Støttekoncert for Ukraine på Rådhuspladsen

0
490
På lørdag kan du opleve en lang række af Danmarks største artister, der alle spiller gratis på Rådhuspladsen for at samle ind til støtte for ofrene af krigen i Ukraine. Og du kan naturligvis også selv være med til at støtte.

 

Det er DR og TV 2, der denne lørdag slår sig sammen om at arrangere og sende denne store velgørenhedskoncert, Sammen for Ukraine, på Rådspladsen i København. Listen over navne, der spiller til koncerten er lang – blandt andre Christopher, Sanne Salomonsen, Mads Langer, Dizzy Mizz Lizzy, Hjalmer & Pauline, Peter Sommer, Marie Key, Coco O og TV2. Og det er kun nogle af dem.

Koncerten starter kl. 19.30 og slutter kl. 21.00, og det er naturligvis muligt også selv at støtte ved at donere eksempelvis 150 kr. via sms med ‘HJÆLP’ til 1234, eller man kan donere med et valgfrit beløb på MobilePay til 405042. Alt går til disse nødorganisationer:

ADRA Danmark, Amnesty International Danmark, CARE Danmark, CARITAS Danmark, Dansk Folkehjælp, DRC Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, International Media Support, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, Mission Øst, Oxfam Ibis, PlanBørnefonden, Red Barnet, Røde Kors, SOS Børnebyerne, UNHCR – FN’s Flygtningeorganisation og UNICEF Danmark.