desværre ikke så meget ”almindeligt liv” tilbage, med undtagelse af Nansensgade og Skt. Pederstræde-kvarteret. Så man skal ud på broerne eller Christianshavn for at få lige det. Og det er København for mig.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
GH: Der bliver færre og færre almindelige lejligheder – og de er alt for dyre – og det lider byen under, synes jeg. Det gør en stor forskel, hvem det er der bruger byen. Har man sin hverdag i byen eller er man på besøg. Det er dem der bor der, som gør byen speciel, for mig. Dem der bruger byen i deres hverdag og f.eks. kan man mærke det på, at de små spillesteder nærmest stort set er forsvundet. De der mindre spillesteder, som jeg holder så meget af at komme på og – ikke mindst – selv spille på, dem er der bare ikke så mange af mere. DEM savner jeg HELT vildt.
LC: Dit soundtrack til byen?
GH: Noget gammel soulmusik eller måske ”Always” med Stevie Wonder (eller George Michael, den er også ret fed), eller den franske duo Air.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Gry!
GOD SØNDAG
Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København.