I denne uge er Københavnersnuden forsanger i De Dødelige, Andreas Ringblom. De Dødelige er virkelig slået igennem i 2014, og det er på den måde passende, at Andreas her får mulighed for at dele sit København med os alle sammen. Sange som “Os To“, “Sig Det” og storhittet “Langt væk herfra” har i 2014 i dén grad profileret det melodiske og til tider melankolske popband – og Andreas’ stemme, dén er vi fan af her på redaktionen!
LC: Hvor bor du?
AR: Ungarnsgade tæt ved Lergravsparken på Amager. Jeg bor faktisk også i Haderslev, hvor jeg studerer, men er så meget herovre og lave musik med mit band De Dødelige, at jeg har været nødsaget til at anskaffe mig en lille ultra billig lejlighed herovre også.
LC:Hvor går du tur?
AR: Jeg plejede at bo på Frederiksberg, og der gik jeg faktisk lange ture om natten, når jeg skrev sange. Frederiksberg Allé og deromkring. Det er godt med noget frisk luft, når man er kørt fast. Disse dage går jeg mest ture i centrum. Ellers kan jeg anbefale en tur rundt om voldene på Christiania. Noget af Danmarks mest underfundige, hjertevarme arkitektur finder man faktisk i de huse ned til søerne derude.
LC: Hvor drikker du kaffe?
AR: Mit nytårsforsæt sidste nytår var at lære at drikke kaffe. Så der har været en kedel placeret i vores studie lige siden. Det er dér, jeg nu træner op. Man starter med mere mælk og sukker end kaffe og ender en dag på kulsort dødskaffe.
LC: Hvor spiser du?
AR: Lidt over det hele. Jeg kan nok ikke prale af at være et af de sunde mennesker, der tæsker rawfood dagen lang. Jeg elsker Halifax. Det er vores go-to tømmermændsredning, når vi mødes med bandet dagen efter et job og pakker gear. Jeg digger også LéLé til verdens ende, bliver jeg mere og mere opmærksom på.
LC: Hvor fester du?
AR: Nørrebro typisk. Har det bedst med barer og den slags. Privatfester helst. Hader at være steder, hvor musikken er så høj, at man ankommer og ender med ikke at snakke med sine venner, før man har forladt stedet igen. Steder med dresscode giver mig brækfornemmelser.
LC: Hvor inspireres du?
AR: Min hjerne fungerer typisk godt i toget. F.eks. den 3,5 timers lange pendlerrejse, jeg kaster mig ud i næsten ugentligt mellem Haderslev og København. Når man sidder så lang tid med sine tanker, er man sgu næsten dømt til at blive ramt af noget, potentielt sågar en smule selvindsigt.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
AR: Der ligger en lille, temmelig gemt væk, park i nærheden af Ryparken Station, der hedder Kildevældsparken. Store træer, der slynger sig langt ud over søerne om sommeren. Det er et flot og virkelig hyggeligt sted.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
AR: Selvsamme sted… Måske er jeg farvet af oplevelsen. Haha. 😉
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
AR: At sidde med mine venner på toppen af min kammerats tagteresse med guitarer og jamme en hel sommer og være unge tilflyttere i københavn. En flok homies, der endnu ikke havde jobs, men lige nok penge til at overleve et par måneder, inden den virkelig verden kommer bankende på døren, som en træls homie ingen har inviteret til festen, men som altid bare kommer alligevel. De dage husker jeg virkelig godt.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
AR: Det er nok en provins ting, for jeg møder ikke nogen københavnere, der tør indrømme det, men homie… alle elsker bowling. Gør det! 😉
LC: Dit perfekte soundtrack til København?
AR: Min ”dans-lallende-gennem-københavns-gader-sang” er for tiden ”To Be Suprised” med norske singersongwriter Sondre Lerche. Ting, der minder mig om solskin, minder mig tit om København. ”The Ills” med Mayer Hawthorne også. Begge er numre, som potentielt giver dig overskuddet til at give en random homie på gaden en high five og smile til alle de sure ekspedienter i Netto. Sange, der er gode at starte dagen på.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, her på 2. søndag i advent, Andreas! Vi kan kun anbefale at tjekke De Dødelige ud – både på plade og live.