På teateret Sorte Hest kan du netop nu se ”BLAH BLAH BLAH”, der kærligt og ærligt skildrer en alkoholmisbrugers følelser, handlinger og ikke mindst løgne over for sig selv og andre. Forestillingen er vedkommende, underholdende og frem for alt kærkommen, da den tematiserer en tabubelagt men stigende tendens i vores alkoholkultur; nemlig misbruget.
”Jeg har en maske på, hvor jeg altid er glad. Det er den, der gør, at folk ikke tror, at jeg har alkohol i familien. Masken har jeg ”fået” af dig, da jeg var helt lille. Du har givet mig den, så jeg beskytter dig og så at jeg selv tror, at den beskytter mig. Det er kun folk som er virkelig tætte, der får noget af vide om min sorg.”
Sådan står der i det brev, som ligger klar til publikum, når de træder ind i Sorte Hests intime og sorte sal. Brevet er til den mand, som publikum er kommet for at opleve; en mand, der er høj i hatten og i strålende humør. Men også en mand, der er far til afsenderen af brevet. Som har svigtet sin familie og ødelagt sin søns barndom pga. sit massive og løgnagtige alkoholmisbrug.
I stykket ”BLAH BLAH BLAH” folder skuespilleren og den tidligere alkoholmisbruger, Folmer Kristensen, sig ud som alkoholiseret familiefar. Publikum får gennem forestillingen et kærligt indblik i hans ensomme kamp mod sin egen livsløgn og vage håb om at kunne overvinde sit misbrug. Her er nemlig ikke tale om drukkenbolten nede fra bænken. Nej, på Sorte Hest er der tale om en mand, der ligeså vel kunne være din nabo, din kollega eller måske din far. En alkoholiker, der er så god til at skjule sit misbrug bag løgne og humoristiske afledningsmanøvre, at det kun er dem, der er tæt på, der kender til det. Sådan et misbrug, der desværre er en stigende tendens til i Danmark og som derfor mere end nogensinde før, trænger til at blive hevet frem i rampelyset i andet end landsdækkende kampagner. Derfor er ”BLAH BLAH BLAH” også en meget kærkommen forestilling, der giver sit publikum en helt unik indsigt i et problem, som de måske selv har eller har haft tæt inde på livet. Selv grinede jeg både højlydt, krummede tæer og nikkede genkendende til det triste reaktionsmønster, som et alkoholmisbrug fører med sig. Folmer Kristensens skildring ramte lige ind i min hjertekule og jeg kan derfor kun give min varmeste anbefalinger videre til stykket, der leverer en sjældent set kærlig, ærlig og kærkommen dramatik.
/Ditte