For to uger siden var vi inviteret til premieren på Kirsebærhaven på Nørrebro Teater – en komedie om fråds og forandringer med nogle af landets bedste skuespillere på scenen. Læs her, hvad vi syntes om stykket.
Af Louise Taarnhøj
Lige nu spiller Kirsebærhaven på Nørrebro Teater. En forestilling skrevet af Anton Tjekhov, der handler om en storrig familie, hvis storhedstid er ovre – og hvordan man så ellers skal handle eller ikke handle sig ud af den miserable situation, man er havnet i.
Nørrebro Teater beskriver forestillingen således:
Pengene sidder løst på Madame Ranevskaya og hendes familie, der er vant til at leve det søde liv. Men nu klapper luksusfælden! Familieejendommen med den smukke kirsebærhave er nemlig belånt til op over skorstenen og skal sælges. Løsningen kunne være at udstykke hele molevitten til sommerhusgrunde mens tid er. Men i stedet for at handle og gøre noget, drukner familien deres bekymringer i rigelige mængder af champagne, affærer og tidsfordriv, mens de klamrer sig til minderne om verden af i går.
Da jeg læste beskrivelsen af stykket, blev jeg meget begejstret, og jeg glædede mig måske lidt for meget. Men mine forventninger blev ærligt ikke helt forløst. Og det er nok også derfor, at det har taget mig to uger at skrive anmeldelsen, for jeg var faktisk begejstret, efter jeg rejste mig fra sædet i salen.
Men hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg jo, så var jeg ikke blown away af dette stykke. Min ledsager var vild med det, så jeg er i tvivl, om det er fordi, jeg ikke forstod det, men jeg blev ikke rigtig revet med, jeg blev ikke rørt.
Jeg grinede en del, som i ret meget, og skuespillet var fuldkommen eminent, men overordnet set kan jeg ikke svinge mig op til mere end 2,5 stjerner. Måske tre på grund af netop skuespillet; alle spillede fabelagtigt, og det var en ren fornøjelse at se. Men historien, den samlede historie, og hvad jeg tog med mig ud af teatermørket efterfølgende, bliver på tre stjerner. Og det er en skam, for det er et interessant emne at tage fat på – og stykket havde endda urpremiere tilbage i 1904! Men det fungerer altså stadig som historie, det er blot leveringen her, som jeg personligt ikke blev så ramt af. Der var enkelte historier, som jeg ønskede skulle folde sig mere ud. Karakterer, som jeg havde lyst til at lære bedre at kende. Derfor blev det en smule rodet for mig.
Jeg læste et par andre anmeldelser af stykket, som var meget begejstrerede, og det var nærmest som om, vi havde været inde at se forskellige forestillinger. Men det bekræfter jo bare, at anmelderi er subjektiv – hvad der virker for mig, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig, og sådan skal det være.
Nørrebro Teater, 21. feb. – 4. april 2020
Foto: Burö Jantzen