Casper Bak | Københavnersnuden #41

0
408

I Kødbyen i København finder man SOHO & NOHO – de mest sexede, spændende, moderne og anderledes kontorhoteller i landet. Her stortrives virksomheder af meget forskellig art og størrelse i et kreativt miljø af internationale standarder, og én af mændene bag er iværksætteren Casper Bak. Casper er ualmindeligt åben og kreativ, og selvom han elsker sine egne huse, så elsker han også København.

LC: Hvor bor du? 
CB: Er flyttet fra min lejlighed på Ryesgade på Østerbro, hvor jeg har boet de seneste 10 år. Flytter om et par uger til Allégade på Frederiksberg.

LC: Hvor går du tur? 
CB: Med 30 meter til Sortedams Søen har den oplagte, og bestemt charmerende rute, tit heddet søerne. Er løbeskoene blevet spændt på, har den ofte gået igennem Østre Anlæg, Kastellet og Kongens Have. Hvis jeg skal trække stikket helt ud går jeg indimellem tur på de københavnske kirkegårde. Det er her en fantastisk ro og kontrast til byens vilde puls og det kan nogen gange minde én om lige at stoppe op og nyde hvor man er. Try it! Ser frem til at blive “indfødt” på Frederiksberg, og lære nye områder og små gader at kende.

LC: Hvor drikker du Kaffe? 
CB: Min nabo på Ryesgade er Riccos Kaffe, hvor jeg ofte starter min morgen med en cortado og en gang musli. Fantastisk kaffe og skønne mennesker! Efter jeg har åbnet min egen cafe “NOHO” i Kødbyen er det ofte hér at dagens andet skud koffein bliver indtaget. Her mødes man af endnu skønnere mennesker og dagen er nu officielt skudt godt i gang!

LC: Hvor spiser du?
CB: Til hverdag spiser jeg i CHOW på SOHO hvor John White laver en forrygende gang frokost! Take awayen kommer ofte fra smag der mestrer den sjælde kunst at lave sund mand der smager godt. Jeg er derudover stor fan af Madklubbens restauranter. Konceptet sidder lige i skabet, hvadenten man er på date, ude med kæresten, eller skal give den gas med vennerne. Det er altid super stilet indrettet, søde værter og et godt match mellem pris og kvalitet.

LC: Hvor fester du?
CB: Efter jeg har fået to små drenge er der de sidst par år skåret lidt ned på festerne. Nu står jeg op klokken 6 i weekenden i stedet for at komme hjem klokken 6, og det kan bestemt også have sin charme. Skal jeg ud med vennerne går ruten typisk forbi: Duck & Cover, Lidkøb, NOHO eller Holmens Kanal. Herefter gerne en god dinner i Kødbyen – og ender man så ikke altid på Sunday?

LC: Hvor inspireres du?
CB: Jeg inspireres utroligt meget i hverdagen af de fantastiske kollegaer og beboere jeg omgiver mig med i SOHO og NOHO. Der er tilsammen ca. 600 kreative hoveder, der hver dag kommer på arbejde fordi de brænder for det, og det bærer en utrolig energi med sig.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København? 
CB: Det oplagte svar er jo Kødbyen – fordi jeg også har min hverdag derinde – men det er sku også et magisk sted. Det har stået lidt stille en del år, men efter der er blevet åbnet for udlejningen igen skal jeg lige love for at det har taget fart. Tjek lige listen: KUL, Gorilla; Fiskebaren, NOHO, Mothers, Pate Pate, KB3, KB18, SOHO’s tageterrasse, Tommi’s Burger, Nose2Tail, Mesteren, Madmarked i weekenden mv. mv. ! Kreativiteten og dynamik er for tiden for vild på Flæsketorvet!

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
CB: For et par uger siden var jeg tidligt oppe og hjælpe med at sætte vores NOHO-Bod og til Kødbyens Mad & Marked. Ungerne havde vækket mig klokken 6, så frisk op på cyklen langs med søerne i forårssolen. Forbi KB18 hvor morgenfesten som altid er på sit højeste ved 7 tiden, og ind og se knap 100 stadeholdere sætte deres mad og vinboder efterfulgt af knap 15.000 besøgende. Det var sgu ret magisk.

LC: Hvad er dit bedste minde om København? 
CB: Folk taler tit nytårsaften ned, og synes at det er sådan en lidt opreklameret aften. Jeg har altid elsket den, da det er traditioner, gode venner og fest for fuld hammer. Alle er enige om at den skal have smadder og alle er enige om at der er lukket ned d. 1 januar. Natten til 1 januar 2000 havde jeg en flok venner med på en tagterrasse lige ved rådhuspladsen på et kontor hvor jeg lige havde fået job! Vi var sindsygt stive og blev spredt i alle retninger. Jeg rendte ind i min boss og der han var bestemt ikke tilfreds – men vi havde en fest! Jeg husker, at vi stod med udsigten over rådhuspladsen og tænkte: Nu starter et nyt årtusinde! Det sker sgu i sagens natur ikke så tit.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København? 
CB: Vi kommer ikke uden om det pt. Kødbyens Mad & Marked. Ved du ikke hvad du skal lave en lørdag og solen står højt på himlen – så er der kun en vej! Starter klokken 10 og slutter klokken 18. Fantastisk måde at bruge sin eftermiddag på!

Tusind tak, Casper, fordi du ville dele dit København med os. Husk at tjekke SOHOs hjemmeside ud, hvor du kan læse meget mere om huset. Der er iøvrigt en kontorplads i NOHO på auktion til fordel for torturofre lige her – den slutter kl 11.40! 🙂

GOD SØNDAG!

casper+søn