AMERICAN SPIRIT PÅ AVENY-T

1
439
Ditte blev tryllebundet af Johnny Cash, hans univers og ikke mindst de danske sangere, der fortolkede den amerikanske folkesangers værker. Der er derfor noget at skynde sig for, hvis du ikke allerede har set ‘American Spirit’ på Aveny-T. Teaterkoncerten går til og med den 26. november.

Jeg havde lyst til at gå direkte hjem og se ‘Walk the line’ igen efter en inspirerende og gribende aften på Aveny-T, hvor jeg sammen med min mor var inde og se ‘American Spirit’. Jeg er ikke selv den store Cash-fan, men jeg blev grebet fra start af af teaterkoncertens dystre og drømmende stemning, der med en scenografi, der blandt andet bød på slidt gyngestol, stor kontrabas og masser af røg gennem et gyldent lys straks førte mig ind i countryland med rockabilly, gospel, blues og folkesang. Det samme gjorde sig gældende, da både sangere og musikere kom ind på scenen iført kostumer, der også repræsenterede genrerne til fingerspidserne. Det var super gennemført med få, simple detaljer som røgmaskinen, der undervejs badede os i et gyldent tæppe af håb og drømme om en lys fremtid efter et hårdt arbejde og ditto og følelsesliv. For det er det, som sangene i stykket kredser om; håbet hos de mange, der har knoklet hver dag for en anstændig fremtid. Teksterne var på både på dansk og engelsk, da ‘American Spirit’ både fortolker Cashs sange og de sange, som han selv har fortolket gennem tiden om den amerikanske folkesjæl.

skaermbillede-2016-11-20-kl-09-58-21 skaermbillede-2016-11-20-kl-09-58-30

Sublimt sammenspil

Det er Rolf Heim, der har iscenesat, Kåre Bjerke der står bag det musikalske arrangement og Sisse Gerd Jørgensen, der har klædt på i ‘American Spirit’, hvor Mathias Flint, Simon Mathew og Nis Pedersen danner det maskuline trekløver af sangere, mens Sofia Nolsøe, Kira Skov og Caroline Henderson danner det kvindelige modspil. Og det fungerer eminent godt; både når sangerne får lov at stå alene i de gribende numre, men også når de synger sammen og fanger den helt rigtige folkesangerlyd. Med andre ord; ja, jeg var imponeret fra start til slut over teaterkoncerten, der som før nævnt gav lyst til at gå direkte hjem og gense ‘Walk the line’.

skaermbillede-2016-11-20-kl-09-57-55

skaermbillede-2016-11-20-kl-09-58-05

Så har du tid i denne uge, så få set ‘American Spirit’, der spiller til og med den 26. november. Se mere og køb billetter lige her.

Du kan se min umiddelbare reaktion på stykket herunder.

/ Ditte

1 COMMENT

Comments are closed.